Musicalen OPRÅB er en historie om mobning fra det virkelige liv spillet af brugere fra væresteder. Musikken har givet deltagerne nyt selvværd og et fantastisk sammenhold.
Af Astrid Ellehøj Maaløe, korleder
“Jeg´ kongen af kontoret. Den sidste der går hjem,” lyder det fra scenen. Fra en højttaler spiller Andreas Odbjergs ”Slipsedreng”. På scenen sidder en kvinde i kørestol, som tydeligt har travlt. Men mens medarbejdere hyppigt afbryder hende for at få råd til papirarbejdet, går kvindens datter hvileløst rundt foran scenen og ringer til sin mor.
Det er meningen, at kvinden i kørestol – som hedder Mette, og er en af de optrædende i musicalen Opråb – skal afbryde opkaldet, men…
“Det er altså meget svært, når man ikke kan høre telefonen ringe, fordi musikken er så høj,” griner Mette. Musikken stopper, og scenen afbrydes.
Mobning giver ar på sjælen
Vi er i menighedslokalet i Stormarkskirken i Nakskov, som koret på Lollands væresteder har fået lov at låne i forbindelse med forberedelserne af musicalen ”Opråb”; en musical, der handler om mobning, og som er korets seneste og største projekt.
”Vi håber, at vi med musicalen kan åbne folks øjne for, at mobning giver ar på sjælen for livet”, siger Marianne, en anden af musicalens deltagere, mens hun tager en kaffetår – for kaffe, det er alfa omega, når der hver mandag fra 10-14.30 skal øves musical.
Koret, som sidste år blev navngivet Solsikkekoret, har eksisteret siden 2021, hvor Lolland Kommune besluttede at undersøge, hvad musik og billedkunst kan gøre for de folk, som holder til på kommunens tre væresteder: Mennesker, som døjer med psykisk sårbarhed og ofte en bagage, som ikke har været nem. Projektet skulle egentlig have varet 4 måneder, men blev i 2023 en fast del af Lollands kommunes budget.
Her er improvisation er en nødvendighed
Solsikkekoret har i de 4 år, der er gået, afholdt mange små og større koncerter med både livsfortællinger, kor – og solosang, sammenspil og små teaterstykker; koncerter der har været yderst velbesøgte i kirker rundt om på Lolland, ligesom koret har optrådt i Haslev og København. Langsomt, men sikkert har koret opøvet færdigheder, der nu skal prøves af i to timers musical, som i høj grad bygger på improvisation.
”Havde vi ikke øvet de her ting før, havde jeg haft rigtig svært ved det. Vi har alle sammen svært ved at huske – men efter at vi begyndte at improvisere, er det nemmere,” siger Camilla, som sammen med bl.a. de tilstedeværende udgør den lille produktionsgruppe, der har fundet på musicalens tema og handling samt skrevet melodi og tekst til dens 7 sange.
Selvom koret er nået langt og er vant til at optræde for mange mennesker, er gruppen enige om, at musicalen er noget lidt andet:
”Dét, at det er en meget større opsætning, synes jeg, gør det meget spændende”, fortæller Mette, og Susan tilføjer, at det har været rigtig sjovt at prøve at skrive så mange egne sange.
Plads til forskellighed
Planen er, at musicalen skal have premiere på Nakskov Teatersal i oktober, men som altid er dén deadline ikke skåret i sten. Har man at gøre med mennesker, som har rigtig meget andet, der presser dem, er det nemlig vigtigt, at processen ikke bliver mere stresset end nødvendigt – ligesom der skal være plads til, at livet sker undervejs. Det er også vigtigt, at der er fleksibilitet i måden, hvorpå man kan deltage i musicalen. Nogle har lyst til at være med til at skrive, nogle kan lide at optræde; andre har lyst til at have en statistrolle eller synge kor på sangene. At der er plads til alle, og at det bliver en god oplevelse, er det vigtigste, uanset hvad.
Netop fleksibilitet er en af årsagerne til, at koret fungerer godt, selvom udfordringerne kan være nogle andre end i et almindeligt musikskolekor. Derfor er der ingen mødepligt, folk kan holde pauser, og nye kan komme til i koret, der er vokset fra 5 mennesker til i omegnen af pt 20-25 mennesker. Og derfor er korets repertoire, koncertindhold og nu også musical bygget på de deltagendes ønsker og lyst til udvikling.
”Det giver så meget selvtillid, at man er helt høj, efter man har været på“
Mette
”Det er vigtigt, at man ikke har præstationsangst i koret. Andre steder kan man føle et pres for at skulle præstere, men her kommer vi bare og synger og har det hyggeligt” fortæller Susan.
At være åben og lyttende er ligeledes vigtigt, når der uundgåeligt er udfordringer i fællesskabet. Det mener produktionsgruppen også:
”Det er vigtigt at vores forskelligheder kan rummes, at man kan snakke om de ting, der er svære i koret – og at korlederen så prøver at finde en løsning”, fortsætter Susan, mens Anja og Marianne tilføjer: ”Det er også dét faktum, at vi ikke bliver talt ned til, men at vi føler os lyttet til, og at der er tid, når vi har noget på hjerte.”
Et modigt og udviklende fællesskab
Noget på hjerte, dét har koret, hvilket både dets tidligere koncerter og musicalen bærer præg af. Korets koncerter er blevet dækket i lokale og regionale medier, og både her og på de post-it´s, publikum bliver bedt om at skrive efter koncerten, er responsen rørende.
”Det er så fedt med post-its. Det er så fedt at høre, hvordan modtagerne har oplevet det. Vi får jo kun positive tilkendegivelser tilbage”, oplever Camilla. Der sker bare noget, når mennesker, der har været igennem nogle enormt vanskelige, men fællesmenneskelige ting, stiller sig op og fortæller om det. Det vidner om en kæmpe styrke, som er meget inspirerende at møde.
At dét sammenhold, som koret og musicalen giver, er vigtigt for de deltagendes liv, er der ingen i tvivl om.
Også i musicalen får publikum lov at høre lidt fra de optrædendes egne liv. Musicalen består af et teaterstykke, som undervejs afbrydes af de optrædendes egne oplevelser med og pointer omkring mobning. Udover de sange, koret selv har skrevet, vil publikum også kunne opleve dans, selvbyggede rekvisitter og et hold meget ægte mennesker med et fantastisk sammenhold.
”Det giver så meget selvtillid. At man er helt høj efter man har været på, og at man kan dele det med de andre, det er det bedste” siger Mette, og Marianne tilføjer: ”Gruppen har lært mig at blive mere rummelig – det skal I have tak for”.
En usympatisk person i en kørestol
Og hvorfor så lige mobning, vil nogle måske spørge. Fordi mange af de deltagende i musicalen kender mobning på egen krop, og fordi de håber, at folk efter at have set musicalen tænker sig om en ekstra gang, inden de dømmer andre.
”Problemet er, når nogen siger ”du er bare for sart”. Du ved ikke, hvad den anden har været igennem,” siger Anja, mens Camilla tilføjer:
”Jeg er fx en natur, hvor jeg lukker en masse lort ud en gang imellem – men jeg gør det med et glimt i øjet, og siger, at folk skal sige til mig, hvis de ikke kan lide det”.
Koret håber, at de med musicalen kan gøre publikum klogere på mobning samt give dem en rigtig god oplevelse. Samtidig ønsker koret, at musicalen vil løsne op for fordomme. ”Når man fx sidder i kørestol som mig, så er man vant til, at folk synes det er synd for én. Derfor har vi valgt, at jeg skal spille en rigtig usympatisk rolle i musicalen for at ryste op i folks fordomme”, fortæller Mette med et smil, mens produktionsgruppen pakker sammen for i dag.