Det er afgørende, at Musikhandlingsplan 2023-2026 baserer sig på valide og transparente tal for kønsfordelingen på de kommunale musik- og kulturskoler.
Det er glædeligt, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt har fundet opbakning fra et meget bredt flertal af folketingets partier til at styrke det økonomiske grundlag for musikhandlingsplan 2023-2026.
Det udmøntes bl.a. i øgede bevillinger til honorar- og transportstøtteordninger og nye tiltag, der kan medvirke til, at adgangen til at udøve og høre levende musik er til stede over hele landet.
Kulturministeren skriver i forordet at: ”..det er børn og unge i dag, som udgør fremtidens kunstnere og kulturforbrugere. Vi skal derfor sørge for, at børn og unge får mulighed for både at opleve musik af høj kunstnerisk kvalitet og selv får mulighed for at prøve kræfter som udøvere af musikken.”
Flere børn og unge skal have adgang
I Fagforeningen Musiker og Musikunderviser (MM) kunne vi ikke være mere enige, men vil dog tilføje, at de børn og unge, der tager musikken med ind i voksenlivet, også kan berige sig selv og Danmark som aktive amatørmusikere.
Sammen med ønsket om, at flere børn og unge skal have adgang til at udøve musik, fremhæves også behovet for nye indsatser for en bedre kønsbalance i musikbranchen.
”Alt for få kvinder satser på den professionelle musik,” lyder det. Her ser MM et stort urealiseret potentiale.
Dog har vi svært ved at finde belæg for, at den skæve kønsbalance starter i musikskolerne.
De offentligt tilgængelige data fra Danmarks Statistik (DST) viser derimod, at pigerne deltager i markant flere aktiviteter end drengene, hvis man ser på aldersgruppen 10-24 år. Den samme tendens gør sig gældende for musikskolernes talentelever. Yderligere fremhæver DST en positiv bevægelse mod et mindre kønsstereotypt instrumentvalg.
Musiklivets talentrapport bør stille skarpt på, hvorfor så få piger vælger at søge optagelse på MGK?
Simon Junker Tang, formand
Helt anderledes ser det ud på MGK. Læser man Projektstøtteudvalget for musiks evaluering af MGK-området 2014-2019, påvises en markant kønsbarriere. I perioden er der optaget to drenge for hver pige.
Et af de væsentligste opdrag til den kommende Musiklivets talentrapport bør være at stille skarpt på, hvorfor så få piger vælger at søge optagelse på MGK?
Talentrapporten bør også lytte, når Projektstøtteudvalget vurderer, at målet om at ”uddanne musikudøvere og -skabere, som kan deltage i og stimulere det lokale og regionale musikliv" skal styrkes fremadrettet.
Det peger på, at der er et for entydigt fokus på at gøre MGK-eleverne parat til at kunne bestå en konservatorieoptagelsesprøve trods det faktum, at kun 32 procent optages, umiddelbart efter de forlader MGK. Rigtig mange går andre veje, bl.a. ind i andre uddannelser i og uden for musikområdet.
MM efterlyser samtidig en mere systematisk registrering og afrapportering af hvordan børn og unge deltager i de forskellige projekter, som Musikhandlingsplan 2023-2026 afsætter midler til - det være sig deltagerantal, varighed, tidsforbrug mv., gerne med den kommende musikskolestatistik som inspiration.
Genudgivelse på MM’s site. Udgivet første gang i 2023 hos DMpF.
Genudgivelse på MM’s site under Fag og Debat. Udgivet første gang i 2023 hos DMpF.