formand
Simon Junker Tang
Her midt i forhandlingerne om OK26 er der al mulig grund til at stoppe op og tage en tænkepause. I MM fordyber vi os i alle de svar, vi fik fra deltagerne i MM’s undersøgelse af musik- og kulturskolelæreres arbejdsforhold.
Ved du hvornår du er på arbejde?
Det var et af spørgsmålene til alle musik- og kulturskolelærere i Danmark. Efter snart 10 skoleår med en arbejdstidsaftale, og en lovgivning, der forpligter arbejdsgiverne til at registrere arbejdstiden, er det overraskende og foruroligende svar, at kun godt og vel hver tredje, 37 pct. kan svare entydigt ja til, at deres arbejdstid er planlagt.
Hvad sker der når arbejdstiden er planlagt?
På spørgsmålet, om alle opgaver kan nås indenfor arbejdstiden, er det gruppen med planlagt arbejdstid, der er mindst udfordret. Alt peger på, at planlægning af arbejdstiden er en del af løsningen til at ramme den rigtige mængde arbejdsopgaver. Dog er der stadig 20 pct., der ikke kan nå alle deres opgaver. For at skabe et bæredygtigt arbejdsliv for alle musik- og kulturskolelærere skal der flere værktøjer i brug. En ledetråd, der indirekte peger på andre løsningsmuligheder til at kunne nå opgaverne, ligger i spørgsmålet:
Kan du løse de samme opgaver, når du nærmer dig pensionsalderen?
Hvis man ser bort fra at opgavesammensætning også skal afspejle livets faser, så er et positivt svar afhængig af mange omstændigheder.
Næsten halvdelen af dem, hvis portefølje består af 50 pct eksterne opgaver eller mere, svarer benægtende. Det står i modsætning til dem, der udelukkende havde interne opgaver, hvor tallet er knap 10 pct. En klar indikation på at rammerne for og planlægningen af samarbejdet med fx folkeskolen mange steder, ikke har fundet et bæredygtigt leje.
Ser man på kønsfordelingen er mændene markant mere optimistiske end kvinderne. Hvorfor det forholder sig sådan, må være et opmærksomhedspunkt i dialogen om den lokale arbejdstilrettelæggelse.
Når snittet lægges på, hvor lang undervisningserfaring man har på området, falder gruppen med 11-20 års erfaring i øjnene, som den mest udsatte. Her forventer under 50 pct. helt eller delvist at kunne udføre de samme opgaver til pensionsalderen.
Samlet set peger undersøgelsen på store udfordringer, hvis området fortsat
skal trække på de mange, der brænder for opgaven, uden at slide dem op.