En ny Musik- og kulturskolelov skal være for mange flere børn og unge

Indlægget er skrevet i samarbejde med Thomas Sandberg, forperson DMF

Retten til at udvikle et musikalsk og kunstnerisk sprog er kernevelfærd.
Derfor bør en ny Musik- og Kulturskolelov være en storstilet satsning, der permanent sikrer kvaliteten og løfter kapaciteten på landets Musik- og Kulturskoler.
Og investeringen skal stå mål med ambitionerne.

Som de to overenskomstbærende fagforeninger på området er det vores overbevisning, at der findes et stort urealiseret kultur- og uddannelsespolitisk potentiale i landets kommunale Musik- og Kulturskoler. Et potentiale der kan og skal give langt flere børn og unge adgang til at skabe og udøve musik, deltage i musikalske og kulturelle fællesskaber, medvirke til at øge børn og unges trivsel gennem aktiv deltagelse, og ikke mindst styrke deres kulturelle dannelse.

I dag, er det enkeltes barns mulighed for fx at lære at synge eller spille et musikinstrument helt afhængig af i hvilken af landets kommuner man er bosat, og om familien har økonomi til at betale den høje egenbetaling.

Virkeligheden er, at tærsklen ind til Musik- og Kulturskolerne for høj for mange familier. Det er vores ambition, at uanset økonomiske, geografiske og kulturelle forudsætninger skal alle børn og unge have muligheden for at deltage.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik (DST) var kun 8,6 % af de skolesøgende børn og unge elever på en musikskole i skoleåret 2020-2021.

Virkeligheden er, at tærsklen ind til Musik- og Kulturskolerne for høj for mange familier. Det er vores ambition, at uanset økonomiske, geografiske og kulturelle forudsætninger skal alle børn og unge have muligheden for at deltage.

Vi foreslår derfor, at der i en ny Musik- og Kulturskolelov indskrives et krav om en minimumskapacitet, der indebærer, at kommunerne forpligtes til at igangsætte tiltag, så mindst 10 procent af målgruppen de 0-25 årige, herunder 15 procent af de 6-16-årige, sikres adgang til et musikskoletilbud.
Samtidig er det nødvendigt at se på den maksimale brugerbetaling, den enkelte kommune kan opkræve, her bør loftet sænkes fra de nuværende 33 procent til 25 procent af den samlede drift.

Bedre og mere ensartet adgang til fripladsordninger, gerne med inspiration i fripladsreglerne på daginstitutionsområdet, samt et loft over brugerbetalingen er uundværlige redskaber til at sikre fri og lige adgang til den kernevelfærd Musik- og Kulturskolerne er.En del af finansieringen tilvejebringes ved, at statens refusion til lærerlønsudgifter løftes fra de ca. 13 procent den ligger på i dag, til de maksimale 25 procent, der allerede er åbnet mulighed for i den eksisterende lovgivning.

Statens bidrag betyder meget – både i den økonomisk ramme og som et kulturpolitisk signal.

Ny lov skal skabe udvikling

Musik- og Kulturskolernes rolle er at udvikle musikalske og kunstneriske kompetencer og fællesskaber, give mulighed for fordybelse, selvindsigt og øget selvværd. En ny lov skal yderligere understøtte at Musik- og Kulturskoler åbnes mere op. Alle nutidens børn og unge uanset etnicitet, køn eller kulturelle koder skal føle sig inviteret indenfor. Musikken vil i al overskuelig fremtid være den bærende søjle i de kommunale Musik- og Kulturskoler, med de særlige traditioner for læring og pædagogik, vi har på området.

En ny Musik- og Kulturskolelov, hvor staten yder refusion til flere kunstarter end musik, kræver at der følger yderligere midler med, alt andet vil være at fodre hunden med sin egen hale. En sådan lov kan ikke stå alene, men skal følges af et fokus på og krav om pædagogisk og didaktisk udvikling på alle de kunstneriske uddannelser, hvis det fulde potentiale skal nås.

Et andet afgørende succeskriterie er en yderligere udbygning og forankring af det forpligtende samarbejde med folkeskolen.

En ny Musik- og Kulturskolelov skal være for mange flere. Vi ved at det bliver et langt sejt træk, men vi står klar til at trække i arbejdstøjet.

Indlægget blev bragt i Kulturmonitor 16. februar 2024

Del denne artikel

Hvis du fandt denne artikel interssant vil andre mene det samme. Så gør dine kolleger klogere på hvad MM kan tilbyde.

Ledige jobs

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Ledige jobs

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor
Klik her
Klik her
Klik her
Klik her