Uafhængig rapport afslører, at platforme og lignende prekariserende forretningsmodeller udhuler pensionssystemet og koster statskassen milliarder.
Det danske pensionssystem er efter sigende ét af verdens allerbedste. Og noget må der være om snakken: I 2019 opfordrede Verdensbanken andre lande til at følge Danmarks gode pensionseksempel.
Pension går på to ben
Vores pensionssystem er en kombination af ét: Arbejdsmarkedspension, via Danmarks særlige arbejdsmarkedsmodel, Den danske model, og to: En offentlig social ydelse kaldet Folkepension. Er man dansk statsborger, bor fast i Danmark og har haft bopæl i tre år i perioden fra man fyldte 15 år til folkepensionsalderen, kan man søge folkepension. Den består af et fast grundbeløb og et variabelt pensionstillæg afhængigt af anden pensionsordning. Folkepensionen, kan dog ikke stå alene, evt. med ATP, som eneste indkomstgrundlag, når man har forladt arbejdsmarkedet.
”Det kan koste statskassen og skatteyderne 7,5 milliarder kroner årligt“
Uafhængig tænketank Cevea
Arbejdsmarkedspensionen, supplerer folkepensionen så pensionister i Danmark får en økonomisk holdbar tilværelse, når arbejdslivet er slut. Arbejdsmarkedspensionen er knyttet til ens ansættelse, og er på musikskoleområdet aftalt gennem vores overenskomst. Den Danske Model sikrer, at der løbende forhandles forbedringer også af pensionen mellem parterne. På vores område er det Kommunernes Landsforening (KL) og Fagforeningen Musiker og Musikunderviser. Arbejdsgiveren KL indbetaler herefter arbejdsmarkedspensionen til ansatte under musikskolelæreroverenskomsten.
Ny trussel spænder ben for pensionssystemet
Vi lever i en verden, hvor digitale muligheder og forældet lovgivning har skabt spillerum for nye virksomhedstyper, som ikke ønsker et arbejdsgiveransvar. ”Vi stiller blot en digital løsning til rådighed for selvstændige,” lyder det, når der spørges til undervisningsplatformes arbejdsgiveransvar.
Platformene vælger at se sine beskæftigede som selvstændige og mener, at de beskæftigede selv må spare op til pensionsalderen. Det er svært når lønnen ofte er utrolig lav og det. De manglende arbejdsmarkedspensioner på platforme udfordrer den danske pensionsmodel, ifølge rapport udarbejdet af den uafhængige tænketank Cevea.
Truslen er så alvorligt, at tænketanken, sætter spørgsmålstegn ved om verdens bedste pensionssystem vil kunne fungere i fremtiden. En mulig fremtid, hvor minijob, vikararbejde, platformsbeskæftigelse og lignende jobtyper uden kollektive pensionsordninger breder sig.
De som rammes
Manglende arbejdsgiveransvar ses desværre også hos virksomheder, der arbejder under folkeoplysningsloven. Argumentet her lyder, at Folkeoplysningsloven ikke stiller krav om pensionsordninger til de ansatte musikundervisere. I følge flere arbejdsmarkedsforskere er der i stigende grad tale om faguddannede, som ender under de prekære løn- og ansættelsesvilkår uden pension.
”Vi skal ikke længere væk end syd for grænsen, før vi kan se, hvordan minijobs breder sig i Tyskland. Vi kan tage til USA og se, hvordan man har alvorlige tilfælde af working poor – hvor folk har to-tre jobs og alligevel ikke kan oppebære en indkomst, som en normal familie kan leve af,” udtalte daværende arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, nu formand for DM, Janne Gleerup til mediet Politiken.
Antallet af platformsbeskæftigede vokser
På europæisk plan følger EU udviklingen omkring platformsøkonomien tæt. EU har derfor fremsat indtil flere direktivforslag på baggrund af den eksplosive vækst i antallet af arbejdere tilknyttet platforme. Senest er EU’s Platformsdirektiv blevet vedtaget. De enkelte EU-lande skal senest i 2026 implementere direktivet, herunder en formodningsregel, som beskytter arbejdstagerne.
Europa-Kommissionen anslår, at indtægterne fra platformsøkonomien i EU i 2020 udgjorde 14 mia. euro – en femdobling i perioden 2016-2020. I 2023 skønnede EU, at der var 28 millioner platformsarbejdere. Det tal forventer EU-Kommissionen rammer 43 mio. her i 2025. En forventet vækst på op mod 70 procent!
Milliardregning ender hos skatteyderne
Jobs uden pension vil, ifølge Cevea få store negative konsekvenser både for den enkelte og for statskassen. Konsekvenserne oplistes i rapporten: Beskæftigede uden pensionsordninger koster statskassen milliarder. Analysens modelberegningen og benchmark-scenarie følger den forventede pensionsalder frem mod 2071. Meldingen fra Cevea er, at det vil koste statskassen 7,5 milliarder kroner årligt, hvis 10 pct. af de beskæftigede, som i dag slet ikke indbetaler til pension, er uden en pensionsordning i hele deres arbejdsliv,” lyder det i rapporten. Særligt blandt unge på 25-35 år er der mange, som ikke har en pensionsopsparing.
Rapporten dokumenterer, at det vil koste statskassen omtrent 1,3 milliarder kroner om året, hvis 10 pct. af de beskæftigede udskyder deres pensionsopsparing med bare 10 år. Ved 20 års udskudt pensionsindbetaling koster det staten 3,0 mia. kr. om året. ”Udgifterne til folkepension er større, når en pensionist kun har en lille eller slet ingen pensionsopsparing,” forklarer Cevea. Konsekvensen bliver, at de manglende pensionsordninger på platforme og andre lignende virksomheder kommer til at koste både samfundet og den enkelte dyrt.
Fik du læst?
Musiklærere blev presset til platformsarbejde. Nogle grundskoler tilbyder musikundervisning i samarbejde med platformsvirksomheder. ”En følelse af at have en pistol for panden,” fortæller en tidligere ansat.
Platformsdirektiv vil forbedre løn- og ansættelsesvilkår. EU-landene har vedtaget et direktiv, der skal løse et grundproblem på platforme. Her behandles mange uretmæssigt som selvstændige, mens de reelt er lønmodtagere – men uden lønmodtageres rettigheder.
Usikre jobs i vækst på musikområdet. Klimaudfordringer har sat fokus på en mere bæredygtig fremtid for kloden. Gælder det også for vores arbejdsmarked og den menneskelige ressource?