SKATTEN 2023

Fra d. 11. marts 2024 kan du se og rette årsopgørelsen 2023 i TastSelv. Fristen for at indberette ændringer til årsopgørelsen er d. 1. maj 2024.

Generelt

Fra d. 11. marts 2024 kan du se og rette årsopgørelsen 2023 i TastSelv. Fristen for at indberette ændringer til årsopgørelsen er d. 1. maj 2024.

Man bør i den forbindelse tjekke, om oplysningerne på årsopgørelsen er korrekte, da indberetningerne er baseret på oplysninger fra tredjeparter, f.eks. arbejdsgivere, fagforeninger og banker.
For bl.a. selvstændigt erhvervsdrivende gælder, at man skal udfylde et oplysningsskema (tidligere kaldet udvidet selvangivelse) for indkomståret 2023 senest den 1. juli 2024.
I det følgende gennemgås kun hovedreglerne for lønmodtagere, idet der ses bort fra honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Arbejdsrelaterede fradrag

Som hovedregel er alle arbejdsindtægter (personlig indkomst) og ethvert formueafkast (kapitalindkomst/aktieindkomst) skattepligtigt. Imidlertid er de nødvendige omkostninger, man afholder for at erhverve, sikre og vedligeholde sine indtægter, som udgangspunkt fradragsberettigede. En naturlig betingelse er dog bl.a., at de samlede udgifter, man trækker fra, står i et rimeligt forhold til indkomsten, og at der ved fradraget tages højde for, at en del af omkostningen kan have et privat islæt.

For de fleste af de udgifter, der beskrives nedenfor, vil der være et naturligt element af privat benyttelse. For hver udgiftsart er det en god ide selv at vurdere omfanget af den private andel. Ved selv at have taget stilling til den private andel og undlade at fratrække denne tager man en stor del af brodden af den diskussion, der ellers kunne opstå med SKAT. For indtægter opnået som lønmodtager gælder som udgangspunkt, at nedenstående udgifter kun kan fratrækkes i rubrik 58 under øvrige lønmodtagerudgifter, altså kun det beløb der overstiger den gældende bundgrænse på kr. 6.700 i 2023. Hvis du ikke kan finde rubrik 58 eller en anden rubrik, kan du bede SKAT om at tilføje den til din årsopgørelse.

Undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialer (herunder CD’er, noder, faglitteratur, tidsskrifter o.l.) kan fradrages med den andel, der ikke er privat. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at udgifterne skal være nødvendige med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde sin indtægt. Egne instrumenter og PC til erhvervsmæssigt brug

Er anskaffelsessummen kr. 15.000 (2023) eller derunder, kan hele beløbet fradrages i købsåret. Udgør anskaffelsessummen over kr. 15.000, kan det anskaffede højst afskrives med 25 %. I det følgende eksempel er der forudsat en saldo overført fra 2022 på kr. 25.000, solgt et aktiv (f.eks. et instrument) i 2023 for kr. 10.000 og købt et nyt aktiv i 2023 for kr. 40.000.

Saldoværdi 1/1 2023

25.000

– Salg i 2023

-10.000

+ Anskaffelse i 2023

40.000

Afskrivningsgrundlag

55.000

Afskrivning maks. 25 %

–13.750

Saldoværdi pr. 31/12 2023

41.250

Husk, at skattevæsenet mener, at strygeinstrumenter holder prisen og derfor ikke kan afskrives. Buer og strenge er dog undtaget. Vedligeholdelsesudgifter (herunder stemning af flygel, klaver osv.) kan fradrages, men også her skal der tages hensyn til en eventuel privat andel.

Arbejdsværelse i hjemmet eller øvelokale

Har man i sin private bolig indrettet et værelse til undervisnings- eller øvelokale, kan der være mulighed for at fratrække omkostningerne til indretning og drift. Det er dog bl.a. en helt klar forudsætning, at lokalet er uegnet til privat benyttelse. Ved fradrag for indretning vil der normalt kun gives fradrag, hvis det er helt udelukket, at indretningen har privat islæt, ligesom der kan være tvivl om, hvorvidt fradrag kan accepteres, hvis indretningen forbedrer ejendommens generelle værdi.

Hvis man bor til leje, opgøres udgifter ved drift af lokalerne som en andel af den samlede husleje, el og varme. Forholdet beregnes med samme brøk som lokalets areal i forhold til lejemålets samlede areal. Bor man i ejerbolig, kan man efter samme forholdsregning fratrække el og varme. Herudover er der mulighed for at få et forholdsmæssigt nedslag i ejendomsskatten.

Befordring mellem bopæl og arbejdssted

Hovedreglen er baseret på en opgørelse af afstanden mellem hjem og arbejdssted. Afstanden opgøres som den normale transportvej ved bilkørsel, idet der dog ikke gives fradrag for de første 12 km hver vej. Fradraget beregnes som antal kilometer gange satsen (jf. nedenfor) gange det faktiske antal arbejdsdage. Ligningsrådets satser for 2023 og 2024:

Andre fradrag

Opmærksomheden bør også henledes på andre fradragsmuligheder, der ikke har umiddelbar tilknytning til arbejdet. F.eks. servicefradrag, ekstra pensionsfradrag, fradrag for gaver til velgørende foreninger, børne- og ægtefællebidrag, ejendomsværdiskat ved boligkøb/salg osv.
Der kan desuden henvises til SKATs hjemmeside, hvor man kan finde yderligere vejledning. Endelig kan DMpF’s sekretariat naturligvis kontaktes for yderligere rådgivning.

Læs i øvrigt også hvad Skat skriver om musikeres muligheder for fradrag af udgifter i forbindelse med deres erhverv.

Om honorarmodtagere står bl.a.: Honorarer mv. tillægges efter praksis honorarmodtagerens personlige indkomst som et nettobeløb, dvs. efter fradrag af de udgifter, der er forbundet med honoraret.

For driftsmidler der både anvendes erhvervsmæssigt og privat.

Del denne artikel

Hvis du fandt denne artikel interssant vil andre mene det samme. Så gør dine kolleger klogere på hvad MM kan tilbyde.

Ledige jobs

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Ledige jobs

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor
Klik her
Klik her
Klik her
Klik her
Previous slide
Next slide