Aktionslæring som metode til at udvikle sin musikundervisning sammen med sine musikskolekolleger.
Af Christina Øbo Andersen og Gunvor Severinsen, SDU
Aktionslæring er en af flere effektive metoder, der kan anvendes til at udvikle den enkeltes og en musikskolens undervisning. På Pædagogikum for Musikskolelærere på Syddansk Universitet har vi solid erfaring med at bruge denne metode i forhold til kompetenceudvikling af underviserne ved landets musikskoler.
Udvikling af undervisnings- og læringsprocesser
Evalueringerne af afprøvede forløb viser, at musikskolelærerne oplever det berigende for udvikling af deres egen praksis, samtidig med at musikskolelederne peger på, at netop dette greb har stort potentiale for udvikling af den samlede medarbejderstab, som i fællesskab inspirerer hinanden.
Formålet med metoden er kort fortalt at udvikle undervisnings- og læringsprocesser der i trygge og professionelle rammer skaber forudsætninger for, sammen med andre, at tale om undervisning og læring. Fokus er på at skabe optimale forhold for læring, og at koble teori og praksis i overskuelige og håndterbare delelementer. Arbejdet er struktureret omkring en gruppe på to til fire personer, der i en professionel samtale udvikler strategier for undervisningsudvikling i musikskoleregi. Praksis udvikles på baggrund af erfaringer og empiriske undersøgelser som den enkelte underviser eller skolen som helhed har et ønske om at udvikle. Fokus er på cases ikke på den enkelte person. Samarbejdet tager udgangspunkt tages i konkrete undervisningssituationer.
En udfordring, vi kan arbejde med sammen
På Pædagogikum for Musikskolelærere har deltagerne medbragt adskillige interessante eksempler på udfordringer i musikundervisningen, som de har ønsket at arbejde med. Et eksempel på en af disse cases er følgende:
Underviseren har en elev, der kun modvilligt deltager i undervisningen og desuden har vanskeligt ved at indgå i samarbejde i det hele taget. Problemstillingen er derfor, hvordan man som underviser kan understøtte denne modvillige elev til at skifte position, gå i dialog og deltage i undervisningen?
Underviseren opstiller nogle succeskriterier for udfaldet af aktionen. Det kan her være:
- Eleven har lyst til at lære, og eleven er glad og tryg.
- Eleven og underviseren er i dialog.
- Endeligt mål: Eleven udvikler sig fagligt.
Efter at have opstillet succeskriterier går arbejdet i gang med, sammen med kolleger, at undersøge og udvikle forskellige løsninger på problemet. Dette afprøves i praksis, evalueres og genbesøges i et nyt loop. Det er ikke nødvendigvis nye og helt anderledes undervisningsmetoder man skal i gang med, men samtaler med kolleger og inddragelse af relevant teori, der giver inspiration til og mulighed for at se nye veje og indgange til undervisningen.
Centrale problemstillinger
Eksemplet ovenfor er et eksempel fra en enkeltstående kursist, som hjemme på sin musikskole har inviteret et par kolleger til at indgå i samarbejdet. På Pædagogikum for Musikskolelærere på Syddansk Universitet har de studerende arbejdet med at undersøge centrale problemstillinger i fx deres klasseundervisning, ensembleundervisning og enkeltelevundervisning samt på forskellige niveauer, dvs. førskole, begynder, mellemtrin, overbygning og unge.
”Man kan som skole vælge at ville fokusere på bestemte udviklingsområder for musikskolen som helhed”
Christina Øbo Andersen og Gunvor Severinsen, SDU
Man kan som skole vælge at ville fokusere på bestemte udviklingsområder for musikskolen som helhed, det kunne fx være relationsarbejde, klasseundervisning eller soloundervisning, eller man kan som skole vælge, at det er den enkelte underviser, der ud fra sine specifikke udviklingsområder vælger aktionens fokus. Under alle omstændigheder arbejder den enkelte underviser systematisk med egne eller kollegers konkrete empiriske erfaringer, som bliver genstand for analyse og diskussion med efterfølgende planlægning af aktioner og evalueringer af samme.
Hvad, Hvordan og med Hvilke effekter
Vores erfaringer fra arbejdet med musikskolelærerne har været, at denne tilgang i høj grad har åbnet for de studerendes fokus på, HVAD der undervises i, HVORDAN der undervises og HVILKE effekter det kan have og har i den konkrete undervisningssituation. De studerende har udviklet strategier og praksis, der imødekommer problemstillinger, har skabt udvikling og løsninger og nye
udviklingsområder de vil forfølge. Først og fremmest har det skabt grobund for dialog med fagkolleger om HVAD man vil med musikundervisningen, HVORDAN man kan arbejde professionelt med metode og teori i musikundervisningen, og HVORFOR netop denne eller hin løsning virker eller ikke virker i den konkrete sammenhæng.