Musik- og kulturprojektet Dronten i Lejre leverer kreative undervisningsforløb til alle kommunens børn og unge. Lejres succesprojekt har bredt sig til fem nabokommuner og kan nå ud til 35.000 børn og unge i 2023.
Kumult! er et nyt paraplyprojekt i Kulturregion Midt- og Vestsjælland med fokus på børn og unges kreative udfoldelsesmuligheder i kunst og musik. Lejre er foregangskommune, da man er lykkedes med at integrere Musik- og Billedskolens kreative undervisningsforløb Dronten på alle kommunens skoler og dagtilbud. ”Hvert år deltager Lejres 4000 børn og unge fra 0 til 15 år aktivt i musikskolens kreative undervisningsforløb,” fortæller projektleder af Dronten, Sonja Eliassen. Nu er de fem kommuner Slagelse, Sorø, Ringsted, Odsherred og Kalundborg kommet med. Det betyder, at man potentielt når ud til 35.000 børn og unge i 2023. Det, der tiltaler en af de nye musikskoleledere i Kumult!, Heidi Holme Bjerborg fra Musisk Skole Kalundborg, er, at alle kommunens børn og unge møder musik- og kulturskoleundervisning af høj kvalitet. ”Det er udviklende for deres kreativitet, at de oplever et trygt og professionelt rum, hvor de kan udfolde sig kunstnerisk,” siger hun til MUSIKSKOLEN.
”Jeg har lært noget nyt, at jeg skal have tillid til andre. Tak til min gruppe, fordi I har hjulpet mig med nye ting, og I har gjort, så jeg ikke er bange for at stå foran andre.”
Elev
Uden kreativitet uddør vi
”Vi havde tidligere en årlig børnekulturuge; Kram Kamelen – og et dyr er et fantastisk logo for børn,” fortæller projektleder Sonja Eliassen, som også er souschef på Lejre Musik- og Billedskole. Navnevalget faldt på den lettere komiske og evolutionært uheldige fugl dronten, der var for gumpetung til at udvikle sig og uddøde. ”Min tese er, at dronten ikke blev fordret med nok kreativitet, og derfor aldrig kom op at flyve,” ler hun under fagbladets interview. Sonja Eliassen mener, at uden kreativiteten bliver vi mennesker for ”tunge i røven” til at udvikle os. I et land, hvor råstoffet efter sigende er knowhow, synes tesen om vigtigheden af kommende generationers kreative evner plausibel. I Lejre Musik- og Billedskole er dronten nu blevet et symbol på børn og unges kreative udfoldelsesmuligheder.
Vejen til succes
Kulturprojekter i kommunerne findes i mange afskygninger og ofte baseret på afgrænsede puljemidler. Ikke alle er lige populære. Kritikere mener, at nogle projekter er administrativt tunge og at skabe og afvikle solide undervisningsforløb ofte er skønne spildte kræfter, fordi projekterne dør ud, når puljepengene slipper op. ”Ting tager tid, og derfor kan nogle projekter opleves som ressourcespild på et i forvejen presset kulturområde,” siger musikskoleleder fra Ikast-Brande Musikskole, Simon Lindegaard. Hans eksempel er tidligere kulturminister Brian Mikkelsens hedengangne talentpulje. I Lejre Kommune tænker man langsigtet. ”Det handler om, at alle led i kommunestrukturen bakker os op – fra politisk niveau over skole- og kulturchef til skolelæreren,” siger Sonja Eliassen. Hun forklarer under interviewet, at kommunens helt særlige politiske opbakning og en fast årlig budgetbevilling på 1.100.000 kr. er centrale årsager til, at kulturpakken Dronten er blevet en succes.
Sonja Eliassen, souschef på Lejre Musik- og Billedskole
Hvad er jeres vision med Musik- og Billedskolens kulturpakke til børn og unge?
Vi vil have kulturen ud til alle børn og unge. Derfor foreslog vi, sammen med vores visionære kulturchef, Thure Dan Petersen, at sende kulturpakker ud decentralt til alle kommunens børn og unge. Lejres kommunalpolitikere tog deres ide om et centralt beliggende kulturhus af tegnebrættet og købte vores kulturpakkeidé. Nu er musikskolens undervisningsforløb blev en skal-opgave, som alle skoler og daginstitutioner deltager i. Det er et fremskridt både for kulturen og for musikskolen, for normalt er det langt fra alle skoler og daginstitutioner, der takker ja til musikskolens samarbejds- og undervisningstilbud. Ofte er det lidt random, hvem der vælger forløbene. Måske er det i virkeligheden dem, der har allermest brug for et kreativt undervisningsforløb, som fravælger det.
Hvorfor er det så vigtigt, at alle børn deltager i kreative aktiviteter?
Hvis vi som Musik- og Billedskole ikke laver de her tiltag, så kommer mange af kommunens børn og unge aldrig til at deltage i kreative skabende processer. Vi hører, at der mangler musiklærere ude på folkeskolerne og studerende i musik på lærer- og pædagogseminarierne. Der eksisterer således et samfundsbehov for de kreative kompetencer. Samtidig får Lejres børn og unge lov til at opleve alt det, der sker, når man arbejder kreativt, fx at der ikke er noget facit på det, som du har kastet dig ud i. Du skal fx selv afgøre, hvordan værket skal se ud, eller musikken skal lyde, og du skal kunne sætte ord på dine valg.
Hvorfor er det taktile vigtigt for dannelsesprocessen – skoleelever oplever jo tit voksne musikere og kunstner, der kommer ud og optræder fx Levende musik i skolen?
Man bliver ikke rigtigt tvunget til at reflektere, når man bare er publikum fx til en koncert. Man kan selvfølgelig sige, om man kan lide musikken eller ej, men selve det at have formet noget, at danne en lyd på et instrument og ikke kende det færdige resultat, giver den enkelte noget ganske andet. Det kræver nysgerrighed, fantasi og mod.
Hvad kan man egentlig nå at lære i løbet af et seks timers undervisningsforløb?
Målet er ikke at lære et fag eller en færdighed. Det, man skal lære, er selve tilgangen. Der er ikke mange skolefag i dag, som ikke har et facit som slutmål, eller hvor man skal tænke kreativt og selvstændigt og træffe egne beslutninger. Strukturen i vores forløb gør, at børnene vil arbejde med de skabende processer tilbagevendende, år efter år, og derfor får de seks timer en anden tyngde.
Kreativitetsforsker Lene Tanggaard
Her kan stå en billedetekst som beskriver lidt om hvad ser på billedet. Lidt ala det man kender fra Aviserne. Foto: JimiHendrix
Hvorfor har I valgt at koble følgeforskning på projektet Kumult!?
Det er vigtigt at undersøge om vores indsats er den rigtige måde at integrere kreativiteten på, i dagtilbud og skole. Vi oplever, at det er grænseoverskridende for mange børn at blive stillet over for personlige valg eller skulle stille sig op foran andre og præsentere noget. En elev sagde efter et forløb: ”Jeg har lært noget nyt, at jeg skal have tillid til andre. Tak til min gruppe, fordi I har hjulpet mig med nye ting, og I har gjort, så jeg ikke er bange for at stå foran andre.” En anden efter et filmforløb sagde: ”Nu er jeg filmmand”. Den viden skal samles op. Derfor samarbejder vi med Designskolen Koldings rektor og kreativitetsforsker Lene Tanggaard. Hun undersøger, hvilken betydning en struktureret indsats har og, hvilken betydning kulturforløbene får for børns møde med kunst og kultur og er kommet frem til følgende: ”Mange undersøgelser viser, at børn og unges trivsel er truet. Kunstnerisk inspirerede forløb i undervisningen kan i den forbindelse fungere som et helle, hvor børn ikke skal svare rigtigt eller forkert eller præstere, men hvor de kan fordybe sig i processen. Med de kunstneriske forløb får børnene lov til at lege mere og i leg er fejl ikke anledning til angst, men til at gøre sig erfaringer i livet.”
Hvilke ledelsesmæssige udfordringer har der været undervejs?
Der har været megen kommunikation med skole- og institutionsledere og folkeskolelærere om, hvad projektet skal og kan. Det, der har hjulpet os, er, at det er en skalopgave direkte fra politikerne og skolechefen. Der er selvfølgelig enkelte skolelærere, som har spurgt, om de skal deltage igen, de var jo også med sidste år…….. Svaret er ”Ja, det skal de,” for det er en fortsat kompetenceudvikling både for børn og voksne.
Nu er der kommet fem nye kommuner med. Hvilken betydning får det?
Danmark er opdelt i kulturregioner, så det er et naturligt sted at samarbejde og lave kulturaftaler på tværs af kommunegrænser. Hver kommune lægger tre kroner pr. borger og kulturministeriet et tilsvarende beløb. Nu kan vi også søge og har fået fondsmidler fra 15. juni fonden, hvilket gør det attraktivt økonomisk for kommunerne at takke ja. Økonomien giver os samtidig mulighed for at tilknytte forskning og indsamle viden på tværs af et meget stort geografisk område. Det får de involverede parter glæde af og samtidig løfter vi børnekulturområdet. Det er vigtigt, at den enkelte kommunes egen børnekultur er en del af indsatsen, og derfor har vi et tæt samarbejde med de andre fem musik- og kulturskoler som er med i KUMULT!.
Alle børn skal have muligheden – også nationalt
Målet om at nå ud til alle børn og unge med professionel musik- og kulturundervisning klinger også som sød musik hos DMpF, fagforening for musikstuderende, musikere, musikskolelærere og -ledere. ”Det spiller fint sammen med vores vision om Musikskolen for alle,” siger musikskoleleder Simon Lindegaard, formand for lederforeningen i DMpF. Han håber meget, at flere kommuner vil følge Lejres eksempel. ”Det vil være uheldigt, hvis børn og unge nationalt over tid opdeles i kulturelle A- og B-hold som resultat af ulige prioritering,” siger han. Lejre er blandt Danmarks 17 mindste kommuner, som trods sin lidenhed prioriterer kulturen højt. En tilsvarende budgetbevilling pr. indbygger i Københavns Kommune ville fx udløse godt 25 mio. kr. Det er det dobbelte af Københavns Kommunale Musikskoles samlede budget og i Lejre er kulturpakken Dronten blot en mindre del af Musik- og Billedskolens undervisningsaktiviteter.