Musiklærere blev presset til platformsarbejde

Nogle grundskoler tilbyder musikundervisning i samarbejde med platformsvirksomheder. ”En følelse af at have en pistol for panden,” fortæller en tidligere ansat.

Klaus Bjørn Olsen er uddannet trompetist, musikunderviser og dedikeret musiker. Musikken har fulgt ham siden barndommen. Julegaven fra bedsteforældrene, en trompet – ønsket øverst på ønskesedlen, åbnede døren ind til musikkens verden.

”Jeg var fascineret af trompetens klang og det selvforglemmende i musikkens velgørende univers,” fortæller Klaus Bjørn Olsen til fagbladet MUSIKSKOLEN.

Skår i arbejdsglæden

Siden konservatoriestudierne har Klaus Bjørn Olsen valgt det spændende og alsidige, men også krævende arbejdsliv som udøvende musiker og musikunderviser.

”At spille koncerter og undervise i musik er det bedste job i hele verden. Man skaber oplevelser for publikum og bibringer eleverne musikalske færdigheder. Færdigheder som skærper sanserne og forhåbentlig giver varig livskvalitet,” forklarer han. Respekt for musikfaget og formidlingen har derfor altid været det naturlige udgangspunkt i alle Klaus Bjørn Olsens arbejdsrelationer. Men én oplevelse har for nylig slået skår i hans normalt store arbejdsglæde. ”Som jeg oplevede det, var det en pistol for panden, hvis man ville beholde sit job på skolen,” siger han. 

Fra overenskomstvilkår til platformsarbejde

Klaus Bjørn Olsen har ved siden af sine regulære musikskoleansættelser været ansat som trompetlærer på Byens Steinerskole. Her var han ansat på samme vilkår som skolens andre lærere. Steinerskolen er midt i en professionalisering, hedder det sig i Steinerskolens bestyrelses nyhedsbrev. Her beskrives også til forældre og ansatte at skolens økonomi er virkelig god.

På et orienteringsmøde før sommerferien informerede skolens leder, Frederikke Larsson, instrumentallærerne om, at de var opsagt. Hendes forklaring var, at hun ikke måtte anvende Steinerskolens skattefinansierede statstilskud til musikundervisning. En påstand som afvises af flere eksperter, da der er ret vide rammer for privatskolers anvendelse af deres statstilskud. Samtidig med afskedigelsen fik musiklærerne tilbudt ny ansættelse til de samme opgaver. Nu som ansatte hos Steinerskolens samarbejdspartner – platformsvirksomheden Den Kreative Skole København.

Uklare svar og store forringelser

Klaus Bjørn Olsen og hans kolleger var overraskede, fordi Steinerskolen har en stærk musikprofil med uddannede instrumentallærere og mange musiktimer. På mødet var lærerne derfor nysgerrige efter information om det nye ansættelsestilbud.

Klaus Bjørn Olsen spurgte: “Hvilke konsekvenser vil det få for vores løn- og ansættelsesvilkår?” Men efter mødet sad han tilbage med uklare svar fra lederen og en henvisning til platformsvirksomheden.

Da platformskontrakten tikkede ind på e-mailkontoen, konstaterede han markante forringelser: I platformskontraktens lønberegning tages hverken højde for anciennitet eller uddannelse. Der garanteres intet fast timetal, og lektionslængden er ikke klart defineret. Der ydes ikke tillæg for ”skæve” arbejdstider eller arbejde, som falder i weekenden; ingen løn under sygdom, under barsel eller seniordage. Og ingen indbetaling til pension. Kontrakten inkluderer ikke arbejdstid til forberedelse af musikundervisning, øvning eller transport mellem platformens mange samarbejdsskoler, ej heller en tilsvarende kørselsgodtgørelse. Platformen stiller ydermere ikke de nødvendige arbejdsredskaber til rådighed for lærerne, som i øvrigt skal stå til rådighed for alle platformens samarbejdsskoler.

FRISKOLERNE kender ikke til problemet

I foreningen FRISKOLERNE, hvor Byens Steinerskole er medlem, er man ikke bekendt med medlemsskoler, som benytter virksomheder med usikre løn- og ansættelsesvilkår/platformsvilkår. ”Jeg kan dog ikke udelukke, at der er medlemsskoler i FRISKOLERNE, som samarbejder med musikundervisningsplatforme,” skriver formand for FRISKOLERNE Peter Bendix Pedersen i en mail til MUSIKSKOLEN.

”Vores rådgivning til medlemsskolerne er tydelig og præcis om ansættelsesforhold – nemlig at ansættelse altid sker på de aftalte regulerede vilkår: at det er et lovkrav, at ansættelse sker på overenskomst,” uddyber Peter Bendix Pedersen.

Formand for Skolelederforeningen under Danmarks Lærerforening, Claus Hjortdal, tilskriver problemet manglen på musiklærere ude på folkeskolerne. ”Selv om de Kommunale Musikskoler kan meget, vil de ikke kunne dække behovet,” mener han. Claus Hjortdal påpeger, at “Skoler bør entrere med overenskomstdækkede virksomheder.”

Spøger man musikskolelederne Clara Vuust og Jens Seneberg på de overenskomstdækkede kommunale musikskoler, Musikhøjskolen på Frederiksberg og Københavns Musikskole, har man imidlertid ikke modtaget forespørgsler om musiksamarbejde fra de involverede privat- og folkeskoler.

Faguddannede prekariseres

Realiteten for trompetist og musikunderviser Klaus Bjørn Olsen og hans konservatorieuddannede kolleger er, at de mister deres arbejde og indtægt, hvis ikke de underskriver platformskontrakten. ”Man bliver bragt i en meget utryg og sårbar situation, når ens levebrød trues på denne vis – det føles som en pistol for panden.” For en udenforstående kan det undre, at en musikprofilskole med termer som Bæredygtighed og Respekt i sit værdigrundlag skubber musiklærere ud i platformsarbejde. Fagbladet har gentagne gange spurgt lederen af Byens Steinerskole, Frederikke Larsson, ind til forløbet og de faglige og etiske aspekter af skolens beslutning, men har ikke modtaget en kommentar før deadline.

Platforme tager ikke ansvar

Klaus Bjørn Olsens historie er ikke enestående. Ifølge flere arbejdsmarkedsforskere er der i stigende grad tale om faguddannede, som ender i prekære jobs. ”Vi skal ikke længere end syd for grænsen, før vi kan se, hvordan minijobs breder sig i Tyskland. Vi kan tage til USA og se, hvordan man har alvorlige tilfælde af working poor – hvor folk har to-tre jobs og alligevel ikke kan oppebære en indkomst, en normal familie kan leve af,” udtalte arbejdsmarkedsforsker Janne Gleerup, lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet til mediet Politiken allerede i 2018. Janne Gleerup er medforfatter på undersøgelsen: Prekarisering – og akademisk arbejde. Problemet er globalt, og ifølge Gleerup m.fl.’s undersøgelse er den prekariserede gruppe på bare ti år vokset med 45% i EU. Platformenes forretningsmodel bygger på at undslå sig arbejdsgiveransvar – herunder ikke at betale pension og løn under sygdom mm. Noget, vi i Danmark opfatter som grundlæggende for vores samfundsmodel.

Platforme profiterer og staten mister milliarder

Den uafhængige tænketank Cevea dokumenterer i en rapport, at jobs uden pension dels har store negative konsekvenser for den enkeltes økonomi og livsbetingelser som pensionist, og dels for de offentlige udgifter. ”Udgifterne til folkepension er større, når en pensionist kun har en lille eller slet ingen pensionsopsparing. Det koster statskassen 7,5 milliarder kroner årligt, hvis 10 pct. af de beskæftigede, som i dag slet ikke indbetaler til pension, er uden pensionsordning i hele deres arbejdsliv,” lyder det i rapporten.

Uvidenhed eller krejleri?

”Vilkårene på platformen gør de facto instrumentallærerne til prekariserede platformsarbejdere, som ingen påtager sig et egentligt arbejdsgiveransvar for,” fastslår Klaus Bjørn Olsen om den alvorlige og utrygge situation, han og kollegerne er bragt i. Han mener, at de vilkår, platformen tilbyder sin arbejdskraft, enten må være udtryk for en fejltolkning af gældende løn- og ansættelsesvilkår, en manglende indsigt i musikfaget og dets pædagogiske grundbetingelser, eller slet og ret krejleri. ”Gør vi ikke noget, kan uligheden øges, og det undergraver vores opfattelse af, hvad det vil sige at have et trygt arbejdsliv og være et velfærdssamfund.” Klaus Bjørn Olsen vil gerne tro på, at de faglige organisationer og de demokratiske processer kan skabe holdbare løsninger på problemet med virksomheder, der ikke påtager sig arbejdsgiveransvar.

Faglig integritet som pejlemærke

Klaus Bjørn Olsen opfatter tilbuddet om genansættelse på platformsvilkår som en degradering af, hvad professionelt arbejde er værd. Han mener, at det er vigtigt at huske på sin faglige integritet og overveje, om der ikke findes alternative jobmuligheder. ”Jeg har besluttet, at jeg ikke vil genansættes under platformens drastisk forringede løn- og ansættelsesvilkår, og så er konsekvensen, at jeg mister mit undervisningsjob på steinerskolen. Jeg hverken kan eller vil, dikteret af mangelfulde vilkår uden forståelse for opgaven, sænke fagkvaliteten eller mit engagement i musikundervisningen. Vi skal huske, at utallige børn hjælpes personligt og socialt via musikudøvelse, den nære relation til musiklæreren og de musikalske fællesskaber. Det arbejde kan man ikke gøre halvt.”

Fik du læst?

”I 150 år har arbejderbevægelsen kæmpet for retten til dagpenge, pension, kortere arbejdstid, overarbejdsbetaling, sygedagpenge og tillæg for fleksibilitet. Arbejdsgiverne har altid forsøgt at presse lønningerne ned og fleksibiliteten op.” Folketingets beslutningsforslag 60 på EU-direktiv COD/2021/0414 af 9. december 2021.

Eller?

“I en situation, hvor digitale arbejdsplatforme skaber stadig flere jobs, er vi nødt til at sikre anstændige arbejdsvilkår for alle, der får deres indkomst fra et sådant arbejde.” EU-kommissionens næstformand Margrethe Vestager.