Beregning af forkortet normperiode

Når musikskolelæreres tiltrædelse, fratrædelse eller ændring i ansættelsesgrad sker på andre tidspunkter end ved skoleårets start d. 1. august, skal deres årsnorm beregnes efter andre regler end dem, som gælder for hele skoleår.

I musikskolelærernes arbejdstidsaftale er det præciseret i § 6, stk. 2, hvordan man beregner arbejdstiden ved tiltrædelse eller fratrædelse på andre tidspunkter end i overgangen mellem to skoleår. Da arbejdstiden sædvanligvis opgøres i en normperiode på et helt år fra d. 1. august til den efterfølgende 31. juli, vil til- eller fratrædelse på andre tidspunkter indebære, at normperioden er forkortet. Det samme gælder, hvis ansættelsesgraden ændres i løbet af skoleåret: Her må beregnes en norm fra d. 1. august frem til ændringen og en norm efter ændringen og frem til d. 31. juli.

Beregning af arbejdstiden i en forkortet normperiode

Timetallet i den forkortede normperiode beregnes ved at opgøre antallet af kalenderdage i perioden og fratrække weekenddage, søgnehelligdage, afholdt ferie og evt. hele eller halve kommunale fridage (typisk d. 1. maj og/eller grundlovsdag). Antallet af dage ganges med 7,4 for at finde timetallet på fuld tid. Derefter tilpasses timetallet til den aktuelle ansættelse ved at gange med ansættelsesgraden, x/37.

Håndtering af timer ved forkortet normperiode

Når der er tale om overgang fra en forkortet normperiode til den næste – hele eller forkortede – normperiode, håndteres timeoptælling mv. på præcis samme måde som ved overgangen mellem to hele normperioder:

  • Ikke-afviklet tid bortfalder. Man kan med andre ord ikke afvikle timer fra en normperiode, efter at den er afsluttet – heller ikke når normperioderne er forkortede og befinder sig indenfor det samme skoleår.
  • For meget afviklet tid betragtes som overarbejde og kompenseres med lønnen tillagt 50 % ved normperiodens afslutning (også en forkortet normperiodes afslutning) eller med afspadsering af de overskydende timer tillagt 50 % i den efterfølgende normperiode.
  • Hvis afspadseringen ikke finder sted i efterfølgende normperiode – dvs. at man igen har arbejdet flere timer, end ansættelsen foreskriver inkl. de afspadserede timer – udbetales overarbejdet.

MM’s skema

Da det er MM’s oplevelse, at netop denne beregning ikke foregår helt korrekt på en del musikskoler, har vi lavet et skema, som kan bruges til beregningen. Skemaet er tilpasset hvert enkelt skoleår mht. weekend- og helligdage og kan beregne forkortede normperioder i hele kalendermåneder. Hvis normen skal beregnes fra eller til en anden dato end den første/sidste i en måned, lader det sig også gøre med lidt snilde. MM assisterer gerne medlemmerne ved beregningen af forkortet normperiode.  

Skemaet kan findes på MM’s hjemmeside under boksen Arbejdstid.

Nedenfor kan du se nogle eksempler på beregningen:

Eksempel 1:

En musikskolelærer tiltræder en stilling på 25/37 pr. 1. januar 2027. Alle kommunens medarbejdere har en fridag d. 1. maj, og der holdes 1 uges ferie i uge 7 og 4 ugers ferie i juli.

Den forkortede norm beregnes for perioden d. 1. januar til d. 31. juli.

Der er 31+28+31+30+31+30+31 = 212 kalenderdage i perioden, heraf 10+8+8+8+10+8+9 = 61 weekenddage.

D. 1. januar, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, Kristi Himmelfart og 2. pinsedag er helligdage, som falder på hverdage, i alt 6 dage, dertil 1. maj, dvs. 7 fridage i perioden.

Der ligger 5 feriedage i februar og 20 feriedage i juli.

Normen på fuld tid:

(212-+1-7-5-20) * 7,4 timer = 651,2 timer.

Normen på ansættelsesgraden:

651,2 timer * 25/37 = 595 timer.

MM’s skema skal udfyldes således:

Eksempel 2:

En musikskolelærer får flere opgaver på skolen, så ansættelsesgraden øges fra d. 1. november 2026 fra 25/37 til fuld tid, 37/37.

Der holdes vinterferie i uge 7 og 4 ugers sommerferie i juli. Kommunen har ingen ekstra fridage.

Den første forkortede normperiode beregnes fra d. 1. august til 30. oktober:

Der er 31+30+31 = 92 kalenderdage i perioden, heraf 10+8+9 weekenddage.

Normen på fuld tid:

(92-27) *7,4 timer = 481 timer.

Normen på ansættelsesgraden:

481 timer * 25/37 = 325 timer.

MM’s skema udfyldes således:

Den anden forkortede normperiode beregnes fra d. 1. november 2026 til d. 31. juli 2027.

Der er 30+31+31+28+31+30+31+30+31 = 273 kalenderdage i perioden, heraf 78 weekenddage.

Helligdage, som falder på hverdage: 1. juledag, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, Kr. Himmelfartsdag og 2. pinsedag, i alt 7 dage.

Der ligger 5 feriedage i februar og 20 feriedage i juli.

Normen på fuld tid:

(273-78-7-5-20) * 7,4 = 163 dage

Antal timer: 163 * 7,4 timer = 1206,2 timer

MM’s skema udfyldes således:

Efter udløbet af den første forkortede normperiode har læreren arbejdet 345 timer, dvs. 20 timers overarbejde. De 20 timer tillægges 50 %, så der er 30 timer, som enten kan afspadseres i perioden november til juli eller udbetales med november-lønnen. Lederen vælger at udbetale overarbejdet.

I perioden fra d. 1. november til d. 31. juli har læreren arbejdet 1198 timer. Differencen mellem de præsterede timer og normen bortfalder ved normperiodens udløb d. 31. juli.

Eksempel 3:

En musikskolelærer går på barselsorlov fra d. 14. januar 2027 og vender tilbage efter sommerferien d. 1. august. Der ansættes en vikar for læreren. Ansættelsesgraden er 27/37, grundlovsdag er en halv fridag i kommunen, og der holdes vinterferie i uge 7 og 4 ugers sommerferie i juli.

Vikaren ansættes for perioden d. 14. januar til d. 31. juli.

Der er 18+28+31+30+31+30+31 = 199 dage i vikariatet, heraf 57 weekenddage.  

Helligdage på hverdage i vikariatet: Skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, Kr. Himmelfartsdag og 2. pinsedag, dvs. 5 dage. Dertil ½ fridag på grundlovsdag.

Der ligger 5 feriedage i februar og 20 feriedage i juli.

Antal timer på fuld tid:

(199-57-5-1/2-5-20) * 7,4 = 825,1 timer

Antal timer på ansættelsesgraden:

825,1 timer *27/37 = 602,1 timer

MM’s skema: Da tiltrædelsen ikke sker d. 1. i en måned, kan man kompensere, når man udfylder skemaet. Her er de 8 arbejdsdage, som er afviklet i januar før tiltrædelse, trukket ud som kommunale fridage:

Fik du læst?

Del denne artikel

Hvis du fandt denne artikel interssant vil andre mene det samme. Så gør dine kolleger klogere på hvad MM kan tilbyde.

Ledige jobs

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Ledige jobs

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor
Klik her
Klik her
Klik her
Klik her