På min musikskole inviteres deltidsansatte med mindre ansættelser ikke til at deltage i APV’erne. Kan det være rigtigt?

Medlem af MM spørger:
På min musikskole inviteres deltidsansatte med mindre ansættelser ikke til at deltage i APV’erne. Kan det være rigtigt?
MM’s sekretariat svarer:
Nej, det er ikke rigtigt. Iht. reglerne om lovpligtig APV skal samtlige ansatte kunne deltage, såvel fastansatte som tidsbegrænset ansatte – og uanset ansættelsesgrad.
Om Arbejdspladsvurdering (APV)
Når der sker ændringer, der kan have betydning for arbejdsmiljøet (fx nye metoder, teknologi, organisation, etc.) er APV’en ekstra vigtig.
En APV er en systematisk proces hvor man identificere, vurdere og håndtere arbejdsmiljøproblemer, inkl. fysiske, psykiske, ergonomiske forhold, kemi, biologi, ulykkesrisiko og sygefravær.
Den leder frem til en skriftlig handleplan for at forebygge og løse problemerne.
Arbejdsgiveren (kommunen) har det ultimative ansvar for at APV’en udarbejdes og følges op, selvom opgaven kan delegeres til ledere.
Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) og samarbejdsudvalg (MED) i kommunerne er central for at planlægge, gennemføre og følge op, især når der er samlet AMO/MED.
APV udarbejdes mindst hvert 3. år.
APV-arbejdet integreres ofte i MED-udvalgenes arbejde, som skal lave retningslinjer for handlingsplaner.
Kilde: Arbejdstilsynet