EU-landene har vedtaget et direktiv, der ses som en sejr for mennesker, som arbejder via digitale platforme. Et grundproblem på platforme er, at mange uretmæssigt behandles som selvstændige, mens de reelt er lønmodtagere – men uden lønmodtageres rettigheder.
Det er efterhånden en velkendt sag, at der er brug for at forbedre arbejdsvilkårene for personer, der arbejder via digitale platforme. Netop den sociale og økonomiske ulighed var baggrunden for at Europa-Kommissionen tilbage i 2021 fremsatte et forslag til et EU-direktiv (platformsdirektivet), som skulle forbedre arbejdsvilkårene for platformsarbejde (se også faktaboks).
Formodningsregel: Lønmodtager eller selvstændig?
Efter flere års behandling i EU-regi blev platformsdirektivet endeligt vedtaget af EU-landene den 14. oktober 2024. Centralt i direktivet er en såkaldt ”formodningsregel”. Den skal medvirke til at afgøre, om en person, der arbejder via digitale platforme, er lønmodtager eller selvstændig. Som selvstændig har man ikke de samme rettigheder som almindelige lønmodtagere. Det gælder fx ret til ferie, pauser og hviletid eller en maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer. EU anslog i 2021 at 5 mio. mennesker var fejlklassificeret og tallet vokser.
”I 150 år har arbejderbevægelsen kæmpet for retten til dagpenge, pension, kortere arbejdstid, overarbejdsbetaling, sygedagpenge og tillæg for fleksibilitet. Arbejdsgiverne har altid forsøgt at presse lønningerne ned og fleksibiliteten op”
Folketinget – Beslutningsforslag nr. B60
Digitale platforme i Danmark
Platformsarbejde dækker over mange forskellige typer af arbejde og forretningsmodeller. Det kan være levering af mad, dagligvarer eller endog musikundervisning. Kunden bestiller typisk ydelsen via en app og kan, når det drejer sig om musikundervisning, reelt aflyse kort før undervisningens afvikling. Begrebet digitale platforme dækker ifølge Konkurrence- og forbrugerstyrelsen over en række forretningsmodeller. En kortlægning af de digitale platforme i Danmark, der formidler køb og salg som deres primære aktivitet, sondrer mellem online markedspladser, sammenligningsplatforme og booking-/bestillingsplatforme.
Arbejdstagerrettigheder under pres
”I 150 år har arbejderbevægelsen kæmpet for retten til dagpenge, pension, kortere arbejdstid, overarbejdsbetaling, sygedagpenge og tillæg for fleksibilitet. Arbejdsgiverne har altid forsøgt at presse lønningerne ned og fleksibiliteten op.,” lyder det i Beslutningsforslag nr. B 60 – Folketingets behandling af indførelse af en formodningsregel for platformsarbejde.
Platformsdirektivet herunder formodningsreglen skal hjælpe de ”falske selvstændige”, der reelt er lønmodtagere hos digitale arbejdsplatforme, men uden lønmodtagerrettigheder. Direktivet og EU-landenes mål er at sikre dem adgang til de almindelige arbejdstagerrettigheder, som lønmodtagere har fx feriepenge, pension, løn under sygdom etc.
Krav om øget gennemsigtighed ved brug af algoritmer og AI
Platformsdirektivet skal ydermere gøre det nemmere for den enkelte platformsarbejder at gennemskue, hvordan platformen overvåger og planlægger arbejdet gennem algoritmer og kunstig intelligens. Direktivet fastslår, at platformene ikke må lade algoritmer og kunstig intelligens afskedige dem, der udfører platformsarbejde. Ifølge direktivet skal det være et menneske, og ikke en algoritme, der afgør, om en person mister sit arbejde. ”Det er rigtig godt, at vi med direktivet regulerer algoritmeledelse. Vi skaber større gennemsigtighed, og der kommer klare rammer for, hvordan de digitale platforme må bruge algoritmerne. Det har blandt andet stor betydning for platformsarbejdernes arbejdsmiljø,” lyder det fra Beskæftigelsesministeriet.
Platformsdirektivets efterspil i Danmark
EU-direktivet, som er en retsakt, har fastlagt et fælles mål i EU, som skal nås i alle EU’s medlemslande. Efter vedtagelsen af plaformsdirektivet (direktiv: COD/2021/0414 af 9. december 2021) den 14. oktober 2024, er det nu op til de enkelte EU-medlemslande selv at beslutte, hvordan de hver især vil gennemføre direktivet og opnå de fælles mål, som direktivet sigter mod. Det skal ske inden for en periode på to år. ”Danmark har bakket op om en formodningsregel for at skabe klarhed over beskæftigelsesstatus for personer, der arbejder via digitale platforme og samtidig lagt vægt på, at direktivet skal kunne implementeres, så det passer ind i den danske arbejdsmarkedsmodel,” lyder det fra Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Fik du læst?
Musiklærere blev presset til platformsarbejde: Nogle grundskoler tilbyder musikundervisning i samarbejde med platformsvirksomheder. ”En følelse af at have en pistol for panden,” fortæller en tidligere ansat.
Usikre jobs i vækst på musikområdet: Digitale arbejdsplatforme skaber stadig flere jobs. Derfor er vi nødt til at sikre anstændige arbejdsvilkår for alle, også de der får deres indkomst fra digitale arbejdsplatforme.
Fagforeningen MM følger løbende platformssituationen, og du er meget velkommen til at skrive ind til os med din historie og anden viden om den voksende platformsøkonomi inden for musik- og kulturområdet i Danmark.