For MM var året 2024 meget begivenhedsrigt.
Forårets OK-24-forhandlinger resulterede i et historisk forlig med KL. Et forhandlingsresultat som mødte massiv opbakning ved en urafstemning blandt MM’s musikskolelærer og -ledermedlemmer.
På landsmødet 2024 var der overvældende tilslutning til at sende fire vedtægtsændringsforslag til afstemning blandt fagforeningens medlemmer. 88 % stemte ja til at skifte navn til Fagforeningen Musiker og Musikunderviser. De tre øvrige forslag mødte endnu større opbakning: Musik- og kulturskolelærere udgør nu sammen en medlemsgruppe, MGK-studerende kan optages som medlemmer og MM’s politiske valgperiode forlænges til tre år.
Hvordan hjælper MM medlemmerne til et bæredygtigt arbejdsliv i alle livets faser?
Det kunne være overskriften for arbejdet i 2025, og her kan flere elementer hjælpe os på vej: Revisionen af Bilag A i OK24, Fælles udgangspunkt for arbejdstidsreglerne for musikskolelærere, indeholder mere præcise formuleringer end tidligere om hensynet til de mange deltidsansattes sammensatte arbejdsliv. Arbejdstidslovens krav pr. 1/7 2024 til arbejdsgiverne om at kunne måle og opgøre medarbejdernes præsterede arbejdstid kan være brugbare redskaber, og i OK26 forhandlingerne, som vi allerede nu begynder at forberede, forventer vi at lægge stor vægt på netop dette emne. Dertil kommer det løbende arbejde med at bruge arbejdstidsaftalen mere aktivt og bevidst ude på skolerne.
I den mere praksisnære ende har vi store forventninger til resultaterne af arbejdet i MM’s udvalg Musikskolelærer på farten: Et udvalg bestående af musikskoleledere og -lærere.
I MM har vi også stor opmærksomhed på, hvordan det prekære arbejdsmarked for musikere og musikundervisere udvikler sig. Vi ser desværre en tendens til, at musikunderviseres vilkår forringes. I 2023 afdækkede vi et konkret eksempel, hvor en række instrumentallærere på en grundskole blev opsagt og tilbudt det samme arbejde under langt ringere vilkår via en ekstern udbyder. Sagen er ikke enestående. I de største danske byer er de kommunale musikskolers kapacitet ikke i nærheden af at dække behovet for instrumentalundervisning for de 0-24-årige. Derfor må mange højt kvalificerede musikundervisere arbejde på platforme, der ikke påtager sig et arbejdsgiveransvar. De kan også vælge at udbyde deres undervisning under en af de mange foreninger, der modtager støtte via folkeoplysningsloven, og som ikke er underlagt en overenskomst.
MM vil presse på for en forpligtigende reform af musikloven. Vi vil sætte fokus på, om folkeoplysningsloven er tidssvarende, og om den bliver brugt efter hensigten.
Vi følger opmærksomt implementeringen af EU’s Platformsdirektiv på det danske arbejdsmarked. Et direktiv, der kan blive det første skridt mod at anerkende platformsarbejderes arbejdstagerrettigheder.