Jobs med lønindkomst, fx som ansat symfoniorkestermusiker eller musikunderviser på en musikskole, er ofte mere økonomisk bæredygtige.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik (DST) har musikere og kunstnere med lønindkomst en højere gennemsnitsindkomst end kombinatører og freelancere. Der er dog store individuelle forskelle på de enkelte kunstarter. Musikere har som gruppe betragtet den højeste andel med lønindkomst på tværs af alle kunstområderne, ifølge DST’s udgivelse Kunstnere i Danmark 2024.
”Musikerne som gruppe har den højeste andel af kunstnere med lønindkomst”
Danmarks Statistik (DST)
Godt halvdelen af musikerne er lønmodtagere
Musikerfaget omfatter en ret bred gruppe af skabende og udøvende kunstnere, som, ud over artister og sangskrivere, inkluderer musikundervisere, dirigenter, korledere m.v. Ofte benævnes alle disse forskellige faggrupper i undersøgelser og rapporter blot som: Musikere.
Dette er også tilfældet i Danmarks Statistik (DST) – udgivelsen: Kunstnere i Danmark 2024. Udgivelsen giver anledning til at pege på flere udfordringer relateret til bæredygtighed, hvor især den ustabile økonomi for de mange kombinatører springer i øjnene.
DST’s udgivelse viser, at op mod halvdelen af musikerne er lønmodtager. Konkret er det 47 pct. af musikerne (DST’s definition), hvis løn, fra en eller flere arbejdsgivere, udgør over 90 pct. af deres årlige personindkomst.
Modsat har kunstområdet, Forfattere og ord, til sammenligning den højeste andel (62 pct.), som lever af en kombination af flere indkomstkilder ofte kaldet – kludetæppeøkonomi. Hos fagområderne Skuespil og scenekunst er dette tal 58 pct., og hos Billedkunst og formgivere er det 51 procent.
72.000 kroners indkomstforskel på kombinatører og lønmodtagere
DST-udgivelsen kaster også lys på indkomstfordelingen på musikfagområdet. Musikere, for hvilke løn er den væsentligste indkomstkilde, kan fx være ansat i et landsdelsorkester eller er underviser på konservatorie, musikskole og MGK. DST dokumenterer at ansatte musikere og musikundervisere, med løn som væsentligste indkomstkilde, har en gennemsnitsindkomst på 503.000 kr. Gennemsnitsindkomsten er til sammenligning kun 431.000 kr. for musikere, hvor indkomsten er sammensat af flere forskellige indkomstkilder – også kaldet kombinatører.
Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomsten er samtidig også størst for de musikere som er kombinatører. Ifølge DST er den forskel på hele 107.000 kr., hvilket indikerer en ret skæv indkomstfordeling. Det skyldes, at et lille antal kunstnere har en markant højere indkomst end gennemsnittet.
Kunstnere med længerevarende uddannelse er oftere lønmodtagere
Musikere, der primært lever af lønindkomst (som ofte inkluderer undervisning), har oftere en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Konkret er de 63 pct. af musikerne med løn som væsentligste indkomstkilde, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
For musikere med en kombination af flere indkomstkilder er det 52 pct., der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
39 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder har grundskole eller gymnasium som højeste fuldførte uddannelse. Sammenlignet med musikere, der primært har lønindkomst, har kunstnere med kombineret indkomst tendens til at have en kortere uddannelse, konkluderer DST.
Undervisningsjobs giver stabil indkomst
Indkomstforskellen understreger et skarpt skel i levevilkår, hvor fast løn giver kunstnerne øget stabilitet og økonomisk lighed, mens en sammensat indkomst oftere medfører økonomisk usikkerhed og ulighed. Samtidig påvirker usikkerheden det psykiske arbejdsmiljø.
Undervisning og særligt musikundervisning er åbenlyst et centralt og stabilt indkomstgrundlag for mange musikere. Musikundervisning indgår blandt flere andre typer af lønmodtagerarbejde for de næsten halvdelen af professionelle musikere som er lønmodtagere. Det peger på, især for den overenskomstdækkede del, at musikundervisning for mange musikuddannede er et økonomisk bæredygtigt arbejde. Musikundervisning kan således også have en positiv og stabiliserende effekt på økonomien for freelancere og kombinatører som også har undervisning i porteføljen. Det kræver dog, ifølge DST’s udgivelse, også et vist uddannelsesniveau.