Husk dine seniordage

Fra det kalenderår, hvor du som musikskolelærer, -leder eller -mellemleder fylder 60 år, har du ret til seniordage, dvs. dage med ret til fravær med løn, efter flg. skema:

Hvordan skal seniordage afholdes?

Seniordage kan som udgangspunkt afholdes i hele eller halve dage. Dog kan det på arbejdspladsen drøftes, hvordan seniordage afholdes, og det kan aftales, at de kan afholdes i timer. Spørg evt. din leder eller TR, om en sådan aftale findes.

Hvis der ikke er en lokal aftale om af værdien af en seniordag, gælder flg.: Du har hvert kalenderår ret til 2, 3 eller 4 dage på hvert enkelt samtidigt ansættelsessted i én kommune eller i flere kommuner, uanset hvornår på året, du tiltræder. Ved fortløbende ansættelser, dvs. at man i løbet af året forlader én ansættelse og derefter tiltræder en anden, er der kun samlet set adgang til 2, 3 eller 4 dage.

Du har nogle valgmuligheder vedr. dine seniordage, og fristen for at vælge er d. 1. oktober, året inden dagene er til rådighed. Du skal derfor tage stilling fra det kalenderår, du fylder 59.

Ikke afholdte seniordage:

Seniordage

– Kalenderåret hvor du fylder 60 har du: 2 seniordage
– Kalenderåret hvor du fylder 61 har du: 3 seniordage
– Kalenderåret hvor du fylder 62 eller mere har du: 4 seniordage


”Den. 1. oktober er også frist for at ændre dit tidligere valg med virkning fra det efterfølgende kalenderår,” MM

FAKTA

Ikke afholdte seniordage bortfalder ved kalenderårets udløb, med mindre du har valgt én af mulighederne:

Fravær med løn

Som udgangspunkt afholdes dagene som fravær med løn, og det er i udgangspunktet dig, som bestemmer, hvornår de skal afholdes. Du skal tidligst muligt meddele din arbejdsplads, hvornår du ønsker at afholde dine seniordage, og din leder skal imødekomme dit ønske, medmindre arbejdets udførelse hindrer dette.

Bonus

Ønsker du i stedet at få værdien af seniordagene udbetalt som bonus, skal du senest d. 1. oktober meddele dette skriftligt til din arbejdsgiver med effekt fra det efterfølgende kalenderår. Seniordagene vil blive udbetalt med januar-lønnen i det efterfølgende år (seniordage for 2024 i januar 2025 osv.). Bonus vil for hver seniordag udgør 0,47 % af løn og særydelser, der er pensionsgivende.

Pension

Du har også mulighed for at få værdien af seniordagene indbetalt som pension. Dette skal ligeledes meddeles senest d. 1. oktober inden det kalenderår, hvor dit ønske træder i kraft. Vælger du denne mulighed, vil pensionsprocenten blive forhøjet med 0,4 procentpoint pr. seniordag.

Overførsel til efterfølgende år

Endelig kan du og din leder aftale, at dagene overføres til det efterfølgende år, ligesom dagene overføres til det kommende år, hvis du har fået afvist dit ønske om afholdelse af dagene og ikke har haft mulighed for at afholde dem på et andet tidspunkt.

D. 1. oktober er også frist for at ændre dit tidligere valg med virkning fra det efterfølgende kalenderår.

Del denne artikel

Hvis du fandt denne artikel interssant vil andre mene det samme. Så gør dine kolleger klogere på hvad MM kan tilbyde.

Ledige jobs

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Ledige jobs

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor
Klik her
Klik her
Klik her
Klik her
Previous slide
Next slide