- Medlem
A-kasse, hovedorganisation og fagforening
Læs mere
MM sikrer, at du har adgang til specialiseret rådgivning i alle aspekter af dit arbejdsliv, fra individuelle sager til overenskomstforhandlinger. Derudover får du mulighed for at deltage aktivt i organisationens beslutningsprocesser og indflydelse på udviklingen af din arbejdsplads. Sammen med dine kolleger kan du være med til at forme fremtiden for musik- og kulturskolerne i Danmark.
Akademikernes A-kasse (AKA)
er landets suverænt største a-kasse for højtuddannede. De 285.000 medlemmer tæller selvstændige og lønmodtagere fra det offentlige og private arbejdsmarked samt studerende fra universiteter og højere læreanstalter.
MM er repræsenteret
både i AKAs bestyrelse og repræsentantskab.
Du kan blive medlem af AKA som studerende, nyuddannet, lønmodtager, selvstændig eller for den sags skyld, hvis du er uden arbejde.
Meld dig ind her.
AKA forsikrer dig økonomisk. Du forsikrer dig økonomisk, hvis du bliver ledig, når du er medlem af Akademikernes A-kasse.
Vi kan sammenlignes med et forsikringsselskab. Ved at betale et årligt beløb sikrer du dig økonomisk tryghed i tilfælde af arbejdsløshed. Vi administrerer også efterlønsordningen for vores medlemmer.
Få overblik over dagpengesatserne
Få et overblik over Akademikernes A-kasse kontingentsatser
Professionel rådgivning Ved at være en fagligt afgrænset a-kasse kender vi vores medlemmers arbejdsmarked og arbejdsforhold indgående. I vores konsulentafdeling Komplement har vi konsulenter ansat, der sikrer, at du som medlem kommer hurtigt i arbejde. Vi tilbyder blandet andet: – Coaching og kompetenceafklaring – Sparring i din jobsøgning – Et netværk til virksomheder, der åbner dine jobmuligheder.
Bliv gratis studiemedlem
af Akademikernes A-kasse og tjen en måneds dagpenge.
Hvis du er studerende, er under 30 år gammel og stadig har et år tilbage af dit studie, kan du med et gratis studiemedlemskab af Akademikernes A-kasse få ret til dagpenge fra dag ét efter din sidste eksamen.
Normalt skal du ellers vente en måned, men medlemskabet hos os giver dig altså en måneds dagpenge.
Danmarks største med 285.000 medlemmer
MM er medlem af hovedorganisationen Akademikerne (AC)
I AC’s bestyrelse repræsenteres MM gennem samarbejde i fællesrepræsentationen TOAC, som ud over MM består af Dansk Organist- og Kantorsamfund (DOKS), Forsvarsgruppen i AC (HOD) og Den Danske Præsteforening.
I TOAC repræsenteres MM af sin formand.
Se mere på www.ac.dk
Kontingentpriser
Alle priser er angivet og opkræves kvartalsvis, og du kan selvfølgelig betale via Betalingsservice.
Kontingent til faglige organisationer er fradragsberettiget.
MM sørger for indberetning til SKAT.
MM’s kontingenter vedtages på foreningens landsmøde, som foregår i april måned i lige årstal.
Fra 2026 fastsættes kontingenterne fra 3. kvartal af foreningens bestyrelse og meddeles til medlemmerne i marts måned samme år.
Kvartalsvise kontingenter pr. 1. juli 2025:
| Privatpraktiserende | 995 kr. |
| Musik- og kulturskolelærere | 1465 kr. |
| Musiker og musikundervisere beskæftiget udenfor musikskoleområdet | 1090 kr. |
| Musik- og kulturskoleledere og mellemledere | 1465 kr. |
| Associerede medlemmer Studerende (ej konservatorium) Passive og pensionister | 465 kr. |
Konservatoriestuderende | Gratis |
For de fire øverste kategorier er kontingent til AC inkluderet i kontingentet
Fagforeningen Musiker og Musikunderviser
MEDLEMSFORDELE
Lønkonto hos Lån & Spar med 5 % i rente af de første 50.000 kr. | Prisvindende forsikringer i Runa Forsikring | Danmarks bedste og billigste all-risk instrumentforsikring hos Brookfield. | Uvildig og individuel forsikringsrådgivning af forsikringsmægler Carsten Palme | Medlemskab af Forbrugsforeningen
FAQ
MM er en overenskomstbærende fagforening. MM er forkortelsen af Fagforeningen Musiker og Musikunderviser, det tidligere DMpF. MM blev grundlagt i 1898 og er fagforening og interesseorganisation for alle musikpædagoger, musik- og kulturskolelærere, musik- og kulturskoleledere, musikere, musikstuderende og andre med interesse for det musikfaglige og musikpædagogiske område.
Cille: ”Da jeg meldte mig til MM, kom der styr på det hele”
Jeg har aldrig prøvet at have en fagforening før. Så da jeg startede på mit nye job, havde jeg problemer med at få en kontrakt, fordi jeg ikke har en uddannelse endnu. Så det betød også, at jeg heller ikke fik løn i 3 måneder, og jeg var nødt til at tage ekstra timer på mit andet arbejde for at betale min husleje. Jeg var stresset og deprimeret i de 3 måneder og kunne slet ikke se en ende i det her spil. Men da jeg meldte mig til MM, kom der styr på det hele. Og med hjælp fra en meget sød og venlige medarbejder fra MM, som hjalp mig hele vejen igennem og beroligede mig og fik mig lært mere om, hvad en fagforening gør ellers. Så fik jeg endelig min kontrakt og min mistede løn, og fik også en rigtig god læring ud af alt det her. Hvis jeg ikke havde meldte mig ind i MM, ved jeg ikke, hvornår jeg ville have fået min kontrakt.
Ole: ”MM hjælper også bagudrettet”
MM’s indsats har fornyelig været en afgørende faktor i forbindelse med en sag om fejlagtige indberetninger og udbetalinger af ulempegodtgørelser helt tilbage fra 2016 i en kommunal musikskole, hvilket for mit vedkommende udvirkede en absolut ikke ubetydelig efterbetaling. MM tager således ikke kun vare på medlemmernes aktuelle og fremadrettede interesser og rettigheder - men hjælper også bagudrettet.
Maja Johansen Blenner: MMs rådgivning er altid fagligt kvalificeret”
I forbindelse med de årlige lønforhandling har jeg som TR fået kompetent og engageret støtte fra MM’s faglige konsulent, som har gjort arbejdet langt mere overskueligt. MMs rådgivning er altid fagligt kvalificeret og præget af stor imødekommenhed og hjælpsomhed.
Eva Folmer Jensen, pianist og musikunderviser: ”Min pensionssag er blevet løst til min fulde tilfredshed og med de bedst tænkelige fordele for mig. Jeg må sige, at jeg har modtaget en formidabel hjælp og støtte fra fagforeningen MM, som med stor professionalitet har fulgt sagen op fra først til sidst.” Jeg sender en stor tak til min fagforening MUSIKER og MUSIKUNDERVISER
Lydkunstner: "Jeg er meget glad for den hjælp jeg fik i forbindelse med et problem, som jeg havde med en kontrakt i forbindelse med Huskunstnerordningen."
Tillidsrepræsentanten: "I laver nogle virkelig gode TR-Kurser for os tillidsrepræsentanter ude på musikskoler/musik- og kulturskoler."
Morten: "Tak for super hjælp ifm. min sygdom/fritstillingsperiode."
Lillian: "Jeg har fået hjælp og støtte til at få lavet en seniorordning. MM har hjulpet fra start til slut, med det resultat at der nu er lavet den seniorordning, der passer til mig og mit arbejdsliv."
Nike, kulturskolelærer: "Jeg stod i en virkelig udfordrende situation på mit arbejde – det handlede om konflikt, og det førte til arbejdspres og frustration. Trin for trin blev jeg guidet igennem det hele med hjælp fra en tålmodig, yderst kompetent og hjælpsom medarbejder fra MM."
Mikkel Lauridsen, TR: Jeg er opdraget med, at fagforening bare er noget man gør. Om ikke andet, så for en sikkerheds skyld. Men under FMM’s TR-uddannelse, er jeg blevet meget overrasket over, hvor mange timer der egentlig bliver brugt på at arbejde for danske musikskoleunderviseres forhold. Det kommer ikke af sig selv, og jeg er meget tilfreds med de kompetencer MM er klar til at stille til rådighed.
MM organiserer faguddannede musikere, musik- og kulturskoleundervisere, musikskole- og kulturskoleledere, konservatorie- og MGK-studerende og andre med interesse for det musikfaglige felt.
Som overenskomstbærende på musik- og kulturskoleområdet sikrer vi i MM, at faguddannede musikere, musik- og kulturskoleundervisere, ledere, studerende og andre med interesse for det musikfaglige felt kan få professionel hjælp og vejledning i deres løn- og ansættelsesvilkår m.m.
MM er de musik- og kulturskoleansattes fagforening. Vi er specialiserede indenfor dette felt og besidder ekspertise i alle fagets aspekter, både hvad angår læreres og lederes løn- og ansættelsesvilkår samt den fagpolitiske vinkel, herunder varetagelse af medlemmernes musik- og kulturpolitiske interesser.
I MM arbejder vi for:
Gode løn- og arbejdsvilkår.
Trivsel og godt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk.
Formidling af musikfagets kulturelle, æstetiske og kunstneriske potentialer.
At varetage medlemmernes fagpolitiske interesser.
At kommuner og stat forpligter sig på at gøre musikskolen tilgængelig for alle børn og unge, der har lyst til at lære at spille.
At fremme udviklingen af og øge fokus på det musikpædagogiske og musiske område.
I Fagforeningen MM har vi tre faste politiske udvalg, som kontinuerligt arbejder for at fremme fagområdet og skabe de bedst mulige rammer.
I Fagforeningen MM har vi tre faste politiske udvalg, som kontinuerligt arbejder for at fremme fagområdet og skabe de bedst mulige rammer.
Tillidsrepræsentant-udvalget, Lederforeningens bestyrelse og Lærerudvalget. Ud over egne opgave klæder udvalgene MM’s bestyrelse og forretningsudvalg bedst muligt på i arbejdet med at lede og udvikle fagforeningen til gavn for medlemmerne.
MM's TR-udvalg har fokus overenskomster, TR-kurser og pt. på belastning i arbejdet. Det er opfattelsen i MM's TR-udvalg, at der er mange, som reelt ikke er klar over, hvor meget de egentlig arbejder. Hvornår holder du fx selv helt fri og ikke står til rådighed for kontakt og andet?