De gode musik- og kulturvaner begynder allerede i barn- og ungdommen. Det viser Danmarks Statistiks (DST) årlige kulturvaneundersøgelse. De gode kulturvaner begynder allerede i barn- og ungdommen. Det viser Danmarks Statistiks (DST) årlige kulturvaneundersøgelse. Her spørges der bl.a. til brugen af kultur i barndomshjemmet: fx: Der var mindst én voksen, der jævnligt læste, lyttede til eller så nyheder, og: Jeg blev jævnligt taget med på museum, i teatret eller til koncerter.

Søjlediagram kilde: DST.

Andel, som har været til koncert, livesport eller på museum fordelt efter kulturaktiviteter i barndommen. 2024

Søjlediagrammet viser andelen, som hhv. har overværet koncert, har været tilskuer til livesport eller har været på museum inden for det seneste år. Figuren er opdelt efter, om en given kulturaktivitet var til stede i barndommen. ”For alle kombinationer af kulturaktiviteter som voksen og som barn var andelen, som havde benyttet en kulturaktivitet (koncert, livesport, museum) som voksen, større, hvis der var foregået en kulturaktivitet i barndomshjemmet, end hvis den samme kulturaktivitet ikke var foregået,” skriver DST. Dette gør ifølge DST sig også gældende, hvis man tager højde for uddannelse ved alene at se på personer inden for samme uddannelsesgruppe.

En af hovedkonklusionerne i DST’s Kulturvaneundersøgelse 2024 er: Kulturinteresse går delvist i arv. Andelen af voksne, som benyttede kulturaktiviteter i 2024, var større blandt dem, der også oplevede kultur i deres barndomshjem. Det gjaldt både for andelene, som havde været på museum, til koncert eller havde overværet livesport, ligesom det gjaldt uanset, hvilken kulturaktivitet der foregik i barndomshjemmet.

Kvinder og mænd indspiller mere musik sammen end tidligere

Det viser tal fra non-profit-organisationen Gramex, der hvert år udgiver kønsstatistikker, der vedrører musikbranchen. Kønsstatistikken viser 10 interessante tendenser i musikbranchen.

Flere penge til morgensangsprojekt

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt er i fuld gang med en morgensangsmission for at få flere grundskoler til at synge morgensang. Det skriver Kulturministeriet i pressemeddelelse. Grundskoler i hele landet har siden august kunnet søge en pulje for at fremme morgensang. Det er kulturministeren og dirigent Phillip Fabers ambition, at mindst en fjerdedel af alle landets grundskoler synger morgensang, inden skoleåret er omme. Der tilføres yderligere 5 mio. kr. til morgensangspuljen. Samtidigt vil ansøgningsfristen blive forlænget, så skoler kan søge puljen helt frem til 1. juni 2025. Morgensangsaktiviteten der søges penge til, skal finde sted senest 31. december 2025.

Hård kritik af Kulturens Analyseinstitut

Kulturens Analyseinstitut, bosiddende i Roskilde, blev oprettet og sat på finansloven tilbage i 2022. Kritikken af Instituttets arbejde kommer fra flere sider. Kritikken går på, at instituttet ikke lever op til eget formål: ”Skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen mellem kunst og kultur” og ”bidrage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kulturens tilstand og udvikling. En af kritikerne, ansvarshavende chefredaktør på magasinet Atlas, Kristoffer Granov, sætter spørgsmålstegn ved, om dette er sket. Kristoffer Granov mener ikke, at Kulturens Analyseinstitut indtil nu har lavet nævneværdigt relevant arbejde eller grundlæggende forstår kulturlivets udfordringer. I mediet Kulturmonitor tager institutleder for Kulturens Analyseinstitut Espen Danielsen til genmæle og er uenig i kritikken. Kulturens Analyseinstitut er en offentlig financieret selvejende institution under Kulturministeriet. Instituttet modtager otte millioner kroner årligt via finansloven. Analyseinstituttets midler udløber ved udgangen 2025, hvor det fra politisk hold skal besluttes, om Analyseinstituttet skal forblive på finansloven.

Fællessang er et af 20 bud på unik dansk kulturarv

”Ingen har spurgt danskerne om, hvad der er særlig dansk, og hvilke traditioner de holder mest af,” sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt tilbage i december sidste år. Samtidig igangsatte ministeren en folkehøring bl.a. for at sikre Danmark et større aftryk på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Skuespiller Ghita Nørby og TV-vært Søren Ryge har sammen med ministeren udgjort udvælgelseskomiteen, der kogt de næsten 10.000 indkomne nomineringer ned til 20 forslag. Der skal findes 5 vindere, som i første omgang bliver optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur. Dette er første indledende skridt mod at udarbejde og sende en egentlig ansøgning til UNESCO. Frem til den 14. maj, kan danskerne stemme på følgende: andelsbevægelsen, Bournonville-ballet, cykelkultur, Dannebrog og dets flagtraditioner, efterskoler, foreningsliv, forsamlingshuskultur, fællessang, H.C. Andersens eventyr, hygge, højskoler, håndbold, kolonihaver, pølsevogne, revy, røgerier, sankthans, smørrebrød, tillidssamfundet og wienerbrød.