EU-domme kan ændre reglerne for deltidsansattes overtidsbetaling – få svar på, hvad det betyder for dig

EU-domstolen har afsagt domme om betaling for deltidsansattes merarbejde – hvad drejer de sig om?

EU-domstolen har afsagt to domme, som efter dommen i den efterfølgelnde danske voldgift har fået betydning for, hvordan deltidsansatte medarbejdere i Danmark honoreres. Begge domme udspringer af sager fra Tyskland.

• Den ene sag drejer sig om en deltidsansat pilot i Lufthansa. EU-domstolen fastslog, at det var i strid med deltidsdirektivet, når den deltidsansatte pilot skulle arbejde det samme antal timer, som en fuldtidsansat, før han opnåede ret til tillægsløn for arbejdet. (C-660/20)
• Den anden sag drejer sig om to deltidsansatte kvinder i en større medicinalvirksomhed i Tyskland. EU-domstolen fastslog, at det var i strid med deltidsdirektivet, at de deltidsansatte, kun fik udbetalt overtidstillæg for arbejdstimer, som lå ud over den normale arbejdstid for fuldtidsansatte. Domstolen fastslog også, at en sådan praksis kunne være forskelsbehandling på grund af køn. (C-184/22 og C-185/22)

Hvilken betydning får dommene for mig som deltidsansat?

En lang række danske overenskomster indeholdt bestemmelser om, at deltidsansatte først havde ret til overarbejdsbetaling, når de havde arbejdet lige så mange timer som fuldtidsansatte.

Det har vist sig at være i strid med EU-rettens forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte.

Hvad er en faglig voldgift?

En faglig voldgift er en særlig måde at løse uenigheder eller konflikter på arbejdsmarkedet.

Når en arbejdsgiver og en fagforening ikke kan blive enige om, hvordan en aftale eller overenskomst skal forstås eller bruges i praksis, kan de i stedet få en faglig voldgift til at afgøre sagen.

Voldgiftsretten består af mindst én dommer, nogle repræsentanter for arbejdsgiverne og nogle repræsentanter for fagforeningerne. Dommeren/dommerne er normalt Højesteretsdommere, der også er dommere i Arbejdsretten.

I praksis er det dommeren/dommerne, der træffer afgørelsen.

Afgørelsen i en faglig voldgift er bindende for begge parter og kan ikke ankes.

I den konkrete sag om betaling af overtidstillæg til deltidsansatte blev afgørelsen truffet af 3 Højesteretsdommere, hvoraf den ene er Arbejdsrettens formand.

Hvem har besluttet, at sagen skulle i en faglig voldgift?

Det har alle de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet og CFU aftalt med de offentlige arbejdsgivere i stat, kommune og regioner. Tilsvarende har man gjort på det private område.

Hvorfor er der forskel på betalingen for mer- og overarbejde for deltidsansatte og fuldtidsansatte?

Bestemmelserne om, at deltidsansatte kunne pålægges merarbejde for almindelig timeløn op til fuldtidsnormen (fx 37 timer) – og først derefter kunne få overarbejdsbetaling – har været gældende før EU’s regler om beskyttelse af deltidsansatte.

Synspunktet har været, at deltidsansatte og fuldtidsansatte skulle have samme betaling for timerne op til fuldtidsnormen på fx 37 timer om ugen og samme betaling for timerne derefter, selvom den deltidsansatte blev pålagt at arbejde ud over det aftalte i ansættelseskontrakten.

Tidligere afgørelser fra EU-domstolen har understøttet, at det ikke var forskelsbehandling af deltidsansatte.

Hvornår ved jeg, om jeg har krav på efterbetaling?

Indtil videre er det afgjort, at du har ret til efterbetaling 5 år tilbage. Der er mulighed for, at der senere vil blive anlagt sager, hvor det skal afklares, om forældelsen går mere end 5 år tilbage. Hvis dommen(e) forlænger forældelsen længere end 5 år, vil den nye forældelse gælde alle andre end de specifikke sagsøgere, også dig. Hvis du registrerer dit merarbejde i de seneste 10 år i MM’s skema, giver det dig de bedste muligheder for at få størst mulig efterbetaling. 

Jeg har været deltidsansat og haft merarbejde – vil jeg så have penge til gode?

Ja, indtil videre 5 år baglæns, fra du registrerer dig hos MM. Ellers vil kravet være 5 år tilbage, fra kommunen bliver klar over, at du har haft merarbejde. 

Kan jeg have mistet mit krav på efterbetaling?

Lønkrav, herunder krav på betaling for merarbejde, forældes løbende. At kravet forældes betyder, at du mister muligheden for at kræve betaling.

For at afbryde forældelsen, kan du registrere dig hos MM. 

Hvordan får jeg at vide, om jeg har ret til efterbetaling?

Hvis du har været deltidsansat inden for de seneste 10 år og har haft merarbejde, hvor du ikke har fået samme betaling som en fuldtidsansat, vil du have mulighed for at registrere dig hos MM. Det gælder også, hvis du har afspadseret dit merarbejde.

Hvilken oplysninger skal jeg sende ind?

I første omgang skal du kun registrere dig hos MM med nogle få oplysninger, bl.a. hvilke(n) kommune(r), du er eller har været ansat i, og i hvilke kalenderår, du har fået udbetalt eller afspadseret merarbejde.

Senere kan du blive bedt om at indsende dokumentation for dit krav. Det kan være lønsedler, arbejdsplaner, opgaveoversigter mv.

Du skal derfor ikke sende dokumentation ind endnu, men blot registrere dig hos din faglige organisation.

Hvad hvis jeg har afspadseret mit merarbejde?

Hvis du har afspadseret dit merarbejde, kan du også have et krav, og du skal derfor også registrere dig hos MM.

Hvad hvis jeg har skiftet fagforening eller overenskomst?

I første omgang skal registreringen gennemføres for at sætte forældelsen i bero. Du skal kontakte den fagforening du pt. er medlem af. Senere vil du få at vide, hvordan du nærmere skal forholde dig.

Overenskomsternes merarbejdsbestemmelser er ændret

I gældende Overenskomst for musikskolelærere er bestemmelserne ændret, så alt arbejde ud over ansættelsesgraden fra d. 1. april 2026 betegnes og behandles som overarbejde, dvs. med et tillæg på 50 %, uanset om det udbetales eller afspadseres. 

Hvad er Forhandlingsfællesskabet?

Forhandlingsfællesskabet repræsenterer de 31 faglige organisationer, som overenskomstdækker 468.700 ansatte i 98 kommuner og 5 regioner. Se mere på www.Forhandlingsfaellesskabet.dk