Alle har en stemme

Alle skoleelever i Dragør skriver og komponerer egne sange, og det fremmer både fællesskab og trivsel.

Hvert år komponerer alle 3. og 5. klasserne i Dragør deres egne sange. Disse sange skabes fra bunden i samarbejde med to musikundervisere fra Dragør Musik- og Kulturskole.

Dragør Musik- og Kulturskole lægger vægt på sangen i samarbejdet med kommunens folkeskoler. Et projekt som Alle har en stemme kan bidrage positivt til mange facetter af undervisningen. Udover at styrke den generelle trivsel hos de enkelte elever. Er en alternativ skoledag som denne også med til at sætte fokus på børns forskellige evner og bringe disse på banen på nye måder.

Jacob Honoré, leder af Dragør Musik- og Kulturskole og en af projektets drivkræfter, fortæller: “Vi skal huske, at alle har en stemme, og alle bruger deres stemme – helt fra starten af livet. Det er ikke pinligt at bruge sin stemme – heller ikke at synge. Det kan føles sårbart – men det går over, det gør ikke ondt, og det er ikke farligt.” Forhåbningen er, at lignende projekter vil sprede sig til resten af landets skoler, så endnu flere børn kan drage fordel af det

En sjov og anderledes skoledag

For seks år siden blev musikprojektet iværksat og udviklet af musikskoleunderviserne Kristoffer Rosing-Schow og Christine Skou fra Dragør Musik- og Kulturskole. Begge fungerer også som hovedundervisere på projektet, der sigter mod at give alle Dragørs børn en sjov og anderledes skoledag.

I løbet af skoleåret besøger Kristoffer og Christine alle 3. og 5. klasser i Dragør Kommune, hvor de enkelte klasser skal skrive deres egen sang fra start til slut. Dagen begynder kl. 9.00, hvor eleverne møder de to musikere samt en lærer som kender eleverne, ofte deres klasselærer. Musikskolen sørger for udstyret, så skolerne kun skal stille lokaler til rådighed.

Eleverne vælger i fællesskab et tema til sangen. Her har alle mulighed for at bidrage med ideer. Derefter stemmer de, ved håndsoprækning med lukkede øjne, på de temaer, de bedst kan lide. De mindst populære forslag elimineres gradvist, indtil eleverne når frem til det endelige emne for deres kommende sang.

Sangens skabelon baseres på “Mariehønen Evigglad”, da det er en sang, som alle børn kender, og en der er let at arbejde med. Eleverne får dog at vide, at de ikke skal lave endnu en børnesang, men derimod en sang, de selv vil kunne lide. “Mariehønen Evigglad” bruges som et eksempel på versstrukturen, da den har otte stavelser i hver linje og dermed er optimal som skabelon i processen. Den færdige sang indeholder vers, omkvæd og rap.

Eleverne deles op i tre hovedgrupper, derefter i undergrupper med tre elever i hver. Børnene sendes herefter ud i værksteder, hvor alle får mulighed for at prøve kræfter med at skrive tekst og komponere musik.

At få elevernes opmærksomhed er ikke et problem, men derimod noget, som sker nærmest automatisk, allerede når de to musikundervisere træder ind i en klasse. I projektets begyndelse startede underviserne dagen med at give børnene en længere forklaring om projektet og tillod spørgsmål, men nu bruger de kun en simpel forklaring, før børnene sendes ud i grupperne. De fleste børn har nemlig allerede en grundlæggende forståelse af, hvad det indebærer at lave en sang, selvom de ikke har prøvet det før. Og når de ser keyboardet, højtalerne og de andre medbragte ting, opstår der en naturlig respekt. De ser, at de står overfor “rigtige” musikere, fnidder og støj er derfor ikke et problem, og det kun kræver en påmindelse, hvis fokus svigter et kort øjeblik.

Vers

Hovedgruppe 1 starter i musikværkstedet, hvor de skal finde på en ny melodi til verset og arbejde med instrumenteringen. For at lette processen præsenteres de for fem forskellige trommerytmer, hvorefter gruppen i fællesskab vælger den, de bedst kan lide. Desuden bliver de spurgt, om der er et specifikt instrument, de ønsker at inddrage, og Kristoffer forsøger at komponere eksempler, der kan bruges i verset. Når musikken er fastlagt, går gruppen i gang med at komponere melodien til verset. Eleverne opfordres til at eksperimentere med forskellige måder at synge “Mariehønen Evigglad” på, indtil der opstår en ny melodi. Underviseren tilpasser støtten efter behov, men stræber altid efter at inddrage elevernes egne ideer eller give dem inspiration, som kan hjælpe deres ideer på vej.

Imens Hovedgruppe 1 arbejder med musikken til verset, er Hovedgruppe 2 og 3 med Christine og klasselæreren i tekstværkstedet. Teksterne til verset skrives med udgangspunkt i stavelserne i “Mariehønen Evigglad”, så det er ikke nødvendigt for dem at kende den nye melodi, da stavelserne blot skal passe til den oprindelige.

En værkstedsrunde varer cirka 30 minutter, hvorefter eleverne får en pause, inden de bytter rundt. Efter pausen roterer hovedgrupperne, så den gruppe, der tidligere arbejdede med musikken til verset, nu skal skrive rap sammen med den gruppe, der tidligere skrev teksten til verset. Den sidste gruppe, der tidligere skrev teksten til verset, skal nu arbejde med musikken og melodien til omkvædet.

Omkvæd

Eleverne i hovedgruppen er nu i musikværkstedet, hvor de arbejder på omkvædet. Inden gruppen går i gang, får de lov til at lytte til musikken til verset, samtidig med at underviseren, Kristoffer, synger gruppens tekst til verset over den nye melodi. Dette giver altid et moralboost og skaber en positiv stemning hos børnene, der ofte bliver positivt overraskede over den sang, de er ved at skabe.

Gruppen får også en kort forklaring om, hvordan et omkvæd bruges, og hvilken rolle det spiller i en sang. Herefter bliver eleverne bedt om at komme med sætninger eller fraser, som kan passe ind i sangens valgte tema. Omkvædets tekst udspringer ofte naturligt af det tema, som klassen tidligere har valgt sammen. Eleverne bliver bedt om at eksperimentere med at synge sætningerne på forskellige måder, hvor underviseren er opmærksom for at guide dem i den rigtige retning og hjælpe dem med at komme på de catchy ideer, som et omkvæd kræver. Som under udarbejdelsen af verset, arbejder eleverne, som nu skriver omkvædet, samtidig på at finde den passende musik til tekststykket.

Rap

Efter endnu en pause skifter hovedgrupperne igen rundt, så den sidste gruppe, der endnu ikke har arbejdet med musik, kommer forbi musikværkstedet for at arbejde på rap-stykket.

Rappen var ikke en del af projektet fra starten, men blev først senere tilføjet til projektet for at give plads til de mere ”blomstrende tekstideer”, som musikunderviseren, Kristoffer, beskriver det. Rappen giver nemlig en større frihed i tekstskrivningen og behøver ikke på samme måde at passe ind i bestemte stavelser.

Musikken til rap-stykket skabes på samme måde som den til vers og omkvæd, men da denne del er lidt lettere end de to foregående, gives der her mere plads til leg og kreativitet med lydene. Eleverne kan endda selv finde på lyde, som Kristoffer kan bruge til at skabe et beat på computeren. Den ekstra tid giver også mulighed for, at de mere stille børn kan få chancen for at bidrage og komme på banen med deres ideer, nu hvor tempoet ikke er så hektisk.

Imens den ene hovedgruppe arbejder på musikken til rappen, arbejder de to andre hovedgrupper på henholdsvis tekst til vers og rap, så alle grupper får mulighed for at indspille både et vers- og et rap-stykke.

Indspilning og mix

Efter den tredje og sidste værkstedsrunde er færdig, samles alle eleverne i lokalet, hvor indspilningen og mixningen skal finde sted. Klassen har nu skrevet både tekst og musik til vers, omkvæd og rap, og står nu klar med alle brudstykkerne til en færdig sang.

De forskellige musikstykker sættes sammen, og det sikres, at alt fungerer sammen og er harmonisk. Imens dette prøves af, opstår der ofte en hyggelig stemning blandt eleverne, hvor de deler deres oplevelser fra værkstederne og fortæller hinanden om det, de har lavet i grupperne, og hvilke tekster de har fundet på. Kristoffer, som også står for indspilningen, har taget sin dyreste mikrofon med, og det fanger altid børnenes interesse, når han viser dem gulvbelægningen på siden og fortæller dem, hvor meget mikrofonen har kostet.

Klassen synger omkvædet sammen, og dette sættes i loop, mens der laves sjove øvelser, hvor eleverne skal prøve at synge i forskellige stemmeniveauer. De voksne synger med i starten, indtil tekst og melodi sidder fast hos de nye, unge sangstjerner. Gradvist holder de voksne op med at synge, så det til sidst kun er eleverne selv, der synger.

Når omkvædet er færdigindspillet, går de enkelte grupper i gang med at indspille deres respektive vers og rap. Hvis en gruppe har brug for hjælp til at synge, kan de få hjælp af deres klassekammerater fra de andre grupper, så alle grupper får indsunget deres stykke.

Når klokken nærmer sig 14.00, er alt indsunget og indspillet, og der laves et hurtigt pre-mix af sangen, som de nyslåede musikere lytter til med stor tilfredshed. Kl. 14.00 er elevernes skoledag officielt overstået, men mixningen fortsætter lidt endnu. Kristoffer finpudser og justerer lydniveauerne, inden resultatet sendes til læreren, og sådan har en klasse skabt deres helt egen sang på en skoledag!

Musikkens påvirkning

Selvom dagens overordnede formål er at skrive en sang, handler det ikke om at producere et nyt sommerhit, men snarere om at klassen deler en god oplevelse. Ifølge Kristoffer, der har produceret over 30 klassesange i projektets levetid på godt seks år, vil dagen være en succes for eleverne, hvis de har skabt en sang, hvor teksten passer til linjerne og tonerne matcher nogenlunde.

Udover at klassen går hjem med en færdig sang, de selv har været med til at skrive og komponere, tilbyder et projekt som dette også en række andre fordele for eleverne, både individuelt og som gruppe. En dag som denne giver et sjovt og anderledes afbræk i undervisningen, hvor børnene kan udfolde sig og udfordre sig selv på andre måder end normalt.

De mere musikalske børn får lov til at bidrage med deres færdigheder på en måde, de normalt ikke har mulighed for. Men det er ikke kun børn med en musikalsk baggrund, der kan være med, da dagen også kan være med til at vække en musisk interesse hos en gruppe børn, som under normale omstændigheder ikke ville have været introduceret til det. Forhåbningen er, at et projekt som dette kan gøre dem opmærksomme på musikken på en ny måde, og måske give dem inspiration til selv at udforske musikken yderligere.

Fællesskabet

Som dagen skrider frem, bliver fællesskabet i klassen stadig stærkere. Når klassen ser at deres ideer er kommet med i sangen, og når de hører deres bidrag blive brugt, bliver projektet mere personligt for dem. De indser, at det at skabe en sang, de selv synes er fantastisk, er en fed oplevelse. Kristoffer forklarer, at den bølge, der begynder at rulle, når eleverne forstår, at de har skabt en sang, som de kan være stolte af, er så voldsomt, at den river alle med.

I løbet af dagen udvikler klassens fællesskab sig på måder, som ikke nødvendigvis ville ske på en normal skoledag. De bliver sat i en ny situation og skal på en helt ny måde arbejde sammen omkring et projekt. De børn, som under normale omstændigheder ikke er så fremtrædende, får for eksempel mulighed for at skinne igennem, når deres ideer bliver brugt, og dette kan være med til at bryde det normale klassehierarki lidt op. Derfor er det også vigtigt for projektet, at der er en lærer med, som kender børnene og kan danne grupperne ud fra de forskellige dynamikker, som er i klassen. Kristoffer fortæller, at han efterhånden selv har fået en god forståelse for de forskellige børns personligheder, og at han har en god ide om, hvordan han bedst kommunikerer med de forskellige børn og får flest mulige med.

Indførelsen af et rap-stykket i sangen var også for at give plads til flere børns kreative udfoldelser. Rap er blevet en naturlig del af moderne popmusik, som også børn lytter til. Ved at inkludere rap giver man plads til andre børn end kun dem, der er interesseret i sang. Kristoffer fortæller, at modsat de klassiske kønsstereotyper er det faktisk pigerne, der gerne vil rappe, og ikke nødvendigvis drengene.

Fremtiden

Musikskoleleder på Dragør Musik- og Kulturskole, Jacob Honoré, håber, at projektet kan sprede sig til mange folke- og musikskoler, da han ser mange positive fordele ved det, hvilket også bakkes op af videnskaben. Sang kan fx give en lykkefølelse, da det frigiver endorfiner, kroppens naturlige morfin. Disse endorfiner giver kroppen en følelse af velvære og glæde.

Projektet rummer også muligheden for, at børn, som normalt ikke er aktive i undervisningen, får en chance for at udfolde sig og være med. Samtidig kan det at synge sammen være en måde for børn med adfærdsforstyrrelser at indgå i fællesskabet, da det kan være en isbryder og styrke det sociale bånd mellem eleverne. Når man synger sammen, øges niveauerne af oxytocin, også kendt som kærligheds- eller tilknytningshormonet. Dette hormon spiller en rolle for tillid og følelsen af tilknytning til andre.

“Der er noget helt særligt ved at koncentrere sig om det samme, trække vejret samtidig og synge den samme tekst og melodi. At få øjenkontakt med et menneske, som gør præcis det samme som du i dette øjeblik – det er magisk,” fortæller Jacob. Det er disse følelser, han håber at kunne give endnu flere børn, når projektet forhåbentlig vil sprede sig til skoler i resten af landet.

Det er vigtigt, at alle børn og voksne får brugt deres stemmer, så sang ikke bliver fremmedgjort eller betragtet som pinligt. Sang og musik udgør en vigtig del af vores kulturarv. Når vi synger i skolen i hverdagen, træder vi aktivt ind i en væsentlig del af vores fælles kultur. Sangtekster rummer meget viden og mange gode historier, hvilket også kan ses i teksterne, som Dragørs børn skaber i dette projekt. Tekster, der udspringer af tanker og følelser, som følelsen, når de skal sige farvel til SFO’en eller en lærer, som stopper.

Fik du læst?

Simon er musiker og musikunderviser: Musikerdrømmen lever stadig, men i en ny form, som fortsat holder gang i kunsten at spille musik side om side med et alsidigt musikundervisningsjob.

Musiklærere blev presset til platformsarbejde: Nogle grundskoler tilbyder musikundervisning i samarbejde med platformsvirksomheder. ”En følelse af at have en pistol for panden,” fortæller en tidligere ansat.