Spiller musikken i den nye regering?

Selv om musikordet kun optræden få gange i regeringsgrundlaget, tilkendegiver den grønne firkløverregering en ambition om at ville styrke musikkens rolle i samfundet.

”Et deltagende og demokratisk Danmark.” Sådan lyder ønsket fra den nye firkløverregering. Tanken i regeringsgrundlaget er, at et stærkt demokratisk dannet velfærdssamfund bygger på fællesskab og det at alle skal have mulighed for at leve en indholdsrig og oplyst tilværelse.

Ny musikhandlingsplan

I den kommende musikhandlingsplan, som nævnes i regeringsgrundlaget, ønsker firkløverregeringen at styrke musikkens rolle i samfundet bredt set. Eksplicit fremhæves musisk undervisning, og at man vil understøtte kvindelige kunstnere. Den kommende musikhandlingsplan er samtidig en vigtig del af regeringens samlede kulturpolitiske vision frem mod 2040.

” At musikundervisning eksplicit er nævnt i regeringsgrundlaget, hilser fagforeningen MM velkommen

En levende musikkultur

At musikundervisning eksplicit er nævnt i regeringsgrundlaget, hilser fagforeningen MM velkommen. Grundlaget for en levende musikkultur i Danmark lægges i musikskolernes undervisning. Årtiers arbejde med at sikre gode pædagogiske rammer for børn og unges deltagelse i musiske aktiviteter, har gjort musikskolerne til centrale spillere.

En musikskole i alle kommuner

For det første møder børn og unge den levende musik og de nødvendige rammer for musiske og kunstneriske fællesskabers udfoldelse i musikskolen. Samtidig er her plads til den enkeltes behov og udviklingsønsker. Vi ser børn og unge i mistrivsel og med skolevægring, der får et helle, når de deltager i musikskoleaktiviteter.

For det andet fordi alle kommuner har deres helt egen musikskole unikt tilpasset de lokale forhold.

Ud over at være kulturelle fyrtårne i hele landet er musikskoler bæredygtige arbejdspladser. Her er overenskomster som sikrer ordentlige forhold for musikunderviserne og undervisning af høj kvalitet.

Hvad spænder ben?

En af de store udfordringer på musikskoleområdet er fortsat, at ikke alle kommuner er lige ambitiøse på deres musikskoles vegne. Der ligger et stort udviklingspotentiale i at fjerne de socioøkonomiske, kulturelle og geografiske forhindringer som lige nu blokerer adgangen for mange børn og unge.

Regeringens ønske om at give alle danskere mulighed for at leve en indholdsrig og oplyst tilværelse kan blive en løftestang i arbejdet med at styrke musikkens og kunstens rolle i samfundet, mener formand for MM, Simon Junker Tang. ”Kommunernes ambitioner og økonomiske prioritering af deres musikskoler er meget varierende, og trænger til at blive udfordret.”

Simon Junker Tang ser frem til, at regeringsgrundlaget følges op af en revision af musikloven og en grundlæggende modernisering af folkeoplysningsloven. ”Desuden er det helt afgørende, at der sker en opprioritering af musikfaget generelt på tværs af folkeskolen, gymnasieskolen og daginstitutionerne. Det vil give musikfaget et løft, som det fortjener,” siger Simon Junker Tang.

Helt konkret peger han på, at et løft af musikfaget kalder på en fuld udnyttelse af refusionsordningens samlede potentiale og en fripladsordning på samme vilkår som i daginstitutionerne.

I arbejdstøjet

Det bliver mere end almindeligt spændende at følge regeringsarbejdet med den kulturpolitiske vision frem mod 2040. ”MM ser meget frem til at byde ind og bidrage til en kommende reformproces med den store viden, vi, som landsdækkende fagforening og interessevaretager, har på musikskoleområdet. Viden og indsigt er som bekendt en forudsætning for et godt resultat, ” siger Simon Junker Tang.

Samtidig hilser MM arbejdet med at modernisere folkeoplysningsloven velkommen. En lov der i årtier har fastholdt utidssvarende løn- og ansættelsesvilkår for uddannede professionelle musikere og musikundervisere.

Musikfagets rolle i samfundet skal styrkes, lyder det. Lad os håbe, at kulturministeren og regeringen har vilje til at gøre de smukke ord til virkelighed.

Del denne artikel

Hvis du fandt denne artikel interssant vil andre mene det samme. Så gør dine kolleger klogere på hvad MM kan tilbyde.

Ledige jobs

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Ledige jobs

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor
Klik her
Klik her
Klik her
Klik her