Formand
Simon Junker Tang
Det er begrædeligt at musikfaget endnu engang bliver nedprioriteret
Der kan siges mange gode ting om intentionerne bag børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes reform af ungdomsuddannelserne, men det er begrædeligt at musikfaget endnu engang bliver nedprioriteret. En betydelig del af omfordelingen mellem uddannelserne og de enkelte uddannelsessteder ønskes nemlig finansieret gennem en afskaffelse af det såkaldte færdiggørelsestilskud og tilskud til særlige fag på A-niveau, som faget musik er omfattet af. Desuden lægges der op til, at tilskuddet til den 4-årige STX-/MGK-uddannelse også skal forsvinde.
Adgangen til musik på A-niveau forringes
Man kan frygte, at konsekvensen bliver, at både adgangen til og kvaliteten af undervisningen i musik på A-niveau forringes[1] og dermed, at den enkelte institutions incitament til at prioritere musik på højt niveau svækkes. Reformforslaget bør også ses i lyset af tidligere forringelser af musikfaget, fx at den obligatoriske musikundervisning i 1. g på STX forsvandt ved gymnasiereformen i 2005.
Musikklasserne er en gevinst for kulturen på det enkelte gymnasium
Det er velkendt at musikklasserne er en stor gevinst for kulturen på det enkelte gymnasium både socialt og kunstnerisk. Samtidig prioriterer en stor del af den gruppe unge, der brænder for at spille musik, det at få musik på A-niveau[2] så højt, at det er afgørende for deres valg af gymnasium. Det samme gør sig i endnu højere grad gældende, når de unge vælger at kombinerer gymnasium og MGK.
Et livsvigtigt bindeled
Musiklinjerne er et livsvigtigt bindeled mellem musik- og kulturskolerne og MGK, og videre til musikuddannelserne på konservatorierne, universiteterne og ikke mindst folkeskolens linjefagsuddannelse i musik, hvor de færdiguddannede allerede i dag, er en stor mangelvare.
Man kunne endog vælge at gå skridtet videre og spørge: Hvorfor skal musikundervisning på højt niveau være forbeholdt eleverne på STX, når en af intentionerne er at samle uddannelserne i det samme fysiske og sociale rum?
Et fælles ungdomsmiljø
Som det så smukt er beskrevet på regeringens hjemmeside[3], i et afsnit om EPX:
Uanset valg af linje mødes de unge i et fælles ungdomsmiljø…
Når undervisningen er slut, kan de spille musik eller øve i skolens musicalband.
Mon ikke en gruppe af de unge, for hvem musikken vægter højest, lettere kunne se sig selv på EPX, hvis de kunne få musik på højt niveau ind i skoleskemaet?
Forpligtigende samarbejde
Nu vi er i gang med at gå reform-amok, er det i øvrigt MM’s stærke anbefaling at etablere en lovgivning, der skaber et gensidigt forpligtigende samarbejde mellem landets gymnasier og musik- og kulturskolerne.
Musik på A-niveau alle gymnasiale uddannelser
At alle unge skal kunne finde deres plads på en ungdomsuddannelse, er en indlysende nødvendighed både for den enkelte og for samfundet. Tænk, hvis musikken i fremtiden blev politisk opprioriteret, så musikfaget fik lov til at være med til at løfte denne vigtige opgave. Lad ikke ambitionerne om at prioritere det taktile, det sociale, den kreative udfoldelse og håndværksmæssige kunnen, som musikfaget kan bidrage med, forsvinde ved udgangen af folkeskolens 9. klasse.
MM opfordrer således regering og folketing til at gøre tilbuddet om musik på A-niveau tilgængeligt på alle gymnasiale uddannelser til livslang glæde for den enkelte og til gavn for både musiklivet og ungdomskulturen i Danmark.
[1] Se børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes svar til Lotte Rud:
[2] 9 % af alle elever på STX tager en kunstnerisk studieretning.