Sommerhilsen fra MM’s bestyrelse

Bestyrelsesmøde bød på inspirerende musikoplevelse og visioner om et musikfag som bæredygtigt levebrød.

Trods mørke regnskyer udendørs var der en god og løftet stemning ved MM’s sidste bestyrelsesmøde før en tiltrængt sommerferie.

Sax, trio, If Bird Could speak
If Bird Could Speak, guitarist Frederik Lyhne Uhrenholt, saxofonist Albert Schwalbe og kontrabassist Asger Laursen.

Det skyldtes blandt andet jazztrioen If Bird Could Speak bestående af konservatoriestuderende guitarist Frederik Lyhne Uhrenholt, saxofonist Albert Schwalbe og kontrabassist Asger Laursen. Trioen serverede først en inspirerende musikoplevelse efterfulgt af en fælles snak om et fremtidigt arbejdsliv med musikken som levevej.

Hvordan bliver musikfaget et mere bæredygtig erhverv?

Udtrykket ”man må lide for kunsten” går hånd i hånd med den velkendte kunstnermyte, hvor kunstneren, som en anden Vincent van Gogh, lever i fattigdom og først efter sin død bliver verdenskendt for sin kunst. Myten lever desværre stadig i bedste velgående.

Frederik Lyhne Uhrenholt, konservatoriestuderende

På MM’s bestyrelsesmøde klarlagde de besøgende konservatoriestuderende, at den faglige kamp for bedre arbejdsvilkår på området langt fra er slut. Man oplever stadig, at musikere og kunstnere tvinges til at acceptere dårlige løn- og arbejdsvilkår som en del af “pakken”. Det til trods for at ordet ”bæredygtighed” og ”et bæredygtigt” arbejdsliv anvendes flittigt. Der er stadig musikere, musikundervisere og kunstnere som arbejder under ringe vilkår, som hverken er økonomisk eller socialt bæredygtige. Det handler fx om dårlige arbejdsforhold og ringe løn- og ansættelsesvilkår, som påvirker den enkeltes økonomiske og sociale muligheder negativt.

Ordentlighed er afgørende

”Musik er mere end en fantastisk kunstnerisk udtryksform for den enkelte

Fagforeningen MM’s bestyrelse

En del af kampen for bedre vilkår handler om at tale åbent om det man oplever, når man er på job. Det kræver viden og oplysning om, hvad ens rettigheder og muligheder er, om hvad ordentlige vilkår er for en størrelse, og om hvilke faldgruber og bump, der ligger på vejen mod et sammensat arbejdsliv som udøvende musiker og musikunderviser.

If bird Could Speak Asger Laursen, studerende
Asger Laursen, konservatoriestuderende

En vigtig pointe, som også kom frem på mødet, var at musik er langt mere end en fantastisk kunstnerisk udtryksform for den enkelte. Musikfaget er også et levebrød, en identitet og et uundværligt opløftende bidrag til samfundets kunstneriske og kulturelle kapital.

Derfor er beskeden fra MM’s bestyrelse, at vi fagfolk på musikområdet skal stå sammen, løfte hinanden og i fællesskab kræve den respekt og de rettigheder, som musik- og kunstfag og deres udøvere fortjener. Som et bestyrelsesmedlem udtrykte det: ”Ordentlighed er afgørende, og det er det, vi står for i MM.”

Dine ønsker til OK26

Det ligger MM’s bestyrelse og arbejdsudvalg stærkt på sinde, hvad alle vores nuværende og kommende medlemmer har af ønsker og drømme til deres arbejdsliv. Det gælder i særlig grad de studerende med et langt arbejdsliv foran sig. Derfor er man som medlem eller kommende medlem altid meget velkommen til at skrive til os og dele tanker, visioner, udfordringer og andet.

Lige nu varmer vi op til MM’s overenskomstforhandlinger OK26, og det er en god anledning til at man som medlem af MM indsender sine ønsker til forbedringer på vores område.

Solidarisk hilsen fra bestyrelsen i MM med et ønske om en god sommer til alle! 🌞

Bestyrelsen i Fagforeningen Musiker og Musikunderviser og If Bird Could Speak

Del denne artikel

Hvis du fandt denne artikel interssant vil andre mene det samme. Så gør dine kolleger klogere på hvad MM kan tilbyde.

Ledige jobs

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Ledige jobs

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor
Klik her
Klik her
Klik her
Klik her