Musiklærere blev presset til platformsarbejde

Nogle grundskoler tilbyder musikundervisning i samarbejde med platformsvirksomheder. ”En følelse af at have en pistol for panden,” fortæller en tidligere ansat.

Klaus Bjørn Olsen er uddannet trompetist, musikunderviser og dedikeret musiker. Musikken har fulgt ham siden barndommen, hvor julegaven fra bedsteforældrene, en trompet – ønsket øverst på ønskesedlen – åbnede døren ind til musikkens verden. ”Jeg var fascineret af trompetens klang og det selvforglemmende i musikkens velgørende univers,” fortæller han om sin rejse ind i musikken.

Skår i arbejdsglæden

Siden studierne på musikkonservatoriet har Klaus Bjørn Olsen valgt det spændende og alsidige, men også krævende arbejdsliv som udøvende musiker og musikunderviser. ”At spille koncerter og undervise i musik er det bedste job i hele verden. Man skaber oplevelser for publikum og bibringer eleverne musikalske færdigheder. Færdigheder som skærper sanserne og forhåbentlig giver varig livskvalitet,” forklarer han. Respekt for musikfaget og formidlingen har derfor altid været det naturlige udgangspunkt i alle Klaus Bjørn Olsens arbejdsrelationer. Men én oplevelse har for nylig slået skår i hans normalt store arbejdsglæde. ”Som jeg oplevede det, var det en pistol for panden, hvis man ville beholde sit job på skolen,” siger han. 

Fra overenskomstvilkår til platformsarbejde

Klaus Bjørn Olsen har ved siden af sine regulære musikskoleansættelser været ansat som trompetlærer på Byens Steinerskole på samme vilkår som skolens andre lærere. Skolen er midt i en professionalisering, hedder det sig i et nyhedsbrev til forældre og ansatte. På et orienteringsmøde før sommerferien informerede skolens leder instrumentallærerne om, at de ville blive opsagt, da man ikke længere ønskede at drive instrumentalundervisning. Samtidig fik lærerne tilbud om ny ansættelse til den samme musikundervisning på steinerskolen, men nu som ansatte hos steinerskolens samarbejdspartner platformsvirksomheden Den Kreative Skole København. Ifølge Klaus Bjørn Olsen var han og kollegerne overraskede, ikke mindst fordi steinerskolen har en stærk musikprofil med uddannede instrumentallærere og mange musiktimer. På mødet var lærerne nysgerrige efter information om det nye ansættelsestilbud. Klaus Bjørn Olsen spurgte: “Hvilke konsekvenser vil det få for vores løn- og ansættelsesvilkår?” Efter mødet sad han tilbage med uklare svar og en henvisning til platformsvirksomheden.

Da platformskontrakten tikkede ind på e-mailkontoen, konstaterede han markante forringelser: I platformskontraktens lønberegning tages hverken højde for anciennitet eller uddannelse. Der garanteres intet fast timetal, og lektionslængden er ikke klart defineret. Der ydes ikke tillæg for ”skæve” arbejdstider eller arbejde, som falder i weekenden; ingen løn under sygdom, barsel eller seniordage. Og ingen indbetaling til pension. Kontrakten inkluderer ikke arbejdstid til forberedelse af undervisning, øvning eller transport mellem platformens mange samarbejdsskoler, ej heller en tilsvarende kørselsgodtgørelse. Platformen stiller ydermere ikke arbejdsredskaber til rådighed for lærerne, som i øvrigt skal stå til rådighed for platformens andre samarbejdsskoler.

FRISKOLERNE’s forening kender ikke til problemet

I foreningen FRISKOLERNE, hvor Byens Steinerskole er medlem, er man ikke bekendt med medlemsskoler, som benytter platforme og lignende virksomheder. ”Jeg kan dog ikke udelukke, at der er medlemsskoler i FRISKOLERNE, som samarbejder med musikundervisningsplatforme,” skriver formand for FRISKOLERNE Peter Bendix Pedersen i en mail til MUSIKSKOLEN. ”Vores rådgivning til medlemsskolerne er tydelig og præcis om ansættelsesforhold – nemlig at ansættelse altid sker på de aftalte regulerede vilkår: at det er et lovkrav, at ansættelse sker på overenskomst,” uddyber han.

Formand for Skolelederforeningen under Danmarks Lærerforening, Claus Hjortdal, tilskriver problemet manglen på musiklærere ude på folkeskolerne. ”Selv om de Kommunale Musikskoler kan meget, vil de ikke kunne dække behovet,” mener han, og påpeger, at skoler bør entrere med overenskomstdækkede virksomheder.

Spøger man musikskolelederne Clara Vuust og Jens Seneberg på de overenskomstdækkede musikskoler, Musikhøjskolen på Frederiksberg og Københavns Musikskole, har man imidlertid ikke modtaget forespørgsler om musiksamarbejde fra de involverede privat- og folkeskoler.

Realiteten for trompetist Klaus Bjørn Olsen og hans konservatorieuddannede kolleger er, at de mister deres arbejde og indtægt, hvis ikke de underskriver platformskontrakten. ”Man bliver bragt i en meget utryg og sårbar situation, når ens levebrød trues på denne vis – det føles som en pistol for panden.” For en udenforstående kan det undre, at en musikprofilskole med termer som Bæredygtighed og Respekt i sit værdigrundlag skubber musiklærere ud i platformsarbejde. Fagbladet har spurgt lederen af Byens Steinerskole ind til forløbet og de faglige og etiske aspekter af skolens beslutning, men har ikke modtaget en kommentar før deadline.

Platforme profiterer, staten mister milliarder og mennesker prekariseres

Klaus Bjørn Olsens historie er ikke enestående. Ifølge flere arbejdsmarkedsforskere er der i stigende grad tale om faguddannede, som ender i prekære jobs. ”Vi skal ikke længere end syd for grænsen, før vi kan se, hvordan minijobs breder sig i Tyskland. Vi kan tage til USA og se, hvordan man har alvorlige tilfælde af working poor – hvor folk har to-tre jobs og alligevel ikke kan oppebære en indkomst, en normal familie kan leve af,” udtalte arbejdsmarkedsforsker Janne Gleerup, lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet til mediet Politiken allerede i 2018. Janne Gleerup er medforfatter på undersøgelsen: Prekarisering – og akademisk arbejde. Problemet er globalt, og ifølge Gleerup m.fl.’s undersøgelse er den prekariserede gruppe på bare ti år vokset med 45% i EU. Platformenes forretningsmodel bygger på at undslå sig arbejdsgiveransvar – herunder ikke at betale pension og løn under sygdom mm. Noget, vi i Danmark opfatter som grundlæggende for vores samfundsmodel.

Den uafhængige tænketank Cevea dokumenterer i en rapport, at jobs uden pension dels har store negative konsekvenser for den enkeltes økonomi og livsbetingelser som pensionist, og dels for de offentlige udgifter. ”Udgifterne til folkepension er større, når en pensionist kun har en lille eller slet ingen pensionsopsparing. Det koster statskassen 7,5 milliarder kroner årligt, hvis 10 pct. af de beskæftigede, som i dag slet ikke indbetaler til pension, er uden pensionsordning i hele deres arbejdsliv,” lyder det i rapporten.

Uvidenhed eller krejleri?

”Vilkårene på platformen gør de facto instrumentallærerne til prekariserede platformsarbejdere, som ingen påtager sig et egentligt arbejdsgiveransvar for,” fastslår Klaus Bjørn Olsen om den alvorlige og utrygge situation, han og kollegerne er bragt i. Han mener, at de vilkår, platformen tilbyder sin arbejdskraft, enten må være udtryk for en fejltolkning af gældende løn- og ansættelsesvilkår, en manglende indsigt i musikfaget og dets pædagogiske grundbetingelser, eller slet og ret krejleri. ”Gør vi ikke noget, kan uligheden øges, og det undergraver vores opfattelse af, hvad det vil sige at have et trygt arbejdsliv og være et velfærdssamfund.” Klaus Bjørn Olsen vil gerne tro på, at de faglige organisationer og de demokratiske processer kan skabe holdbare løsninger på problemet med virksomheder, der ikke påtager sig arbejdsgiveransvar.

Faglig integritet som pejlemærke

Klaus Bjørn Olsen opfatter tilbuddet om genansættelse på platformsvilkår som en degradering af, hvad professionelt arbejde er værd. Han mener, at det er vigtigt at huske på sin faglige integritet og overveje, om der ikke findes alternative jobmuligheder. ”Jeg har besluttet, at jeg ikke vil genansættes under platformens drastisk forringede løn- og ansættelsesvilkår, og så er konsekvensen, at jeg mister mit undervisningsjob på steinerskolen. Jeg hverken kan eller vil, dikteret af mangelfulde vilkår uden forståelse for opgaven, sænke fagkvaliteten eller mit engagement i musikundervisningen. Vi skal huske, at utallige børn hjælpes personligt og socialt via musikudøvelse, den nære relation til musiklæreren og de musikalske fællesskaber. Det arbejde kan man ikke gøre halvt.”

Artiklen er bragt i fagbladet MUSIKSKOLE i 2023.