Usikre jobs i vækst på musikområdet

Klimaudfordringer har sat fokus på en mere bæredygtig fremtid for kloden. Gælder det også for vores arbejdsmarked og den menneskelige ressource?

Fremtidens jobs

Farverige digitale objekter svæver søgende – nærmest spekulativt – hen over skærme, som er koblet op med høretelefoner. Remote Futures står der på skiltet ved installationen på Designmuseum Danmark. Det digitale setup med skærme, høretelefoner og lydspor er tilgængelige for de besøgende og virker sært tillokkende.

[……] I started freelancing six years ago in 2024 when it became more and more common for companies to hire independent contractors and freelancers instead of full-time employees. [……] My average response time is 20 minutes. During the day I’m mostly answering within minutes, but at night it usually takes me some time to wake up. But lately I’m getting more sleep, because I bought this amazing alarm clock app. It uses AI to analyse incoming tasks based on how well they are paying and how much waking me up at that hour would impact my performance,” Daniel.

På arbejde i fremtiden

Lydsporet i de sorte høretelefonerne på installationsværket Remote Futures – en del af Designmuseum Danmarks udstillingen The Future is Present. Her sendes den besøgende afsted til fremtidens globale arbejdsmarked: Europa anno 2030. En fremtid, hvor fagfolk sælger deres ydelser virtuelt via digitale platforme. Jobs udføres som fjernarbejde – remote – som vi fx oplevede det under coronanedlukningerne i 2020 og 2021. Det er ikke kun adskillelsen af privat- og arbejdsadressen, som er forsvundet. I fremtiden hører grænsen mellem arbejdstid og fritid også fortiden til. Freelancere eller iPros(independent Professionals) arbejder 24-7 for at få del i de opgaver, som platformsvirksomhederne falbyder. Fastansættelse er en saga blot, præcis som de nuværende overenskomsters sikkerhedsnet med pension og løn, også når man bliver syg.

Bæredygtige jobs

Fremtidsscenariet i Remote Futures er ikke helt urealistisk, mener Pernille Stockmarr, museumsinspektør og forskningssansvarlig ved Designmuseum Danmark. ”Vi oplever det allerede på flere fagområder,” siger hun til fagbladet. Pernille Stockmarr har kurateret udstillingen The Future is Present. Dens hovedformål er at skabe reflektion hos de besøgende. Udstillingen stiller spørgsmål til, hvilken fremtid vi ønsker – hvordan vi anvender og påvirkes af de mange nye arbejdsformer fx AI (Artificial Intelligence) og digitale platforme. ”Når vi skal omstille os til en mere bæredygtig fremtid, skal vi huske at medtænke menneskers arbejds- og levevilkår,” siger Pernille Stockmarr. Hvordan har arbejdsforhold, som vi organiserer os under, betydning for vores arbejds- og sociale liv.

Indblik i fremtidens arbejdsliv

I Remote Futures lydspor med fire fiktive personer fortælles om hverdagen med digitalt platformsarbejde. Det giver den besøgende et unikt indblik i de fremtidige muligheder: [……] Even though I work from my little bedroom, I don’t want to complain – we have a beautiful virtual office. [……] However, at times the lack of real facial expression and body language makes me feel a bit like a robot and not like a human with emotions and feelings. No one ever recognizes when I’m having a bad day and could need someone to talk to,” Anne.

Ny teknologi skaber prekære jobs

Designmuseets fokus på teknologisk udvikling i Remote Futures er velvalgt, da udvikling er global og foregår i et accelererende tempo. EU-lovgivningen, har pt. svært ved at følge med og dæmme op for alle de forskellige udfordringer, som ny teknologi også medfører. På den ene side giver teknologien os grønne løsninger, som kan medvirke til at afhjælpe klimakrisen og gøre vores hverdag mere bekvem. På den anden side udnytter platformsvirksomhederne den nye teknologi. Forretningsmodeller, som skaber jobs, hvoraf mange er underlagt usikre og kritisable arbejdsvilkår – prekære jobs er fagtermen.

Europas platformsvirkelighed

På europæisk plan følges udviklingen omkring platformsøkonomien tæt. Den Europæiske Union har fremsat flere direktivforslag på baggrund af den eksplosive vækst i antallet af arbejdere tilknyttet platforme. Europa-Kommissionen anslår, at indtægterne fra platformsøkonomien i EU i 2020 udgjorde 14 mia. euro – en femdobling i perioden 2016-2020. I EU skønnes det, at der pt. er 28 millioner platformsarbejdere, et tal EU-Kommissionen forventer, vil stige til 43 mio. frem mod 2025. En af udfordringerne er, at platforme ofte klassificerer deres platformsarbejdere som selvstændige. I de fleste retssystemer i Europa betyder det, at platformsarbejdere ikke har nogen eller kun begrænset adgang til arbejdstagerbeskyttelse. Såsom ret til kollektive overenskomster, sikre og sunde arbejdsforhold og sociale sikringsordninger. Desuden er: ”Arbejdet og indtægterne ofte uforudsigelige og bestemt af algoritmer, som arbejdstagerne ingen indflydelse har på,” fastslår EU-Kommissionen.

Platformssamarbejde gav uklar ansvarsfordeling

Tilbage på Designmuseum Danmark fortæller museumsinspektør Pernille Stockmarr om sin egen oplevelse med platformsøkonomien. ”Det er noget, vi forældre snakker en del om,” siger hun mod slutningen af interviewet. Skolen, hendes børn går på, har valgt at udlicitere dele af musikundervisningen til en digital musikundervisningsplatform. ”Der er efterfølgende kommet hyppige lærerskift, som skader kontinuiteten i musikundervisningen, ud over at udliciteringen mindsker sammenhængskraften til skolen,” fortæller hun. Pernille Stockmarr mener, at det er uklart, hvem der har ansvaret for musikfaget, når der sker en ansvarsforskydning fra den fysiske skole til en digitalt platform.

Mindre kvalitet for pengene

Flere platformsfirmaer, som opererer på musikundervisningsområdet i Danmark, stiller ikke specifikke krav til underviserne om instrumentalfaglig- og musikpædagogisk uddannelse. Dette, kombineret med at digitale platformsvirksomheder i sagens natur ikke er i stand til at kontrollere alt, hvad der foregår i deres online-univers, gør det usikkert, hvilken faglig kvalitet platforme reelt leverer. ”Det er min oplevelse med musikundervisning via en platform, at man betaler mere og får mindre kvalitet,” siger Pernille Stockmarr.

EU-direktiver skal dæmme op for prekære jobs  

Flere EU-direktiver har til formål at forbedre arbejdsvilkårene for de op mod fem mio. platformsarbejdere, som EU-Kommissionen vurderer til at være ”falske” selvstændige. Et af disse, Direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår (EU) 2019/1152, blev vedtaget af EU-Kommissionen i 2019.“I en situation, hvor digitale arbejdsplatforme skaber stadig flere job, er vi nødt til at sikre anstændige arbejdsvilkår for alle, der får deres indkomst fra et sådant arbejde. Vores forslag til direktiv vil hjælpe falske selvstændige, der arbejder for platforme, med at fastlægge deres beskæftigelsesstatus korrekt og nyde alle de sociale rettigheder, der følger med,” skriver næstformand i EU-Kommissionen, Margrethe Vestager.

Ægte eller falsk selvstændig

I et andet EU-direktivforslag, Direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde, opstilles en række kontrolkriterier for fastlæggelse af arbejdsgiveransvaret. Opfylder en platform mindst to af kriterierne, antages platformen for at være arbejdsgiver i juridisk forstand. Personer, der arbejder via platformen, vil derfor kunne nyde de arbejdstager- og sociale rettigheder, der følger med en status som arbejdstager. ”For dem, der omklassificeres (fra selvstændige) til arbejdstagere, indebærer det retten til mindsteløn (hvor en sådan findes), kollektiv forhandling, regler for arbejdstid [m.fl. se faktaboks] og sygedagpenge,” lyder det fra EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd.

Mellem utopi og dystopi

På Designmuseum Danmark oplyser de digitale skærme ufortrødent mørket for de besøgende i Remote Futures scenarie-nischer, mens lydsporet undersøger, hvad der vil kendetegne fremtidens arbejdsformer og det sociale liv. Hvordan ser faguddannedes kamp for ordentlige arbejdsbetingelser fx ud i fremtiden?

[……] A colleague just sent me a link to join this secret encrypted messaging channel the other day. We started talking about the stuff we don’t like at work, and someone mentioned these guys at this other company that organised a virtual strike,” Anne. (vektor)

At arbejde remote, uden et overenskomstbaseret sikkerhedsnet, kan for nogle virke økonomisk og socialt utrygt. For andre kan det opleves som et vilkår, de må affinde sig med for at få arbejde inden for deres fagområde. Atter andre ser platformsøkonomien som en mulighed for hurtige jobs. Flere er dog blevet opmærksomme på vigtigheden af, at der etableres et sikkerhedsnet med pension, løn under sygdom etc. under jobs i den voksende platformsøkonomi. Den bekymring har den fiktive freelancer Jane fra Remote Futures:    

[……] I was very worried that this development would lead to more competition, precarity and poorer payment. However, all the huge debates around this topic finally led to a lot of positive changes to the legal and regulatory situation. Now, whenever someone hires a freelancer there is a certain percentage of the job budget that goes towards the freelance social security fund. In this way, even job platforms have to pay some money towards health and unemployment insurance and retirement plans,” Jane. .(vektor)

Utopi eller dystopi?

Uanset hvor man placerer sig i et kontinuum mellem yderpunkterne utopi og dystopi, sætter fremtidsscenariet Remote Futures tanker i gang. Gradvist som lydsporet afspilles, opstår der en dybere forståelse for menneskers behov for hensigtsmæssige arbejdsformer og sikre løn- og ansættelsesvilkår. Fravær af social kontakt, døgnarbejde uden restitution, ringe og usikker indkomst er blot nogle af de konsekvenser, som efter museumsbesøget fremstår skræmmende realistiske. Flere velkendte jobs som fx chauffør, håndværker, musikunderviser er allerede prekariseret på digitale platforme. Disse konkurrerer med de sikre overenskomstdækkede fysiske udbydere og ansatte.

Skal man acceptere platformes ringe vilkår?

Remote Futures tilbyder ingen nemme løsninger eller entydige svar på spørgsmålet om, hvordan vi i fremtiden kan sikre en fornuftig og bæredygtig anvendelse af menneskelige ressourcer. I stedet gives bolden op til den besøgende selv: Skal vi som samfund acceptere platformenes ringe løn-, arbejds- og ansættelsesvilkår. Og er det realistisk, at en folkelig bevægelse vil tvinge platformsvirksomheder til at etablere overenskomster med pension og løn under sygdom? Vil platformsarbejdere stå sammen og strejke kollektivt mod de uanstændige vilkår, eller bliver det som nu et individuelt ansvar? Evner vores lovgivere at skabe en ramme, hvor platformsvirksomheder tager arbejdsgiveransvar.

Sikkert er det at EU har en vigtig rolle i udvikle lovgivning som kan regulere en voksende og grænseoverskridende platformsøkonomi.

Fik du læst?

Musiklærere blev presset til platformsarbejde: Nogle grundskoler tilbyder musikundervisning i samarbejde med platformsvirksomheder. ”En følelse af at have en pistol for panden,” fortæller en tidligere ansat.

Platformsdirektiv vil forbedre løn- og ansættelsesvilkår: EU-landene har vedtaget et direktiv, der ses som en sejr for mennesker, som arbejder via digitale platforme. Et grundproblem på platforme er, at mange uretmæssigt behandles som selvstændige, mens de reelt er lønmodtagere – men uden lønmodtageres rettigheder.