6.000 Musik- og Kulturskolelever fejrer musikkens festdage ved 2025-udgaven af MUSIKSKOLEDAGE I TIVOLI, d. 3. – 4. maj.

Medieredaktør og faglig konsulent
David Efraim Poulsen
Koncertprogrammet er spækket med en mangfoldighed af musik i alle genrer. Fra slagtøj og fløjteensembler til symfoniorkestre, kor, rockbands, kunstparader, bigbands til harmoniorkestre. De mange koncerter finder sted på scener rundt i hele Tivoli, og på Plænen kan man blandt andet opleve 300 børn fylde scenen med musikglæde.
MUSIKSKOLEDAGE i TIVOLI er det største årlige event for de danske musik- og kulturskoleelever – nu for 35. gang!
Gennem årene har MUSIKSKOLEDAGE i TIVOLI været en samlende og tilbagevendende begivenhed for over 140.000 musikalske børn og unge fra alle landets fem regioner.