FN’s børnekonvention giver alle børn ret til et liv med kunstneriske og musiske aktiviteter. Konferencen Kunsten i nordisk skolekultur blotlagde, at Danmark har et stort udviklingspotentiale.
Glæden ved at lytte til yndlingsmusikken, at indleve sig i et kunstværk, at skabe, synge og spille musik eller noget helt fjerde, er livgivende. Vi kender og genoplever denne særlige følelse, som har fulgt os siden barndommens allerførste møde. I Fagforeningen Musiker og Musikunderviser mener vi, at musiske og kunstneriske aktiviteter skal være for alle børn og unge. Derfor takkede vi straks ja, da Danske Musik- og Kulturskoler (DMK), medlem af Nordisk Musik- og Kulturskoleunion, inviterede os til konferencen Kunsten i nordisk skolekultur.
Gratis musik- og kulturaktiviteter til alle børn og unge i Trollhättan
I Store Sal, på Farvergade 27 i København tager oplægsholderne Ingela Granström og Elin Jonsson os deltagere på en sviptur over Øresund til svenske Trollhättan. Her leder de, Granström og Jonsson, den lokale kulturskole under overskriften: Meeting Place for Youth Culture. Deres erklærede mål er at sikre alle områdets børn og unge deltagelse i kunst og musikaktiviteter.
Med udgangspunkt i FN’s Børnekonvention, at børn har ret til kreative musiske- og kunstneriske aktiviteter, er det lykkedes Granström og Jonsson at skaffe bred politisk opbakning. Det har resulteret i samarbejder med byens børneinstitutioner og grundskoler. Et samarbejde der sikrer musik- og kunstaktiviteter til alle områdets børn og unge. Udover Granström og Jonssons eksterne samarbejder tilbydes frivillige elevstyrede drop-in-aktiviteter på kulturskolen. Her udbydes også en bred vifte af musiktilbud med faglærere, der omfatter både solo- og holdundervisning, bandsammenspil, orkesterspil m.fl. Deltagelse er gratis, og dén prioritering er ikke et særsyn i svenske kommuner.
Vores nordiske naboer prioriterer børns adgang fire gange højere
Målt på økonomi er Norges og Sveriges hovedstæder fire gange så ambitiøse, når det drejer sig om at sikre alle børn og unge adgang til musisk og kunstnerisk udøvelse. I Stockholm Kommune investeres der, hvad der svarer til 155 millioner danske kroner til målgruppen på godt 300.000 0-24-årige. I Oslo Kommune har man tilsvarende et budget på omkring 120 millioner dkr. til 195.420 i målgruppen. Til sammenligning anvender Københavns kommune en brøkdel, 28 millioner kroner, til sine 187.030 0-24 årige. Sverige er pt. EU’s femterigeste land tæt efterfulgt af Danmark som nummer seks ifølge optælling fra Eurostat blandt EU’s 27 medlemslande. Alligevel bruger man i Stockholm ca. 520 dkr. pr. indbygger i målgruppen, mens man i København kun afsætter ca. 150 dkr. pr. individ. I Oslo ligger man højest med 614 dkr. pr. barn eller ung i målgruppen af 0-24 årige.
Lige adgang ved lov
Økonomisk set er Norge, som ikke er omfattet af Eurostats optælling, et af de rigeste lande i Europa. Her har man siden 2016 haft deciderede rammeplaner for kulturskoler.
Stortinget, Norges svar på Folketinget, vedtog den seneste kulturskolerammeplan i 2024. ”Det er kanskje selvsagt, men det må alltid løftes frem at kulturskolen er forankret i Opplæringsloven, sammen med andre opplæringsinstitusjoner.” Det præciserede Hans Ole Rian, forbundsleder i den norske musik- og kunstfaglige organisation CREO, i forbindelse med høringen af kulturskolerammeplanen i 2024.
Oplæringsloven i Norge er den lov, der fastlægger reglerne for grundskole, videregående skole og tilhørende aktiviteter som fritidstilbud. Loven fastsætter rammerne for undervisning, læreplaner og rettigheder for elever. Denne stærke sammenhæng mellem skole og fritidstilbud er med til at sikre høj faglig kvalitet og bedre adgang for alle børn til kunstneriske og musiske aktiviteter. I Danmark har vi ikke en tilsvarende lovmæssig kobling. Bekendtgørelse om musikskoler, vedtaget i 2013, stiller ikke deciderede krav, jf. FN’s børnekonvention, som forpligter kommunerne på, at deltagelse skal være mulig for alle børn og unge.
Science og musik har flere fællestræk
Tilbage på Farvergade 27, i København fortsætter næste oplægsholder, Stefan Hermann, tidligere rektor for Københavns Professionshøjskole og nu direktør for LIFE-fonden. Han giver deltagerne et historisk perspektiv på børn og unges adgang til musisk og kunstnerisk deltagelse. ”I Danmark begyndte det med almueskolen lovbestemt i 1814 af Kong Frederik den Sjette,” formidler han forfriskende uden brug af slides.
Fagene dengang i 1814 var religion, skrivning, regning, læsning og ikke mindst faget sang. Musikfaget var, set med en regents øjne, således et af de fem vigtige skolefag og vurderet betydningsfuldt for børn og unges læring og almendannelse.
De nordiske lande har historisk set haft tradition for at undervise i praktisk-musiske fag i grundskolen. ”Senere,” forklarer Hermann, er skolefagene blevet mere opdelt, især efter Pisa-testundersøgelserne, hvor prioriteringen er skiftet til fordel for ”målefagene”. Hermanns hovedpointe er, at de praktisk-musiske fag er vigtige i sig selv og desuden har flere fællestræk med STEM-fagene: Science, Technology, Engineering og Mathematics. ”Mere end man umiddelbart skulle tro,” uddyber han.
Det gælder fx de pædagogiske tilgange, hvor praktisk udøvelse er central for faglig læring. Musik- og STEM-fagene anvender sammenlignelig pædagogisk og didaktisk tænkning. Det taktile og den praktiske udøvelse er central, hvad enten det drejer sig om at spille musikinstrumenter eller foretage videnskabelige forsøg. ”Learning by doing,” som uddannelsesreformatoren John Dewey (1859-1952) blev kendt for. Ligeså med samarbejdselementet, hvor elever/forskere søger videnskabelige og tekniske løsninger gennem samarbejde og forsøg. Dette er parallelt med musikudøvelse, hvor elever/musikere skaber musik gennem øvelse og sammenspil. LIFE-direktøren mener, at STEM-fagene og praktisk musiske fag kan stå langt stærkere, hvis de står sammen overfor ”Pisa-målefag”, som pt. vægtes langt tungere i grundskolernes fagprioriteringer.
Kulturel deltagelse som barn følger én gennem hele livet
Det er ikke kun på konferencen Kunsten i nordisk skolekultur, at der er sat fokus på børn og unges eksponering for musisk og kunstnerisk deltagelse. En af konklusionerne i Danmarks Statistiks (DST) seneste Kulturundersøgelse dokumenterer, at når vi som små deltager i musik, sport og kunst fx med vores forældre eller ligesindede, holder vi fast i kulturinteressen også som voksne. Og ikke nok med det: Vi giver vores kulturelle kapital videre til næste generation.
Derfor mener mange, herunder Fagforeningen MM, at det er afgørende, at der er lige adgang for deltagelse i musik- og kulturaktiviteter for alle børn og unge. Som det er nu, eksisterer der flere hindringer betinget af geografi, økonomi, manglende kendskab etc. Samtidig er der store individuelle forskelle de 98 danske kommuner imellem, med Københavns kommune placeret på en absolut sidsteplads målt på økonomi.
”Med det eksisterende niveau af musik- og folkeskolesamarbejde, er der et stort udviklingspotentiale.”
Søren Friis Møller, Ph.d. i kulturledelse
Kulturaktiviteter til børn og unge skal på den politiske dagsorden
Samarbejdet mellem musikskole og folkeskole udvikles ofte lokalt ifølge svenske Malin Weijmer, som er konferencens næste oplægsholder. Hun mener, at en af måderne at inspirere til øget samarbejde, er at dele de gode eksempler nordiske lande imellem. Weijmer er analytiker og koordinator på det statslige Kulturanalys, som har til opgave at analysere og evaluere effekter af implementeret lovgivning og forudsige mulige effekter af kulturpolitiske lovforslag. ”Det handler om at gøre børn og unge til et mål for kulturpolitik,” siger Weijmer til konferencedeltagerne i Stor sal. Svenske Kulturanalys udgiver, i lighed med DST’s Kulturundersøgelse, en kulturstatistik, som afdækker børn og unges kulturvaner. ”Der eksisterer en lang række strukturelle og kulturelle fællestræk mellem de nordiske lande, som gør øget samarbejde om at øge tilgængelighed af musisk og kunstnerisk udfoldelse for alle børn meget relevant,” slutter Malin Weijmer.
Stort udviklingspotentiale i Danmark
Musik- og kulturskolerne i de enkelte nordiske lande forsøger løbende at løfte musik- og kunstfagene ind i grundskoler og daginstitutioner for at leve op til FN’s børnekonvention. I Danmark inviterer musikskoler hver eneste år til samarbejde med det mål at sikre alle børn mulighed for at udfolde sig kreativt i musik- og kunstfag. Lægger man musikskolers samarbejder med daginstitutioner, børnehaver, skoler, ungdomsskoler og ungdomsuddannelser sammen, er det dog kun 5,3 procent af den samlede målgruppe på 0 – 24 år, som mødes via et musik-/skolesamarbejde.
Det fortæller konferencens sidste oplægsholder, Søren Friis Møller, som står i spidsen for forskning og udvikling i DMK. Hans udtalelse baserer sig på tal fra Danmarks Statistik. ”I Danmark er det desværre et fåtal af folkeskoler, der takker ja til samarbejde,” fortæller Søren Friis Møller, som har en Ph.d. i ledelse på kulturområdet. Det betyder, at 95 procent af børn og unge i alderen 0-24 år ikke nås gennem et musikskole- og skolesamarbejde.
Dette er tankevækkende, da der siden 2014 har eksisteret et politisk vedtaget lovkrav om etablering af gensidigt forpligtende samarbejder mellem folke- og musikskoler. Hertil kommer, at musikfaget i grundskoler igennem de sidste 20 år er blevet markant forringet fagligt og kvalitativt. Der er udfordringer som mangel på uddannede musiklærere, nedslidte faglokaler, en forringet musiklæreruddannelse etc. Ifølge censorpanelets årlige rapport er der samtidig et meget lavt musikfagligt niveau på læreruddannelsen. Ude på skoler og i daginstitutioner oplever lærere og pædagoger oftere, at børn ikke længere kan synge eller har en fælles referenceramme af forskellige mulige sange. Denne tendens står i kontrast til almueskolens opprioritering af fællessangen. Den positive historie, ifølge Søren Friis Møller, er det store potentiale for øget samarbejde. ”Med det eksisterende niveau af musikskole- og folkeskolesamarbejder, er der et stort udviklingspotentiale i Danmark.”