Hver fjerde løber tør for arbejdstid, før de er i mål med opgaverne

Ifølge en landsdækkende undersøgelse fortæller hver fjerde musik- og kulturskolelærer, at de ikke kan nå alle opgaver inden for arbejdstiden.  

Som lønmodtager burde det være relativt enkelt at svare præcist på, hvornår man arbejder. Du møder ind, når din arbejdstid starter, og du har fri, når din arbejdstid er slut. Virkeligheden for mange musik- og kulturskolelærere er dog langt mere kompleks. Det viser MM’s landsdækkende undersøgelse af musik- og kulturskolelærernes arbejdsforhold.

Undersøgelse bekræfter formodning

”Hver gang vi mødes, kolleger og ledelser på tværs af musikskoler, går der ikke længe, før vi snakker arbejdstid,” fortæller musikskolelærer Christa Danielsen. Hun er formand for MM’s arbejdsudvalg, Musikskolelærer på farten, der står bag spørgeundersøgelsen.

Udvalget Musikskolelærer på farten, fra venstre mod højre: Christa Danielsen, udvalgsformand, Jesper Gude, Mette Vendelbo, Jørgen Groth, og derudover Nana Ellebæk Bjerg .

”Vi går rundt og tror en hel masse ting ud fra vores egen lille andedam, og derfor er det sindssygt vigtigt, at vi får indblik i, hvordan det ser ud på landsplan.” Christa Danielsen oplever, at der er store forskelle musikskolerne imellem og meget, man kan lære af hinanden.

I MM’s landsdækkende undersøgelse svarer hver fjerde musik- og kulturskolelærer: NEJ, til om de kan nå alle arbejdsopgaver inden for arbejdstiden (fig. 1).

Gruppe af respondenter, som får al deres arbejdstid tilrettelagt på faste tidspunkter, har, som forventet nemmere ved at nå alle opgaver (fig. 2). Her er det kun hver femte som svarer: NEJ, til om de kan nå alle opgaver inden for arbejdstiden.

Når arbejdstiden ikke slår til, er konsekvensen, at nogle bruger deres fritid. Det skriver flere af undersøgelsens mange deltagere: ”Jeg er ambitiøs med både undervisning og min funktion som koordinator. Derfor kan det ikke nås inden for arbejdstiden – slet ikke egen øvning. Jeg kunne sætte ambitionerne ned, men det ville simpelthen være for frustrerende og kedeligt for mig – måske ville det så kunne nås, men det ville ramme arbejdsglæden alt for hårdt!”

Christa Danielsen, der selv er konservatorieuddannet musiker, mener, at den faglige stolthed spiller en væsentlig rolle: ”Vi kommer ud af en passion for faget, og vi vil bare gerne spille og undervise ordentligt og gøre vores bedste for eleverne.”

Når kufferten er for lille til rejsen

Håndbagage eller rejsekuffert? Det valg afhænger helt af, hvor meget man har brug for til rejsen. Når kufferten er for lille til de ting, man skal have med på rejsen, giver det problemer. Det samme gælder for sammenhængen mellem arbejdstid og arbejdsopgaver: Når den afsatte arbejdstid er for lille til at rumme alle de arbejdsopgaver, som reelt skal løses, giver det problemer. 25 procent af de adspurgte musik- og kulturskolelærere har ifølge undersøgelsen problemer med størrelsen på kufferten. 23 procent Ved ikke og for 52 procent passer kufferten til rejsen (fig. 1).

Udfordringen med en for lille kuffert håndteres ifølge underviserne på vidt forskellig vis. I stedet for at bede om en større kuffert til rejsen i form af mere arbejdstid, kæmper nogle en håbløs kamp for at nå alle opgaver. Det har uheldige konsekvenser. En deltager skriver fx: “Jeg har været sygemeldt med stress pga. manglende skema over arbejdstid- arbejdede 40-50 timer i snit om ugen – men kunne ikke nå opgaverne.”

Christa Danielsen har arbejdet på området i over 30 år. ”Ligegyldigt, hvor god en ledelse man har, så er det bare tidskrævende og uoverskueligt, især i en presset situation, at gå ind og tage snakken om arbejdstid,” siger hun. ”Men det er jo virkelig vigtigt at gøre, både for en selv, men også for synliggørelsen overfor ledelsen, der jo ellers ikke har en chance for at rette op på tingene.”

Andre af undersøgelsens deltagere oplever, at arbejdstid og fritid flyder sammen: ”Udtrykket Indenfor arbejdstid er en svær størrelse. Jeg kommer ofte hjem kl. 21.30 eller senere. Det betyder, at min forberedelse og mine møder samt fritid allesammen ligger om formiddagen. På papir fungerer det, men det kan føles lidt som om, at man altid er til rådighed.”

Fleksibiliteten har en pris

Langt hovedparten af musik- og kulturskolelærerne har i dag mulighed for fleksibel anvendelse af dele af arbejdstiden. Det har bl.a. rod i Gummiparagraffen i overenskomster før 2016. Nogle opgaver, som kunne løses fleksibelt dengang, var beskrevet i §15 stk. 4 – populært kaldet Gummiparagraffen. Dengang var disse opgaver ikke tidsudmålt, deraf øgenavnet. I 2016 (OK15) forsvandt Gummiparagraffen ud af overenskomsten. Nu skulle leder og medarbejder i stedet drøfte antal opgaver, der kunne løses inde for den enkeltes afgrænsede arbejdstid ved en Opgaveoversigtsamtale – det var i hvert fald tanken.

Christa Danielsen husker overgangen tydeligt. Hendes arbejdsplads gik all-in, og havde i to år fuld tilstedeværelse. Al arbejdstid var tilrettelagt på faste tidspunkter, og der var ingen mulighed for fleksibilitet. ”Jeg var egentlig godt tilfreds og i flow, før vi indførte fuld tilstedeværelse, selv om jeg ofte sad om aftenen eller i weekenden og forberedte mig.” Fuld tilstedeværelse var derfor et uønsket scenarie, men i dag vil Christa Danielsen ikke være den bevidstgørelse, der fulgte med, foruden:

”Jeg var jo nødt til at se mig selv i øjnene og finde ud af, om jeg kunne finde andre måder at gøre mit arbejde lige så godt på, men inden for den arbejdstid der er sat af til det,” uddyber hun. ”Det var en hård, men nødvendig øvelse, og jeg er nok gået fra at arbejde uden at overveje mit tidsforbrug til at være meget mere bevidst om min arbejdstid.” Flere opgaver, fx forberedelse og egen øvning, bliver i dag, som før 2016 løst med mulighed for fleksibilitet.

Christa Danielsens musikskole gik bort fra fuld tilstedeværelse, men holdt fast i, at al arbejdstid er tilrettelagt. Blot én ud af tre – 37 procent – af undersøgelsens deltagere har ifølge undersøgelsen al arbejdstid planlagt (fig. 3). Christa Danielsen mener, at det er forståeligt, at mange undervisere ønsker mulighed for at dele af arbejdstiden er fleksibel. Prisen for fleksibiliteten kan dog blive uforholdsmæssig høj, hvis ikke al arbejdstid er tilrettelagt. I undersøgelsen har hele to ud af tre musik- og kulturskolelærere – 63 procent – ikke klarhed over præcis, hvornår deres arbejdstid starter og slutter.

Planlagt arbejdstid: Flere kan nå deres opgaver

Når man skal besvare undersøgelsens spørgsmål, om hvorvidt man kan nå alle sine arbejdsopgaver eller ikke, er der visse forudsætninger, der bør være opfyldt. Musikskolelærer Christa Danielsen mener, at man først og fremmest er nødt til at have al sin arbejdstid planlagt.

Opdeler man undersøgelsens deltagere ud fra dén forudsætning, afsløres flere forskelle:

Gruppe 1 (fig. 4): Deltagere, hvor al arbejdstid er tilrettelagt (evt. med mulighed for fleksibilitet).

Gruppe 2 (fig. 4): Deltagere, der ikke har al arbejdstiden tilrettelagt.

I gruppe 1, hvor al arbejdstid er tilrettelagt, svarer mere hver femte NEJ til, om man kan nå alle arbejdsopgaver inden for arbejdstiden. Samtidig svarer mere end hver anden JA til, at man godt kan nå alle opgaver inden for arbejdstiden.

I gruppe 2, hvor arbejdstid kun er delvist tilrettelagt, ser det lidt anderledes ud. Her svarer mere end hver fjerde NEJ til, om man når opgaverne, og under hver anden svarer JA.

Opdelingen af deltagerne afdækker således en positiv korrelation – positiv effekt – for gruppen hvor al arbejdstid er planlagt.

Ved du, hvornår du arbejder?

Svaret på dét spørgsmål viser sig at være styrende for, hvordan respondenterne svarer på undersøgelsens næste spørgsmål: Kan du nå alle opgaver inden for arbejdstiden?

MM’s undersøgelse slår fast, at det har betydning for respondenternes svar, om deres arbejdstid er tilrettelagt eller ej.

Undersøgelsens data peger på følgende:

Er al din arbejdstid planlagt, kan du i højere grad nå alle arbejdsopgaver inden for arbejdstiden, 59 pct. svarer JA (fig 4). Er arbejdstiden kun delvis eller slet ikke planlagt, er det tal 47 pct.  

Samme tendens fremgår, hos deltagere der svarer NEJ til, om de kan nå opgaverne. Når arbejdstiden kun er delvist eller slet ikke planlagt, kan man i mindre grad nå alle opgaver inden for arbejdstiden, end hvis al arbejdstid havde været planlagt.

”De, som har al arbejdstid tilrettelagt, har formodentlig det mest præcise billede af, hvornår de arbejder, og om der er arbejdstid nok til alle opgaver,” konstaterer Christa Danielsen. Det bygger hun på sine erfaringer med fuld tilstedeværelse. Den antagelse bakkes op af undersøgelsen. Kender man al sin arbejdstid, er man mindre tilbøjelig til at svare: Ved ikke (fig. 4).

Jeg sidder ikke med et stopur

Forskellen, den positive korrelation, mellem deltagere der kender al arbejdstid, og deltagere som ikke gør (fig. 4), kan læses på flere måder.

Christa Danielsen forklarer, at rigtig mange musik- og kulturskolelærere arbejder meget selvstændigt og forsøger at balancere arbejdstidsforbruget: ”Gynger og karruseller”, som flere kalder det.

”Mange prøver på at lande et sted, hvor man stadig kan elske sit arbejde, fordi man synes, at man gør det godt,” siger Christa Danielsen.

Måske er det den før omtalte passion for faget, som spiller ind her. En af undersøgelsens deltagere beskriver det således:

”Jeg sidder ikke med et stopur, når jeg forbereder… Jeg har ikke lyst til at sidde med stopuret, da jeg hellere vil udføre mit arbejde til min egen tilfredshed.”

Usynlige opgaver

MM’s undersøgelse af musik- og kulturskolelærernes arbejdsforhold har både givet svar og rejst nye spørgsmål. Den giver bud på, hvorfor det er så svært for mange musik- og kulturskolelærere at svare præcist på, hvornår de er på arbejde. Godt to ud af tre (63 procent) af deltagerne i undersøgelsen ved fx ikke præcis, hvornår deres arbejdstid starter eller slutter (fig. 3). I MM’s næste fagblad MUSIKSKOLEN vil vi se nærmere på lærernes arbejdsopgaver også de usynlige.

Fik du læst?