”Danskerne vil gerne ha’ Taylor Swift, men vil i lige så høj grad ha’ Gilli, Kesi, Benny Jamz, Annika, Mumle og Tobias Rahim.”

medieredaktør og faglig konsulent
David Efraim Poulsen
Ifølge rapport er danske artister ikke blevet spist af globaliseringen. Det kan man blandt andet se på listerne over de mest populære track og album i 2024. Ifølge rapport fra brancheorganisationen IFPIDanmark: ”Danskerne vil gerne ha’ Taylor Swift, men vil i lige så høj grad ha’ Gilli, Kesi, Benny Jamz, Annika, Mumle og Tobias Rahim.” Det beskrives i rapporten MUSIKSELSKABER 2024 som er en samlet opgørelse over udviklingen blandt danske musikselskaber i brancheorganisationen IFPIDanmark. Læs mere her: http://www.ifpi.dk/publikationerne
Landsdækkende sangprojekt gav morgensang på halvdelen af skolerne
Ifølge pressemeddelelse fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt synger 52 procent af de danske skoleelever lige nu morgensang. Midt- og Vestjylland ligger i top, med morgensang på 66 procent af grundskolerne. I august 2024 lancerede kulturministeren sit landsdækkende sangprojekt, som skulle ”Få morgensangen ud i alle kroge af landet,” som det hed sig. Der har været afsat først 10 mio. kr., som efterfølgende blev rundet op til 15 mio. kr. til sangprojektet, der nu er afsluttet. Læs mere her: https://kum.dk/aktuelt/morgensangsmissionen
Stigningen i honorarstøtte på 20 procent
Projektstøtteudvalget for Musik har evalueret ordningen for honorarstøtte til rytmiske spillesteder. Honorarstøtten justeres, så den statslige støtte sammen med den kommunale i 2025 udgør 3.150 kr. pr. optrædende musiker. Stigningen i honorar er et udtryk for, at udvalget gerne vil støtte højt kunstnerisk niveau i programlægningen på spillestederne med et højere honorar til de optrædende musikere. Læs mere her: https://www.kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud/honorarstoette-til-rytmiske-spillesteder
Smartphones skal ud af undervisningslokalerne
”Børns smartphonedebut skal udskydes til, de er 13 år, og telefonerne skal helt ud af grundskolen. Vi skal styrke børn og unges tro på egne evner, ansvarsfølelse og vedholdenhed. Alle børn og unge bør have en fritidsaktivitet sammen med andre.” Sådan lyder nogle af Trivselskommissionens anbefalinger. Læs hele Trivselskommissionens afrapportering herunder anbefalingerne her.