Voldgiftskendelse præciserer regler for deltidsansattes merarbejde

Historisk kendelse bryder med hidtidig dansk praksis. Dommen ændrer fundamentalt, hvordan deltidsansatte skal aflønnes for merarbejde.

Tirsdag den 4. februar 2026 fik Forhandlingsfællesskabet (FF), som Fagforeningen MM er en del af, medhold i faglig voldgift om forskelsbehandling af deltidsansatte. Dommen slår fast, at offentlige overenskomster ikke har levet op til EU-regler om deltidsansattes aflønning af merarbejde.

Sagen kort

I 2023 og 2024 blev der afsagt domme fra EU-domstolen om deltid og overarbejdsbetaling. Dommene konkluderer, at man som deltidsansat har ret til overarbejdsbetaling, når arbejdstiden overstiger ansættelsesgraden. Danske overenskomster harmonerede ikke med disse EU-afgørelser. Derfor anlagde arbejdsmarkedets parter i det private og i det offentlige faglige voldgifter om sagen. Arbejdsretten, som behandler den faglige voldgift, afsagde kendelse den 4. februar 2026.

Kendelsen: De danske regler om merarbejdsbetaling for deltidsansatte har været i strid med EU-reglerne om forskelsbehandling. Kendelsen slår fast at deltidsansatte ikke må forskelsbehandles i forbindelse med aflønning af

FAKTA

Er du på A- eller B-holdet?

Bestemmelserne om deltidsansattes merarbejde i mange overenskomster, herunder musikskolelærernes, har aflønningsmæssigt skabt et A- og et B-hold. Af overenskomsten har det hidtil fremgået, at fuldtidsansatte fik timeløn plus 50 pct. eller afspadsering af tiden plus 50 pct., når de arbejder ud over årsnormen.

Merarbejde_voldgift

Deltidsansatte, derimod, fik kun normal timeløn eller afspadsering af timerne 1:1 for ekstra arbejde op til årsnormen for fuld tid (merarbejde). Først derefter kunne deltidsansatte få den samme overtidsbetaling som de fuldtidsansatte. Hidtidig aflønning for merarbejde placerede således lønmæssigt de deltidsansatte på et B-hold. Det til trods for, at merarbejdet var identisk med opgaverne, som tilsvarende fuldtidsansatte udførte. Denne praksis er nu dømt ulovlig efter kendelsen fra den faglige voldgift.

”Medhold i faglig voldgift om forskelsbehandling af deltidsansatte

Historisk voldgiftskendelse i Danmark

Voldgiftsdommen underkender den hidtidige praksis. “Der må som udgangspunkt ikke være forskel mellem offentligt ansatte på deltid og fuldtid, når de skal aflønnes for timer ud over deres normale arbejdstid,” fastslår Mona Strib, formand for Forhandlingsfælleskabet. Baggrunden for voldgiftsdommen er Deltidsdirektivet og EU-deltidsdommene i 2023 og 2024.

Principielle EU-deltidsdomme: Lufthansadommen og Dialysedommen

I 2023 og 2024 ændrede to principielle EU-domme retspraksis for de deltidsansatte. I det første tilfælde skulle en deltidsansat pilot udføre det samme antal flyvetimer som fuldtidsansatte for at opnå overtidsbetaling. Dommen, afsagt den 19. oktober 2023 i Lufthansa CityLine-dommen, slog fast, at dette var forskelsbehandling og i strid med deltidsdirektivet.

I den anden dom – dialysesagen -, afsagt den 29. juli 2024, var sagsøgere to deltidsansatte sygeplejersker ansat i en medicinalvirksomhed i Tyskland. Sygeplejerskerne fik kun almindelig timeløn for merarbejde op til fuldtidsnormen. EU-domstolen konkluderede, at det er forskelsbehandling, når deltidsansatte først får overtidsbetaling efter at have arbejdet lige så mange timer som fuldtidsansatte.

Forskelsbehandling af deltidsansatte er i strid med EU-direktiv

EU-domstolen slog fast, at praksis (deltidsansatte, som ikke fik overtidsbetaling for arbejdstimer, som lå under den normale arbejdstid for fuldtidsansatte) var i strid med deltidsdirektivet.

EU-dommene tilsidesatte således den tidligere forståelse fra den såkaldte Helmig-dom (1994).

EU-medlemslandene, herunder arbejdsmarkedets parter i Danmark, blev derfor pålagt af EU at rette deres overenskomster og øvrig national lovgivning ind, så deltidsansatte ikke længere bliver behandlet mindre gunstigt.

Faglig voldgift stadfæster EU-domme om forskelsbehandling

I Danmark førte EU-dommene til en faglig voldgift anlagt mellem offentlige- og private arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

I den konkrete voldgift afsagt den 4. februar 2026 om overtidsbetaling til deltidsansatte blev afgørelsen truffet af tre højesteretsdommere. Dommerne vurderede, at flere offentlige overenskomster ikke lever op til de gældende EU-regler om forskelsbehandling.

For det andet tilkender den danske voldgiftsdom tillige deltidsansatte en efterbetaling. Afgørelsen er enslydende på både det private og det offentlige område (stat, regioner og kommuner).

Om Deltidsdirektivet (EU)

Formål: At fjerne forskelsbehandling af deltidsansatte.

Definitioner: En deltidsansat defineres som en medarbejder, hvis normale arbejdstid er lavere end hos en sammenlignelig fuldtidsansat i samme virksomhed med samme type ansættelsesforhold og arbejdsopgaver.

Princippet om ikkeforskelsbehandling: Deltidsansatte må ikke behandles mindre gunstigt end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid, medmindre det er objektivt begrundet.

Pro rata temporis: Hvor det er hensigtsmæssigt, anvendes princippet om forholdsmæssighed, hvilket betyder, at rettigheder (fx løn) udmøntes i forhold til den faktiske arbejdstid.

Beskyttelse mod afskedigelse: En arbejdstagers afslag på at overgå fra fuldtids- til deltidsarbejde eller omvendt bør ikke i sig selv udgøre en gyldig grund til opsigelse af ansættelsesforholdet, uden at det berører opsigelse i overensstemmelse med national ret, kollektive overenskomster og praksis af andre årsager, som måtte opstå som følge af den pågældende virksomheds driftsmæssige krav.

Fleksibilitet: Arbejdsgivere bør så vidt muligt tage hensyn til medarbejderes ønsker om at skifte mellem fuldtid og deltid og give rettidig information om ledige stillinger i virksomheden.
I Danmark er EU-direktivet implementeret gennem deltidsloven, kollektive overenskomster og implementeringsaftaler på både det private og offentlige arbejdsmarked.

Kilde: EU – 97/81/EF af 15.12.1997

FAKTA

En sejr i kampen mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Voldgiftsdommen er en sejr for deltidsansatte på det danske arbejdsmarked. Særligt på musikskoleområdet er kendelsen vigtig, da mere end 90 pct. af de musikere og musikundervisere, som arbejder her, er deltidsansatte.

Efter voldgiftsdommen har deltidsansatte som udgangspunkt ret til samme honorering for ekstra timer (overtidsbetaling), som fuldtidsansatte får, når de arbejder ud over deres ansættelsesnorm. Den helt store pointe i dommen, set fra et musikskoleperspektiv, er, at det nu ikke længere er muligt at lade deltidsansatte musikskolelærere udføre merarbejde uden et tillæg på 50 pct. Det samme princip gælder ved afspadsering af arbejde ud over ansættelsesnormen

Fra merarbejde til overarbejde

De bestemmelser i overenskomsterne, som stred mod dommen, er ændret i forbindelse med OK26: Alt arbejde ud over ansættelsesgraden fra d. 1. april 2026 honoreres som overarbejde med timelønnen + 50 pct. eller afspadsering af tiden + 50 pct. Begrebet ”merarbejde” eksisterer derfor ikke længere i musikskolelærernes overenskomst.

Voldgiftsretterne slog også fast, at afgørelserne har tilbagevirkende kraft. Dommen betyder derfor samtidig, at deltidsansatte har krav på penge for tidligere udført merarbejde. Det er derfor meget vigtigt, at man som deltidsansat og medlem af en fagforening indgiver sine oplysninger om tidligere afviklet merarbejde. Sidste frist for indberetning af merarbejde til MM er den 25. juni 2026. Er du medlem af MM, og har du tidligere haft merarbejde, kan du registrere dig via MM’s hjemmeside: musikerogmusikunderviser.dk under: Regler og vejledning – Deltidsdomme.

Fik du læst?

Del denne artikel

Hvis du fandt denne artikel interssant vil andre mene det samme. Så gør dine kolleger klogere på hvad MM kan tilbyde.

Ledige jobs

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor

Ledige jobs

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dolor
Klik her
Klik her
Klik her
Klik her