Det pædagogiske arbejde indebærer en kompleks og nuanceret tilgang. På den ene side ønsket om at fremme æstetiske processer og på den anden side elevens motorik og tekniske færdigheder.
Af Morten Nordal og Jesper Nordal
”Dem vi er”, er en undersøgelse af tilgange til det at undervise i rytmisk guitar dokumenteret gennem interviews med udøvende guitarundervisere fra landets musikskoler.
”Undervisning er et fundamentalt erhverv, og det, vi har lært af projektet, giver håb for fremtiden, både for musikken og for den verden, vi er med til at forme gennem vores arbejde“
Morten og Jesper Nordal
Inspiration og konkrete løsninger
I processen oplevede vi, at mange af de interviewede udtrykte glæde, over at blive bedt om at reflektere over eget virke. Vi valgte derfor at prioritere lærernes svar – at lade dem stå for sig selv, uden for meget opsummering, eller konklusion fra vores side.
De faglige interviews – samtalerne med guitarunderviserne – er således skrevet sammen til en sammenhængende tekst uafhængig af tid og sted, hvor indholdet er opdelt i forskellige kapitler med klart afgrænsede emner. ”Dem vi er” skal ikke nødvendigvis læses fra ende til anden, men kan bruges som et opslagsværk – både i forhold til de helt konkrete udfordringer, der kan opstå i forbindelse med guitarundervisning, og som en mere generel inspirationskilde for alle, der ønsker at reflektere over og videreudvikle egen praksis.
Hverdagen som guitarunderviser
Arbejdet som guitarlærer indebærer tydeligvis en kompleks og nuanceret tilgang. På den ene side ønsker de interviewede at fremme og sætte ord på kreative og æstetiske processer, mens de på den anden side også skal tage højde for elevens motoriske færdigheder, tekniske kunnen og konkrete læringsmål. Disse sidstnævnte aspekter handler ofte mere om at indarbejde bestemte bevægelsesmønstre og memorere små dele udenad.
De tekniske og håndværksmæssige sider af guitarspillet bliver ofte ikke italesat som et direkte fokus i undervisningen. I stedet arbejdes der med disse elementer på en mere uformel og indirekte måde, hvor de tekniske færdigheder indgår som en naturlig del af undervisningen uden nødvendigvis at blive tydeligt formuleret som læringsmål over for eleven. Der synes at eksistere en mere uformel og mindre systematiseret tilgang til den rytmiske musiks tekniske elementer.
Rytmiske guitarundervisere har ikke i samme grad, som det ses i den klassiske musik, en hundrede år lang tradition, som vi kan inddrage undervisningsmæssigt, eller tage udgangspunkt i kunstnerisk.
Under interviewene blev det klart, at flere af lærerne ikke nødvendigvis tog udgangspunkt i faste didaktiske metoder om specifikke tekniske udfordringer. Måske fordi det ikke opfattes som noget, der behøver at blive italesat. For dem var det lige så vigtigt at formidle musikkens indhold og udtryk, som at fokusere på teknikken.
Vi oplever tydeligt et enormt engagement og en vilje til at møde eleven der, hvor eleven er, og at viderebringe lærerens egen glæde ved musikken. Der udtrykkes også et imponerende højt instrumentalt-fagligt niveau, som adskiller musikskolelæreren fra andre faggrupper – f.eks. folkeskolens musiklærere, der måske er bedre rustet til klasseledelse og diagnose-problematikker. Måske er den høje instrumentale faglighed en medvirkende, eller smittende faktor til at skabe glade og engagerede elever?
Hvad lærte vi på baggrund af de interviewedes udsagn:
Det er bemærkelsesværdigt, at alle de interviewede guitarlærere – gennem tiden – har reflekteret over egne pædagogiske metoder. Mange har i den proces har skelet til klassiske kollegers metoder, især i forhold til indlæring af melodier, nodelæsning, klangskabelse, osv.
Flere beskriver et samarbejde på tværs af genrer, og instrument – og et par af lærerne har også efteruddannet sig, så de også kan varetage undervisning i klassisk guitar.
Alle de interviewede fremhæver vigtigheden af at skabe et trygt og behageligt undervisningsrum, arbejde målrettet med relationsdannelse og kommunikere på elevernes præmisser. Der er en klar fælles ambition om at formidle musikken, og ingen af lærerne viser tilbageholdenhed eller personlige forbehold, der kunne stå i vejen for at dele musikken med eleverne.
Stort set alle lærerne underviser også i sammenspil, og flere underviser også i musikkundskab, eller hørelære, ved siden af deres virke som instrumental-lærere. Disse færdigheder er tillært via erfaring fra et udøvende virke, men også via uddannelse, eller efteruddannelse.
Det er tydeligt, at alle de interviewede besidder en meget stor faglig dygtighed, både pædagogisk og instrumentalt. De fremstår som autentiske lærere, der er villige til at bruge deres egne færdigheder, eller at tilegne sig nye for at kunne undervise i et samtidsrepertoire.
Ønsket om at formidle en særlig tradition, eller spilleteknik er således ikke vigtigst; det er i stedet elevernes motivation og spilleglæde, der prioriteres fremfor en idiomatisk tilgang, en fast materiale-kanon, genrekendskab, eller smagsdommeri.
Både musiker og musikunderviser
Langt de fleste interviewede understreger, at det er nødvendigt at have et udøvende musikalsk virke, både for at hente inspiration til at formidle musikken og for at bevare motivationen til selvudvikling – for at holde nysgerrigheden ved lige.
Størstedelen af de interviewede oplever, at institutionen udviser forståelse for brugen af vikarer eller ændringer i undervisningstider, så længe det planlægges i god tid og ikke konflikter med den øvrige undervisning.
Vidensdeling og musikundervisning i fremtiden
Under interviewsamtalerne undersøgte vi også praksisser for vidensdeling: Hvor kommer inspirationerne fra? Lærebog vs. eget materiale, inddragelse af lærerens professionelle virke som udøvende musiker; hvilke konsekvenser har det på materialevalg / indgangsvinkel til tekniske aspekter, etc. Projektet kan måske være med til etablere en fælles forståelse for deling og samarbejde, og at vi bygger videre på de digitale erfaringer fra coronatiden.
Det har været særdeles informativt, at undersøge de forskellige praksisser. I forhold til mit arbejde som vejleder i hovedfagspædagogik på musikkonservatoriet, har det givet et fantastisk indblik i problemstillinger og løsninger, men også et mere nuanceret billede af den virkelige verden, som guitarlærer på en musikskole.
Undervisning er et fundamentalt erhverv, og det, vi har lært af projektet ”Dem vi er”, giver håb for fremtiden, både for musikken og for den verden, vi er med til at forme gennem vores arbejde. Vi er både taknemmelige og inspireret af de erfaringer og indsigter, der er blevet delt undervejs.