”Jeg vidste ikke ret meget om arbejdsmarkedet, mens jeg studerede på musikkonservatoriet,” fortæller MM-medlem Søren Eriksen. Som nyuddannet kan det være svært at gennemskue sine løn- og ansættelsesvilkår.
Kingsize sort-hvide tangenter malet lodret på en grå container rager ikonisk op over de parkerede biler. Det er formiddag, og der er ledige p-pladser foran rødstensbygningen, hvor musikskolen har til huse. Indenfor tager musikskolelærer Søren Eriksen imod med friskbrygget kaffe. Vi skal snakke om overgangen fra studielivet på musikkonservatoriet til et efterfølgende arbejdsliv.
Vejen ind på arbejdsmarkedet
”En 20-30 timers musikskoleansættelse er svær at få fingre i som nyuddannet,” fortæller Søren Eriksen, da vi har sat os til rette i et lille øvelokale mellem nodestativer og instrumenter. Mange inden for det musikfaglige arbejdsområde og især nyuddannede strikker derfor arbejdslivet sammen af forskellige typer spille- og undervisningsjobs. Det kan være en kombination af løse honorarbetalte jobs og forskellige typer ansættelser som musikunderviser. Søren Eriksen har, siden han dimitterede fra konservatoriet, prøvet lidt af hvert, før han fik en fast ansættelse som musikskoleunderviser. Freelance spillejobs, korte vikarjobs, privat musikundervisning, instrumentundervisning på kontrakt hos AOF, instrumentalunderviser på en musikundervisningsplatform, og nu en fast ansættelse på en overenskomstdækket musikskole. ”Jeg vidste ikke ret meget om arbejdsmarkedet, mens jeg studerede. Jeg ville bare gerne spille en hel masse musik,” smiler han over kaffekoppen.
”Det er godt at vide, at der stadig er mange dygtige professionelle musikere og musikundervisere derude, som arbejder under ordentlige løn- og ansættelsesvilkår.”
Søren Eriksen, medlem af MM
Livsfaser i et helt arbejdsliv
Som mange af sine tidligere medstuderende fra konservatoriet har Søren Eriksens vej ind på arbejdsmarkedet været snirklet. Den har ført ham forbi sikre overenskomstdækkede jobs såvel som mere usikre, prekariserede jobs eller spændende freelanceopgaver. ”Der er både fordele og ulemper ved de forskellige jobtyper, og jeg tror også, at de knytter sig til forskellige livsfaser,” uddyber han, og fortsætter, ”ikke fordi børn, hus og bil nødvendigvis er lykken for alle.” Søren Eriksen konkluderer på baggrund af egne erfaringer, at det bliver svært at få økonomien til at hænge sammen med de mere usikre eller prekære jobtyper, når man stifter familie. ”De mindre sikre jobtyper kan være en vej ind på arbejdsmarkedet, eller når man i perioder har brug for ekstra fleksibilitet til spillejobs eller tournéer,” mener han. Selv har Søren Eriksen aldrig forestillet sig at arbejde et helt arbejdsliv på en musikundervisningsplatform.
Oplever du, at arbejdsmarkedet har ændret sig?
Udviklingen, at der kommer flere usikre jobs sker gradvist, så man tænker ikke så meget over det i hverdagen. Jeg har selv arbejdet for en musikundervisningsplatform, så jeg var udmærket klar over, at de usikre jobs også forekom i Danmark. På platformen, hvor jeg arbejdede, var der hverken pension eller løn under sygdom. Eleverne kunne samtidig aflyse indtil 24 timer før en lektion, og så fik man ingen løn. Fordelene var, at arbejdet var fleksibelt, og der var fx hverken lærermøder eller elevkoncerter.
Musikundervisningsplatformen, du arbejdede på, havde ingen fysiske undervisningslokaler, hvordan påvirker det din arbejdsdag?
Jeg kørte hjem til alle elever én efter én, og det gjorde det svært at skabe en sammenhængende arbejdsdag. Platformen tilbød at opkræve et ekstra transportgebyr til mig, men det gjorde bare undervisningen dyrere for kunderne, som så igen blev sværere at få til at gentilmelde sig. Jeg endte med at leje et undervisningslokale, som jeg selv betalte via min sparsomme løn.
Hvilke konsekvenser oplever du, at der ved at arbejde uden overenskomst?
Jeg kan mærke, nu hvor jeg har fået en fast stilling på overenskomstvilkår, at der var flere store stressfaktorer ved arbejdet på musikundervisningsplatformen. Lønnen var fx direkte afhængig af antallet af elever, der mødte frem. Samtidig følte jeg lidt, at man skulle overperforme for at være sikker på at eleverne mødte frem til undervisningen, og man fik løn for det arbejde, man allerede havde planlagt. Da jeg fik et fast musikskolejob, stoppede jeg på platformen, også fordi jeg opdagede, at jeg i praksis socialt dumpede mig selv. Jeg leverede jo det samme undervisningsprodukt under to vidt forskellige løn-, arbejds- og ansættelsesvilkår og i den samme by. Jeg prøvede at få platformen til at hæve elevbetalingen, så lønnen svarede til min løn fra den fysiske musikskole, men svaret fra platformen var, at så høj en lønsats var slet ikke en mulighed.
Synes du, at vi som samfund skal acceptere platformvilkår?
Nej det synes jeg ikke. Jeg mener, at vi skal arbejde for at gøre vilkårene bedre, og vi skal også passe på, at enkelte fagforeninger ikke går ind og blåstempler ringe løn- og ansættelsesvilkår. Jeg tror ikke nødvendigvis, at platformene gør det af ond vilje, men når arbejds-, løn- og ansættelsesvilkårene er så ringe, som det viste sig, så bør platformsejerne naturligvis rette op på det. Ellers får vores arbejdsmarked et A- og et B-hold.
Jeg tror heller ikke, at det økonomisk ville kunne lade sig gøre at skabe sig et livsgrundlag med en familie på platformsjobs. Det ville i hvert fald kræve ekstremt mange soloelever for at oppebære en sammenlignelig løn med de overenskomstdækkede musikskoler. Over tid ville jeg helt sikkert køre træt udelukkende med soloelever, ingen sammenspil eller holdundervisning og ingen kolleger eller ledelse. Usikkerheden er også en stor stressfaktor, som spiller en væsentlig rolle i forhold til min egen trivsel og arbejdsglæde. Jeg var fx virkelig glad for, at jeg ikke var afhængig af platformsarbejde under coronanedlukning. Her forsvandt livsgrundlaget for mange af de musikundervisere, som var ansat dér.
Hvorfor egentlig takke ja til usikre jobs?
Ingen, jeg kender, ønsker sig en karriere baseret på usikre jobs uden kolleger, fast løn eller pension. Det kan dog været nødvendigt, hvis det er den eneste mulighed i en overgangsperiode, fx når man er på vej ind på arbejdsmarkedet som nyuddannet. Derfor er det også et stort problem, at nogle musikundervisningsudbydere undergraver de eksisterende overenskomsters løn- og ansættelsesvilkår. Det er faktisk også lidt trist, fordi det på sigt undergraver musikfaget, hvis det ikke er muligt at skabe sig et holdbart livsgrundlag som musikunderviser. Endelig ligger der også et stort modsætningsforhold mellem det nogle udbydere brander sig på og deres ageren i praksis, når man arbejder der.
”Det er vigtigt for mig at være en del af en fælles stemme for musikfaget i debatten.”
Søren Eriksen, medlem af MM
Hvordan kan man dæmme op, for det der sker lige nu?
Jeg mener, at man skal arbejde både i et overenskomstmæssigt- og i et fagpoliske spor, som Fagforeningen MM står for. Dernæst er det vigtigt løbende at tale livemusikken og musikundervisningsfaget op i samfundet generelt. Mange mennesker ved fx ikke, at det er et ”rigtigt” faguddannet job at spille og undervise i musik. Det skal der skabes mere respekt omkring. Vi er professionelt uddannede, og det kræver fx stor dedikation, masser af omtanke og rigtig megen øvning at blive en dygtig underviser og musiker. Indimellem spørger nogle mig fx: ”Kan du ikke lige undervise min datter for 100 kr.”, eller ”Vil du ikke lige spille til vores fest for et par flasker vin.” En del har også spurgt: ”Hvad er dit rigtige arbejde?” Jeg synes, det er skræmmende, at vi ikke er kommet længere i Danmark.
Fagforeningen er den fælles stemme i debatten for musikfaget
”Det er ikke stort/hvidt,” mener Søren Eriksen om de forskellige jobtyper – sikre som usikre. Derfor er han også forsigtig med at spå om, hvordan prekariseringen på musikområdet vil påvirke musikere og musikundervisers arbejdsliv i fremtiden.
Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind. Èn ting er han sikker på. Overenskomstbærende fagforeninger er afgørende for musikfagets levevilkår herunder basale løn- og ansættelsesvilkår. Derfor mener han også, at det er afgørende, at man som musiker og musikunderviser er medlem af en overenskomstbærende fagforening. ”Det er vigtigt at være en del af en fælles stemme for musikfaget i debatten,” uddyber han. Søren Eriksen er godt tilfreds med Fagforeningen Musiker og Musikundervisers fagpolitiske agenda og det store overenskomstmæssige forhandlingsarbejde. ”Det er godt at vide, at der stadig er mange dygtige professionelle musikere og musikundervisere derude, som arbejder under ordentlige løn- og ansættelsesvilkår
Fra nabolokalet lyder der nu klaveretuder. Et andet sted i bygningen spiller en saxofon bløde jazzfraser. Formiddag er blevet til middag og musikskole- og MGK-elever er så småt begyndt at møde frem til undervisning.