Aktører og organisationer skal sikre Kulturpasset succes, så 43.000 unge uden job og uddannelse reelt kommer til at bruge det.
Over 80 aktører og organisationer indenfor kultur og idræt, herunder DMpF, har været på besøg i Kulturministeriet. Anledningen var, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne har indbudt til stormøde om SVM-regeringens politiske prestigeprojekt: Kulturpas. ”Alle skal have mulighed for at opleve glæden ved det fællesskab, som kulturen kan tilbyde os,” fastslår ministeren i invitationen.
Kulturpas skal aktivere udsatte unge
Regeringens udfordring er: Hvordan rækker man ud til gruppen af unge uden uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er baggrunden for en forsøgsordning med et Kulturpas. Forsøget har bred politisk opbakning på Christiansborg med 140 mio. kr. afsat på finansloven.
”Vi skal aktivere 43.000 unge, som i dag er uden for vores arbejds- og uddannelsesfællesskab. Det er nok en af de sværeste opgaver, denne regering kommer til at tage hul på,” introducerer kulturministeren energisk.
”Musik- og Kulturskolerne vil nå stærkt ud med en model, hvor der i lighed med andre kommunale velfærdsopgaver er muligheder for fripladser
Simon Lindegaard, MM’s lederforening
Effekt eller ej
Modtagelsen af regeringens Kulturpas strækker sig fra glæde til manglende tro på ordningens konkrete, positive effekter. De udenlandske erfaringer med lignende tiltag er, ifølge kulturministeren, ikke videre succesfulde. ”Jeg tror på, at kulturoplevelser og -aktiviteter kan give de unge et uventet perspektiv på tilværelsen, og være med til at skabe nye fællesskaber,” siger Jakob Engel-Schmidt fra scenen. På dette tidspunkt er det stadig lidt uklart for flere af deltagerne, hvad formålet og dermed også succeskriteriet for Kulturpasset egentlig er. ”Det vigtigste er at lukke de udsatte unge indenfor og byde dem velkommen. Og så følger resten forhåbentlig efter det,” lyder svaret fra ministeren i en håndholdt mikrofon.
Ræk ud til unge og skab forbindelse
Ministerens tro på at, kulturoplevelse og deltagelse kan give de unge et uventet og nyt perspektiv på tilværelsen, synes at falde i god jord blandt de deltagende aktører. Det udløser i hvert fald en ganske livlig debat i stormødets efterfølgende workshops, som også kaster flere forskellige bud på løsninger og vigtige pointer af sig. Centralt på stormødet er hvordan man kan række ud og skabe forbindelser til de udsatte unge, fx via eksisterende kommunale tilbud. Dernæst hvordan man sikrer bedre adgang for de udsatte unge fx via kulturmentorer, der kan tage de unge i hånden og ind over tærsklen til kulturaktiviteten.
Og sidst men ikke mindst at faciliterer relevante trygge rum sammen med de unge, hvori de unge både får kulturoplevelser og muligheden for at deltage aktivt i fællesskabende kulturaktiviteter.
Kulturpas bør også give adgang til Musik- og Kulturskolernes kreative fællesskaber
Formand for DMpF’s Lederforening, Simon Lindegaard, mener, at det er dejligt og positivt, at der skabes mulighed for, at unge økonomisk får nemmere adgang til fritids- og kulturlivet. Simon Lindegaard er musik- og kulturskoleleder i Ikast-Brande Kommune, og han ved, hvad det kræver at lykkes med at række ud til og favne særlige målgrupper. ”Musik- og kulturskolerne vil nå stærkt ud med en model, hvor der i lighed med andre kommunale velfærdsopgaver er mulighed for fripladser. Konkret bør det stilles i opdrag fra stat og kommune at nå ud til og inddrage målgruppen. Det ville give musik- og kulturskolerne en platform, hvor de for alvor ville kunne lave et opsøgende og inddragende arbejde med de unge og tilrettelægge forløb i samarbejde med de unge,” siger han til fagbladet. En vigtig pointe her er, at der allerede eksisterer veldrevne og velfungerende musik-og kulturskoler i alle landets 98 kommuner. Under stormødet afviser Jakob Engel-Schmidt da heller ikke, at kulturpasset også kan bruges på undervisning i de kommunale musik- og kulturskoler.
En sammensat ungegruppe
Ifølge Kulturens Analyseinstitut (KA) findes der flere analyser af ungegruppen. KL har i 2022 udarbejdet en analyse, der viser, at 48 pct. af de unge uden uddannelse eller beskæftigelse har fået stillet mindst én psykiatrisk diagnose i hospitalspsykiatrien. VIVE’s undersøgelse viser, at 20 pct. af de unge udenfor uddannelse og beskæftigelse på et tidspunkt i deres opvækst har været anbragt udenfor hjemmet, og at der er en overrepræsentation af målgruppen i udsatte boligområder. Hertil kommer, at gruppen af udsatte unge, ifølge KA, har haft dårlige skoleoplevelser, hvorfor det kan være svært at engagere dem i traditionelle uddannelsestilbud.
Sundhedsfremmende fritidsfællesskaber
Ifølge Kulturens Analyseinstitut (KA) findes der flere analyser af ungegruppen. KL har i 2022 udarbejdet en analyse, der viser, at 48 pct. af de unge uden uddannelse eller beskæftigelse har fået stillet mindst én psykiatrisk diagnose i hospitalspsykiatrien. VIVE’s undersøgelse viser, at 20 pct. af de unge udenfor uddannelse og beskæftigelse på et tidspunkt i deres opvækst har været anbragt udenfor hjemmet, og at der er en overrepræsentation af målgruppen i udsatte boligområder. Hertil kommer, at gruppen af udsatte unge, ifølge KA, har haft dårlige skoleoplevelser, hvorfor det kan være svært at engagere dem i traditionelle uddannelsestilbud.
Efterlysning af forebyggende indsats
Kulturministeren vil starte forsøgsordningen med gruppen af udsatte unge og over tid brede Kulturpasset mere ud. ”Hvis det bliver en succes, vil vi skabe et Kulturpas til alle unge fra den dag, de fylder 16 år,” lover Jakob Engel-Schmidt de fremmødte på stormødet. Ingen tvivl om, at der skal udvikles særlige løsninger til og sammen med den relativt uhomogene ungegruppe, som tydeligvis slås med forskellige typer udfordringer. Samtidig med ministerens akutindsats vil det dog være hensigtsmæssigt, at SVM-regeringen igangsætter en forebyggende indsats. Målet her må være først at identificere og dernæst række ud til de børn, som befinder sig i risiko for at ende som udsatte unge. Konkret skal det udmønte sig i forebyggelse i alle landets kommuner til denne særlige gruppe af børn. En fripladsordning i alle musik- og kulturskoler vil medvirke til forebyggelse af udsathed gennem deltagelse i fagligt trygge og udviklende fællesskaber i alle landets 98 kommuner.
Fik du læst?
Musiklærere blev presset til platformsarbejde: Nogle grundskoler tilbyder musikundervisning i samarbejde med platformsvirksomheder. ”En følelse af at have en pistol for panden,” fortæller en tidligere ansat.
Usikre jobs i vækst på musikområdet: Digitale arbejdsplatforme skaber stadig flere jobs. Derfor er vi nødt til at sikre anstændige arbejdsvilkår for alle, også de der får deres indkomst fra digitale arbejdsplatforme.