Virksomheder uden pensionsordninger udhuler det danske pensionssystem og skaber et A- og et B-hold med store negative konsekvenser for dem, de beskæftiger.
”I Danmark har vi et pensionssystem i særklasse.” Sådan lød konklusionen fra Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning i 2022. Kommissionen har haft vores pensionssystem til eftersyn. Målet for kommissionens arbejde var at ruste pensionssystemet til fremtiden. En fremtid, hvor der lurer flere alvorlige trusler.
”De fleste gør det gennem kollektive arbejdsmarkedspensioner”
Cevea
Verdens bedste pensionssystem
Det danske pensionssystem er så velfungerende, at Verdensbanken anbefalede andre lande at følge Danmarks gode pensionseksempel. Og pensionssystemet har været en succes, hvis man spørger Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP, se faktaboks). Seneste ATP-Rapport lægger til grund, at udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne over tid har haft en markant udlignende effekt på formuefordelingen: ”Hvor pension tidligere var koncentreret blandt højindkomstgrupper, har brede grupper i dag opbygget en betydelig pensionsformue, hvilket styrker både individuel og samfundsmæssig robusthed,” Pension i tal 2025.
Flest kollektive pensionsordninger
Det unikke ved den danske pensionsmodel er, at flertallet af danskere sparer op til deres tilværelse som pensionister. Ifølge den uafhængige tænketank Cevea gør de fleste det gennem kollektive arbejdsmarkedspensioner knytte til deres job. Langt færre indbetaler til individuelle pensionsordninger.
”Helt enkelt kan man sige, at et pensionssystem skal sikre, at alle har en tilstrækkelig indkomst gennem hele pensionstilværelsen, uanset hvilket arbejdsliv de måtte have haft, samtidig med at det hele hænger samfundsøkonomisk sammen,” lyder det i seneste ATP-rapport, Pension i tal 2025.
Fælleserklæringen fra 1987 lagde fundamentet for de moderne arbejdsmarkedspensioner i Danmark og betragtes som en milepæl i opbygningen af det nuværende pensionssystem. I Danmark har vi samtidig, modsat fx USA, en relativt høj overenskomstdækning og organiseringsgrad. En medvirkende årsag er Den danske model, hvor det ikke er staten, men arbejdsmarkedets parter, der selv forhandler løn- og ansættelsesvilkår. Det er medvirkende årsager til, at størstedelen af erhvervsaktive i Danmark har en arbejdsmarkedspension.
Fattigdom for flere i fremtiden
Konsekvenserne for vores pensionsmodel er store, når arbejdsgivere fravælger pensionsordninger til deres beskæftigede. Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning har fået øje på problemet. ”Det danske pensionssystem bygger på, at alle hver især sparer op til deres pensionisttilværelse og dermed supplerer de offentlige pensionsydelser. Vi har i kommissionens arbejde kunnet se, at der er en relativt stor gruppe erhvervsaktive, som godt kunne spare op til pension, men som ikke gør det. Både for deres egen og for samfundets skyld foreslår vi et ekstraordinært ATP-bidrag for denne gruppe, så pensionssystemet bliver mere robust,” udtalte Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Konklusionen er, at selv om mange danskere selv sparer op til pension, er der imidlertid en del erhvervsaktive borgere, som ikke får sparet op til deres alderdom, og det truer pensionssystemet. Kommissionen foreslår derfor en pensionsopsparing gennem et ekstraordinært ATP-bidrag på 3,3 pct. af erhvervsindkomsten for lønmodtagere og selvstændige uden arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger.
Har vi råd til at lade være?
”Vi har ikke råd til at betale pension.” Sådan lød en svarmail fra en af musikundervisningsplatformene, da et af MM’s medlemmer spurgte ind til den manglende pension i kontrakten med platformen. Konsekvenserne af denne arbejdsgiveradfærd er en pauver pensionisttilværelse for den enkelte beskæftigede i platformsvirksomheden. Man kan derfor spørge: Har vi råd til at lade være? For hvis virksomheden ikke kan løbe rundt, medmindre man presser dem, man lever af, på levebrødet, er det så overhovedet en bæredygtig virksomhed?
En lignende tankegang møder man hos virksomheder/foreninger under folkeoplysningsloven. Folkeoplysende foreninger, som udbyder musikundervisning, kan søge tilskud hos stat og kommune, men tilbyder usikre løn- og ansættelsesvilkår til deres ansatte.
Musikunderviserne i disse foreninger befinder sig således langt væk fra, hvad vi i Danmark forstår ved et bæredygtigt arbejdsliv. Her er hverken pension eller løn under sygdom eller barsel – med andre ord meget uholdbare og stærkt prekariserende løn-og ansættelsesvilkår. Dette bunder bl.a. i en utidssvarende folkeoplysningslov, som ikke passer til den professionalisering, der er sket inden for musikundervisning i Danmark.
Flere daglejerjobs i fremtiden
Vi lever i en tid, hvor minijob, vikararbejde, platformsbeskæftigelse og lignende jobtyper uden pensionsordninger breder sig. Nye digitale muligheder og utidssvarende lovgivning har skabt spillerum for virksomheder, som ikke vil tage arbejdsgiveransvar for deres beskæftigede.
På europæisk plan følger EU disse bekymrende aspekter af udviklingen omkring platformsøkonomien tæt. EU har fremsat indtil flere direktivforslag på baggrund af den eksplosive vækst i antallet af arbejdere tilknyttet platforme.
Senest med vedtagelsen af EU’s Platformsdirektiv. De enkelte EU-lande skal senest i 2026 implementere direktivet, herunder en formodningsregel, som skal beskytte arbejdstagere. Europa-Kommissionen anslår, at indtægterne fra platformsøkonomien i EU i 2020 udgjorde 14 mia. euro – en femdobling i perioden 2016-2020. I 2023 skønnede EU, at der var 28 millioner platformsarbejdere. Det tal forventede EU-Kommissionen ramte 43 mio. i 2025. En vækst på op mod 70 procent.
Ræset mod bunden
”Vi stiller blot en digital løsning til rådighed for selvstændige,” lyder det ofte, når der spørges til platformes og lignende virksomheders arbejdsgiveransvar. Det kan virke, som om den opfattelse er en central del af platformes virksomhedskonceptet for at kunne skabe profit . De beskæftigede her ses i stedet som selvstændige uden pension. Derfor må beskæftigede hos disse virksomheder enten selv spare op eller se frem til en pensionisttilværelse baseret på offentlige ydelser som folkepension.
Spar op til pensionisttilværelsen før det er for sent
For freelancere, kombinatører – musikere med sammensatte arbejdsliv – er det vigtigt, at man også tænker pensionen ind, når man laver kontrakter med en arbejdsgiver. I en rapport fra 2023 peger tænketanken Cevea på, at der i 2030 vil være ca. 13. pct. af befolkningen, der sparer mindre end 3 pct. af deres indkomst op til pension. Den gennemsnitlige pensionsprocent i Danmark varierer afhængigt af ansættelsesforhold og overenskomster. For lønmodtagere med en arbejdsmarkedspension ligger det, typiske bidrag i dag på omkring 13 procent ifølge ATP-Pension i tal 2025. Dette kunne være den absolutte bundgrænse for, hvad der bør indregnes i honorarer og på kontrakter, når man er freelancer eller kombinatør. ”1 ud af 5 ældre løber tør for deres arbejdsmarkeds- eller individuel pension efter ti år,” ifølge ATP-rapporten 2025.
Medvind for de kollektive overenskomster
På internationalt niveau er der, ifølge Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudie (FAOS), begyndende medvind for de kollektive overenskomster. OECD (The Organization for Economic Cooperation and Development) og EU-Kommissionen peger nu, ifølge Søren Kaj Andersen og Chris F. Wright fra FAOS, på, at en bredere aftaledækning vil kunne modvirke lav lønvækst og styrke social sammenhængskraft i EU. Samtidig indeholder EU’s direktiv om mindsteløn fra 2022 en konkret målsætning om, at mindst 80 procent af lønmodtagerne i medlemslandene skal være dækket af kollektive overenskomster. EU-direktivet kan derfor ifølge FAOS ses som en direkte støtte til kollektive forhandlinger og aftaler, herunder arbejdsgiveradministreret pension.