Lønfejl udløste efterbetaling på 444.000 kr.

I forbindelse med kontrolgennemgang af lønsedler afdækkede Fagforeningen MM, at musikskolelærere havde fået for lidt i løn.

Det er heldigvis ikke hverdagskost, at MM afdækker, at en hel gruppe af fagforeningens medlemmer har fået for lidt i lønposen. Ikke desto mindre viste det sig at være tilfældet i en sag om ni års fejladministration af løn.

Aftenarbejde, ulempegodtgørelse

Musikskolelærernes ”skæve” arbejdstider

Som musikskolelærer arbejder man ofte på ”skæve” tidspunkter af døgnet, fx når man underviser efter kl. 17. Det er en ulempe, og derfor kompenseres det med et løntillæg for generne i fx fritids- og familieliv.

Det var netop dette særlige løntillæg Ulempegodtgørelse, som en af MM’s faglige konsulenter afdækkede var konsekvent fejladministreret på en lang række lønsedler. Det viste sig hurtigt, at fejlene strakte sig helt tilbage til august 2016.

Resultatet for de berørte musikskolelærere var entydigt – fejlagtig og for lav lønudbetaling.

”Fagforeningen Musiker og Musikunderviser indsats har været en afgørende faktor

MM-medlem Ole

Natpenge bliver til Ulempegodtgørelse  

Ved overenskomstforhandlinger i 2015, mellem FMM og KL, blev kronetillægget Natpenge, for musikskolelærernes arbejde på ”skæve” tidspunkter, udskiftet. Med arbejdstidsaftalen (OK15) kom i stedet Ulempegodtgørelse for arbejde på ”skæve” tidspunkter. Ulempegodtgørelse er ikke et fast kronetillæg som Natpenge var, men er baseret på en procentsats: 25 procent af den enkelte musikskoleundervisers timeløn. Dette havde med Arbejdstidsaftalen (OK15) virkning fra 1. august 2016.

Administrative fejl udløste for lav Ulempegodtgørelse

Mandag den 1. august 2016, skulle alle 98 kommunale lønkontorer administrere efter de nye regler for Ulempegodtgørelse.

Nu skulle alle kommunalt ansatte musikskolelærere, i stedet for Natpenge/kronetillæg, have Ulempegodtgørelse. Et tillæg på 25 procent af deres individuelle timeløn tillagt timelønnen på de ”skæve” arbejdstidspunkter.

Der var dog indlagt en bundgrænse på et minimumsbeløb fastsat til 26,12 kr. (31/3 2000-niveau).

For de uheldige musikskolelærere, hvor MM havde fundet konsekvente administrationsfejl på lønsedlerne, havde arbejdsgiver ikke anvendt de 25 procent eller musikskolelærernes individuelle lønniveau som udgangspunkt. I stedet havde arbejdsgiver nøjedes med at udbetale minimumsbeløbet på de 26,12 kr. som fast takst for al Ulempegodtgørelse. En fejl i runde tal, alt efter den enkelte lærers timeløn,  på mellem ca. 30 og 60 kr. for lille udbetaling for hver eneste time afviklet indenfor tidsrum, som udløser Ulempegodtgørelse.

Om Ulempegodtgørelse

Løntillægget ulempetillæg udbetales efter afvikling ved den førstkommende lønudbetaling.
For arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 eller i weekender, på søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af nettotimelønnen inkl. faste tillæg, dog mindst 26,12 kr. (31/3 2000-niveau). betaling efter registrering.
Kilde: MM

FAKTA

Efterbetaling til lærerne på 444.000 kr.

Da fejlen var fundet og erkendt, var det afgørende for MM at sikre medlemmerne en rimelig økonomisk kompensation. Der forelå således et større udredningsarbejde med arbejdsgiver.

Indledningsvis handlede det om at opgøre de manglende udbetalinger for hver enkelt medarbejder: Hvilke elementer skulle indtænkes her? Dernæst hvilken rolle det spillede, at fejlene var foregået over en lang periode?

I MM anså vi dette for et særdeles alvorligt problem, at den skyldige og uretmæssigt tilbageholdte løn år for år havde tabt værdi. Jo ældre, de skyldige beløb blev, des mindre købekraft havde de i nutiden. Her gav renteloven MM’s faglige konsulent visse muligheder i forhold til at rejse krav om morarente. Efter et relativt langstrakt, men særdeles konstruktivt forhandlingsforløb, faldt en aftale på plads.

Her skal fremhæves FMM’s TR-uddannelse af TR på den lokale musikskole og arbejdsgivers samarbejdsvilje, som faktorer der direkte medvirkede særdeles positivt til afklaringen af sagen.

Ud over den fejlagtige Ulempegodtgørelse, sikrede MM tillige medlemmerne morarenter. Den samlede efterbetaling til musikskolelærerne på baggrund af MM’s samlede krav beløb sig på 444.000 kr. Kravet gjaldt både nuværende og tidligere ansatte.

MM-medlem og tidligere ansat:

”MM’s indsats har været en afgørende faktor i forbindelse med sagen om fejlagtige indberetninger og udbetalinger af ulempegodtgørelse helt tilbage fra 2016 i en kommunal musikskole. For mit vedkommende udvirkede det en absolut ikke ubetydelig efterbetaling. Fagforeningen MM tager således ikke kun vare på medlemmernes aktuelle og fremadrettede interesser og rettigheder – men hjælper også bagudrettet,” Ole, musikskolelærer.

Tjek din lønseddel, der kan være fejl!

En EPINION-undersøgelse fra 2021 viste, at der var fejl i 50 procent af de undersøgte lønsedler. MM oplever i den daglige sagsbehandling et lignende niveau. Undersøgelsen viste samtidig, at det er de yngste og de ældste, der tjekker deres lønsedler oftest. I MM opfordrer vi til, at alle vores medlemmer tjekker deres lønseddel. Vi har udviklet et lønseddeltjek, både til musikskolelærere og -ledere, som du kan finde på MM’s hjemmeside. Du er som medlem altid velkommen til at kontakte os for rådgivning.

Musikskolelærer her kan du tjekke din lønseddel:

Musikskoleleder her kan du tjekke din lønseddel:

Del denne artikel

Hvis du fandt denne artikel interssant vil andre mene det samme. Så gør dine kolleger klogere på hvad MM kan tilbyde.

Ledige jobs

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Ledige jobs

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor
Klik her
Klik her
Klik her
Klik her